Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Bygningskulturen ved Vadehavet

Bygningskulturen langs Vadehavet er præget af mange velholdte gamle huse og bebyggelser. Noget helt særligt er værftsgårdene i Tøndermarsken, de velbevarede landsbymiljøer samt bindingsværkshusene og gavlhusene i købstæderne.

Allerede fra begyndelsen af yngre stenalder, begyndte mennesker at bosætte sig langs Vadehavet. Det var på den højtliggende geest, hvor de var i sikkerhed for stormfloder. De første spredte gårde blev bygget fra slutningen af bronzealderen, og efterhånden opstod der landsbyer. De fleste bebyggelser langs Vadehavet har derfor rødder flere tusinde år tilbage, og allerede i 700-tallets begyndelse fungerede Ribe som markedsplads for egnen.

Middelalderen

Omkring 1200 begyndte man at anlægge gårde på naturlige moræneknolde i marsken og senere på menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter. I dag er der 60 værfter i det danske Vadehavsområde, og et af de tidligste værftsområder er Ved Åen i Tøndermarsken, hvor der har ligget ti gårde. Der ligger kun en gård på de fleste værfter, men landsbyerne Ubjerg og Rudbøl ligger eksempelvis på landsbyværfter. Den nordligste bebyggelse på et værft i Vadehavsområdet var landsbyen Misthusum i Ballummarsken. Landsbyen blev grundlagt i 1200-tallet, men den blev ødelagt af stormfloderne i 1634 og 1720. Kort efter 1800 blev byen forladt, men værfterne ses stadig i landskabet. Købstæderne Tønder og Varde opstod i middelalderen og deres placering er knyttet til skibsfarten, da de i sin tid blev anlagt ved store, sejlbare åer. Inden digebyggeriet havde Tønder let adgang til havet, mens Varde var afhængig af ladepladserne ved Janderup, Hjerting og Ho.

Fra bindingsværk til grundmur

Fra 1700-tallet blev grundmurede huse, det vil sige huse bygget af teglsten, almindelige i Vadehavsområdet. Teglstensbyggeriet bredte sig fra Holland op langs Vadehavskysten, især efter stormfloden i 1634. Men bybrande ødelagde også mange af middelalderens bindingsværkshuse, blandt andet i Varde. I den sønderjyske del af 

Vadehavsområdet var den slesvigske gård, som blev karakteristisk fra engang i 1700-tallet. Gårdene var oprindeligt stråtækte og blev som regel bygget af klægsten, brændt i lokale teglovne. Gården bestod af en hovedlænge med stald og bolig adskilt af et tværgående rum, men der kunne være forskellige udlænger. Noget helt særligt var de indvendige tagbærende stolper, der gjorde konstruktionen mere modstandsdygtig ved stormflod, samt kvisten, den såkaldte arkengaf, over indgangsdøren. Mange gårde i den nordlige del havde også arkengaf. Her var bindingsværk almindeligt indtil omkring 1800, men derefter blev stort set alle bygninger opført med grundmur. Som regel var stuehuset det første, der blev ombygget, og siden fulgte de øvrige længer. Idealet var den firelængede gård med et lukket gårdrum. Men de fleste ejendomme havde to eller tre længer, de mindre havde dog kun én med beboelse og stald i hver sin ende.

Byggeskik i 1900-tallet

I slutningen af 1800-tallet opstod den nye by Esbjerg. Byens huse blev opført i tidens historicistiske stil, der afspejler en blanding af tidligere stilretninger. I 1870 fik byen en byplan skabt ud fra et klassisk byplanprincip med rektangulære karréer i et retvinklet gadenet, der skulle skabe et centrum omkring havn, jernbane og torv. Jugendstilen, der forener arkitektur og dekorativ kunst, kan fra omkring år 1900 ses i arkitekturen langs Vadehavet, hvor huset på Lundvej 39 i Varde er et smukt eksempel. På landet og i landsbyerne er der også huse og detaljer i jugendstil, for eksempel i Hjerpsted. I begyndelsen af 1900-tallet vandt en hjemstavnsstil, præget af gode materialer og solidt håndværk, frem. I Møgeltønder og omegn tegnede den lokale godsinspektør huse i denne stil. I Danmark udviklede stilen sig gennem Landsforeningen Bedre Byggeskik. Danske arkitektstuderende var blandt andet blevet inspireret af landlig byggestil ved opmålingsrejser til Møgeltønder og

op langs vestkysten.

Den ældste badestil

Fra slutningen af 1800-tallet blev Vadehavsøerne et mål for badeturister, og den første sommerhuskoloni i det danske Vadehavsområde blev bygget i Lakolk på Rømø. Der blev opført 37 blokhuse i klitterne. De lignede fjeldhytter med udskårne spær. Nogle af dem er der endnu, og det er stadig muligt at fornemme, hvordan badekolonien så ud omkring år 1900. På samme måde er det stadig muligt se nogle af se nogle af de gamle ferievillaer i første klitrække ved Fanø Bad. Men ellers er mange af de gamle pensionater og palæ-agtige badehoteller revet ned og erstattet af moderne feriecentre.

Bygningskulturen i dag

Mange steder langs Vadehavskysten fremtræder ældre huse velholdte og smukt bevarede. I Ribe er den gamle bydel stadig præget af huse med bindingsværk eller grundmur fra slutningen af 1500-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet. Husene ligger tæt i karréer, ofte med gavlene ud mod gaden. Tønders bymidte bærer også stadig præg af den middelalderlige byplan med smalle grunde og gavlhuse, især baggaderne Spikergade og Uldgade er seværdige. Den eneste bygning, der har stået i Varde siden middelalderen, er Jacobi Kirke. To brande i henholdsvis 1779 og 1821 tog hver sin del af byens gamle huse, men det middelalderlige gadeforløb er stadig i behold. Mange landsbyer har også ældre bebyggelse. Sønderho på Fanø blev kåret til Danmarks smukkeste landsby i 2011 og rummer mange velholdte huse fra sejlskibstiden. På samme måde er husene i Møgeltønder langs Slotsgaden og i Sønderbyen meget velbevarede. Mens en donation fra A.P. Møller Fonden i 2009 førte til et stort sammenhængede renoveringsprojekt af de gamle huse i Ballum.


Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Oksbøl

Naturguiden

Adresse Ukendt

undefined  www.naturguiden.info
undefined
    +45 75 27 19 15

Mandø

Mandøbussen

Okholmvej 5, Mandø, 6760 Ribe

undefined  www.mandoebussen.dk
undefined
    +45 75 44 51 07

Højer

Scanoropa Bus

Torvet 1, 6280 Højer

undefined  www.scanoropa-bus.dk
undefined
    +45 24 25 09 89

Løgumkloster

Tønder egnens guider

Dravedvej 6 B, 6240 Løgumkloster

undefined  Ukendt
undefined
    +45 74 74 42 45

Rømø

Naturcenter Tønnisgård

Havnebyvej 30, 6792 Rømø

undefined  www.tonnisgaard.dk
undefined
    +45 74 75 52 57

Møgeltønder

Sort Safari

Slotsgaden 19, 6270 Tønder

undefined  www.sortsafari.dk
undefined
    +45 73 72 64 00


Besøg

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende formidlingssteder.

Varde

Varde Museum

Lundvej 4, 6800 Varde

undefined  www.vardemuseum.dk
undefined
    +45 75 22 08 77

Esbjerg

Esbjerg Museum

Torvegade 45, 6700 Esbjerg

undefined  www.esbjergmuseum.dk
undefined
    +45 76 16 39 39

Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tarphagevej 2 , 6710 Esbjerg V

undefined  www.fimus.dk
undefined
    +45 76 12 20 00

Fanø

Fanø Museum

Skolevej 2, Nordby, 6720 Fanø

undefined  www.fanomuseum.dk
undefined
    +45 30 70 05 75

Fanø

Fanø Skibsfart- og dragtsamling

Hovedgaden 28, Nordby, 6720 Fanø

undefined  www.fanoskibs-dragt.dk
undefined
    +45 21 14 00 43

Mandø

Mandøhuset

Mandø Byvej 5, Mandø, 6760 Ribe

undefined  www.mandoehuset.dk
undefined
    +45 61 31 95 02

Ribe

Museet Ribes Vikinger

Odins Plads 1, 6760 Ribe

undefined  www.ribesvikinger.dk
undefined
    +45 76 16 39 60

Ribe

Ribe Vikinge Center

Lustrupvej 4, Lustrupholm, 6760 Ribe

undefined  www.ribevikingecenter.dk
undefined
    +45 75 41 16 11

Skærbæk

Hjemsted Oldtidspark

Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk

undefined  www.hjemsted.dk
undefined
    +45 74 75 08 00

Skærbæk

Skærbæk Museum

Storegade 47, 6780 Skærbæk

undefined  www.museum-sonderjylland.dk
undefined
    +45 74 75 20 52

Tønder

Kulturhistorie Tønder

Kongevej 51, 6270 Tønder

undefined  www.museum-sonderjylland.dk
undefined
    +45 74 72 89 89

Højer

Højer Mølle

Møllegade 13, 6280 Højer

undefined  www.museum-sonderjylland.dk
undefined
    +45 74 78 29 11