Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Livet på Vadehavets øer

Søfarten satte sig præg på Vadehavsøernes økonomi og kultur gennem hundreder af år. De seneste 150 år er øerne blevet opsøgt af turister, der vil opleve badestrandene og den enestående natur.

Øerne i det danske Vadehav har været beboet siden middelalderen. Livet på øerne har været præget af to modsatrettede strømninger. På den ene side ville øboerne gerne fastholde traditioner og særpræg, men mange var alligevel i berøring med det moderne liv i den store verden via den internationale søfart.

Hvalfangst og søfart

Søfarten var fra 1600-tallet indtil sidste halvdel af 1800-tallet øernes hovederhverv. Særligt berømte er hvalfangertogterne til Nordatlanten med hollandske og tyske hvalfangerskibe. En sejlads, der for Rømøs vedkommende begyndte midt i 1600-tallet. Velstanden fra søfarten satte sit tydelige præg på øerne. Blandt anden i byggeskikken, hvor de frisisk inspirerede gårde på Rømø og skipperbyen Sønderho på Fanø fortæller om velmagtsdagene i 1700-tallet.

Besværligt landbrug og turister

I 1800-tallet begyndte skibsfarten at betyde mindre for Rømø og Mandø. Landbrug og dyrehold fik nu en vigtigere rolle. På Fanø overtog Nordby Sønderhos førende position som havneby og oplevede en vækst inden for søfart og skibsbyggeri fra midten af 1800-tallet, hvor byen havde sin storhedstid. Landbrug og fiskeri blev nu øernes grundlæggende næringsveje, efter i mange år at have fungeret som bierhverv til søfarten. Det var besværligt at drive landbrug på øerne. Der var meget lidt egnet jord, og sandfygning kunne ødelægge afgrøder og agre. Fra midten af århundredet og frem tiltrak især Fanø og Rømø sig opmærksomhed som turistdestinationer, og turismen har været øernes primære erhverv siden.

Øerne var kvindesamfund

Mændenes og kvindernes liv adskilte sig en hel del fra hinanden. Der var en stærk søfartstradition i familierne, og mange mænd drog på langfart. På skibene var mændene en del af en global søfartskultur, hvor de blev inspireret af tidens internationale strømninger. Kvinderne levede store dele af året alene på øerne med børn og samfundets ældre. Det var derfor kvinderne, der stod for alle opgaver på øerne. De sørgede ikke blot for de huslige pligter, men de lavede også håndværk, drev landbruget, handlede med jord, løste juridiske tvister og finansierede øens skibe.  

Kvinderne udviklede derfor en kultur præget af selvstændighed og handlekraft. Værdier som blev markedsført over for omverdenen gennem de lokale kvindedragter. Når de unge piger fra Fanø og Rømø søgte plads i Ribe, brugte de dragten til at udtrykke dette.

Dragter til hverdag og fest

Da bymoden nåede Vadehavsøerne i sidste halvdel af 1800-tallet, blev kvindedragterne overvejende brugt til festlige lejligheder eller til at markere identiteten som øbo, og som sådan blev dragterne et særkende for øerne. Helt op til midten af 1900-tallet var der kvinder på øerne, som brugte den lokale dragt som hverdagstøj. Dragterne mindede om hinanden, men der var lokale variationer i form af eksempelvis snit, farver eller hovedbeklædning. På Fanø var der dragter til enhver lejlighed, både arbejde, fest eller sågar sorg. En særlig markant dragtdel er struden, som dækker ansigtet og beskytter huden mod fygende sand og sol under markarbejdet. I dag er dragtkulturen fortsat levende på Fanø, hvor den kan opleves til Fannikerdagene og Sønderho Dag, på Rømø ved særlige arrangementer og på Mandø til Mandøfest - den lokale hjemstavnsfest. 

Turister og spekulanter

I sidste halvdel af 1800-tallet blev kimen lagt til øernes nye store indtægtskilde. Tiden var til frisk luft og badning, og det gav øerne nye muligheder i form af badeturismen. På Fanø blev det første kurbad grundlagt i 1851 i Nordby. Badevogne, strandpavilloner og hoteller skød i de følgende årtier op både på Vesterstranden og i Sønderho. Nordsøbadet Fanø Bad blev i 1891 grundlagt med en ambition om også at tiltrække et internationalt publikum til Fanø. I tilknytning til badet blev Danmarks første golfbane anlagt i 1901. Efter nedgangen i den internationale turisme under Første Verdenskrig blev Danmarks første flyverute etableret. Her blev turister fløjet mellem København og Fanø Strand. Det var drømmen om økonomisk gevinst, der fik Rømø med på badebølgen i 1898, da Skærbækpræsten Johannes Jacobsen grundlagde Nordseebad Lakolk. Lakolk blev grundlagt med hotel, gæstgiveri og en række sommerhuse bygget i klitterne mod stranden. Badestedet gik imidlertid konkurs efter få år. Blandt andet på grund af de dårlige

adgangsforhold fra fastlandet.  En del af de karakteristiske Lakolksommerhuse ligger stadig i klitterne, hvor det er muligt at få en fornemmelse af et sommerhusområde anno 1900.

Livet på Vadehavsøerne i dag

Øerne tiltrækker fortsat mange turister, og turisme er i dag helt afgørende for øernes økonomi. Adgangen til og fra Rømø og Mandø er lettet med anlæggelsen af Rømødæmningen og Låningsvejen. Det har især betydet meget for turismen på Rømø, der har langt flere turister end både Mandø og Fanø. Til trods herfor kæmper øen fortsat med affolkning. Fanø har i de senere år til gengæld oplevet en stigning i antallet af indbyggere, hvoraf mange har arbejde i Esbjerg, der kun ligger 12 minutters sejlads derfra.

Særlige arrangementer på øerne

På Fanø er det muligt at opleve dragter til Fannikerdagene og Sønderho Dag, mens der på både Fanø og Rømø afholdes dragefestival og en række andre arrangementer på de brede sandstrande. Der er desuden Fanø Free Folk Festival og Strikkefestival. På Mandø bliver der hvert år i august måned løbet Mandø Marathon. En særlig tradition for Vadehavet er desuden Pers Awten den 21. februar. Datoen fejres med bål på stranden, og det markerer, at vinteren er ved at være forbi. De såkaldte båker eller biike, som de bliver kaldt på frisisk, fungerede fra 1600-tallet og frem som et lysende forårs-farvel til de mange sømænd, som nu rejste ud på hvalfangst eller anden søfart i sommerhalvåret. Der tændes i dag bål på alle tre øer samt flere steder på fastlandet.

Udstillingssteder:

  • Fanø Skibsfart og Dragtsamling i Nordby.
  • Fanø Museum fortæller Fanøs historie i et 300 år gammelt hus i Nordby.
  • Sønderho Kunstmuseum udstillet værker, der relaterer sig til kunsterkolonien i Sønderho og Vadehavet.
  • Sønderho Mølle
  • Mandøhuset, et skipperhjem fra 1800-tallet
  • Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø
  • Museum Sønderjylland Skærbæk fortæller historien om pastor Jacobsen og Nordseebad Lakolk.
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Besøg

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende formidlingssteder.

Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tarphagevej 2 , 6710 Esbjerg V

undefined  www.fimus.dk
undefined
    +45 76 12 20 00

Fanø

Fanø Museum

Skolevej 2, Nordby, 6720 Fanø

undefined  www.fanomuseum.dk
undefined
    +45 30 70 05 75

Fanø

Fanø Skibsfart- og dragtsamling

Hovedgaden 28, Nordby, 6720 Fanø

undefined  www.fanoskibs-dragt.dk
undefined
    +45 21 14 00 43

Mandø

Mandøhuset

Mandø Byvej 5, Mandø, 6760 Ribe

undefined  www.mandoehuset.dk
undefined
    +45 61 31 95 02

Rømø

Naturcenter Tønnisgård

Havnebyvej 30, 6792 Rømø

undefined  www.tonnisgaard.dk
undefined
    +45 74 75 52 57

Højer

Højer Mølle

Møllegade 13, 6280 Højer

undefined  www.museum-sonderjylland.dk
undefined
    +45 74 78 29 11

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies