Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Stormfloder i Vadehavet

Stormfloder har ramt de lave landområder ved Vadehavet med jævne mellemrum gennem tiderne. Omfattende moderne digebyggerier har forhindret dødsfald i mere end 100 år, men klimaforandringer kan føre til nye udfordringer for Vadehavets diger.

For folkene, som har boet ved Vadehavskysten, har havet altid været et tveægget sværd. På den ene side nød de godt af den rige marskjord og de gode forbindelser ad søvejen ud til verden. På den anden side måtte de leve med, at stormfloderne med mellemrum oversvømmede deres jorder, forårsagede store ødelæggelser af deres ejendomme og endda kostede menneskeliv. Den teknologiske udvikling gjorde det muligt at bygge stadigt større og mere effektive diger. Så selv om stormfloderne er blevet mere hyppige i de senere årtier, er det nu mere end 100 år siden, at de sidst har krævet et menneskeliv i den danske del af Vadehavet.

Vind, tidevand og lufttryk

Ordet stormflod dækker over, at vandstanden er meget højere end normalt. Der er tre forhold, som kan medvirke til, at en stormflod opstår: Det første er vindstuvning. Det sker, når vinden, eventuelt fra en storm, presser havet ind mod land og på den måde stuver vandet sammen, så det stiger inde ved kysten. Det andet forhold er lufttrykket. Et lavt lufttryk kan i sig selv få havet til at stige med op til 40 centimeter. Den tredje faktor er tidevandet. Forskellen på højvande og lavvande i den danske del af Vadehavet er godt halvanden meter. Så det er derfor afgørende for, om stormfloden bliver voldsom, at storm og højvande falder sammen. Decemberorkanen i 1999 ramte for eksempel Vadehavet ved lavvande. Så selv om det formentlig er den værste storm, som har ramt området i hundredvis af år, så nåede stormfloden ikke op over diget ved Ribemarsken.

Den Store Manddrukning

Vadehavet er blevet ramt af mange voldsomme og ødelæggende stormfloder gennem tiden.

Men årene 1362 og 1634 skiller sig alligevel ud i Vadehavets historie. Januar 1362 ramte en storm Vadehavet og ændrede kystlinjen med så voldsom kraft, at tusinder døde. Den store havneby Rungholt blev ødelagt og opgivet.  Og dødstallet var så mærkbart, at stormfloden blev kaldt Den Store Manddrukning. Overlevende begyndte at bygge diger med det formål at holde vinterens stormfloder ud, hvor tidligere diger mest havde været brugt til at beskytte sommerafgrøderne mod det salte vand. Den Anden Store Manddrukning ramte i oktober 1634. Den ødelagde blandt andet øen Strand, mens fiskerbyen Sønderside måtte opgives. Til gengæld voksede Skallingen frem af katastrofens efterdønninger. Stormfloden blev dokumenteret af samtidige rædselsberetninger og er markeret mange steder på stormflodssøjlerne.

Moderne diger

Havdigerne blev konstrueret for at holde stormfloderne ude. De første blev gravet i Tøndermarsken allerede i middelalderen, men de fleste af de nuværende danske diger er opført inden for de sidste 150 år. De moderne diger bliver bygget bredt med en flad hældning ud mod havet, så det langsomt tager energien ud af stormflodens bølger. Samtidig betyder den brede bund, at diget er mere modstandsdygtigt, når vandet står op og trykker mod diget. Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 kilometer lange strækning fra Danmark i nord til Holland i syd. Kun hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet og omkring Ho Bugt er der ikke diger.

Tusinder blev evakueret

I nyere tid har tre stormfloder sat spørgsmål ved digernes styrke.

Under stormene i 1976 blev omkring 20.000 mennesker evakueret i Tønder-marsken og ved Ribe. Disse storme var årsagen til, at Det fremskudte dige ved Højer blev bygget, og at Ribediget blev forstærket. Stormen i 1981 gik værst ud over Mandø, som blev delvist oversvømmet, da diget blev gennembrudt hele syv steder.

Stormfloder tager til

Antallet af stormfloder med vandstande på mellem to til tre meter er mere end tredoblet i de sidste fire årtier, og samtidig har Vadehavsområdet inden for kort tid oplevet de største stormfloder siden 1634. FN’s Klimapanel forudser, at vandstanden i havene vil stige i de kommende 100 år, og at der vil komme flere storme. Digerne vil derfor komme under et større pres, og byerne langs Vadehavet står igen over for nye udfordringer fra stormfloderne.

Her kan du opleve stormflodernes historie

Besøg stormflodssøjlerne ved:

  • Janderup Ladeplads
  • Ribe Skibbro
  • Mandø Forstrand
  • Mandø Ebbevej
  • Sønderho
  • Nordby
  • Marskmandshuset i Ballum Enge
  • Rømø Havn
  • Vidå Slusen
  • Højer Gamle Sluse

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Guided tour - Go on a guided tour with one of the National Park’s experienced tour operators.

Tour - gehen Sie auf Tour mit einem der erfahrenen Guides des Nationalparks.

Varde

NaturKulturVarde

Roustvej 111, 6800 Varde

undefined  www.naturkulturvarde.dk
undefined
    +45 75 22 22 50

Ribe

Vadehavscentret

Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 Ribe

undefined  www.vadehavscentret.dk
undefined
    +45 75 44 61 61

Mandø

Mandøbussen

Okholmvej 5, Mandø, 6760 Ribe

undefined  www.mandoebussen.dk
undefined
    +45 75 44 51 07

Rømø

Naturcenter Tønnisgård

Havnebyvej 30, 6792 Rømø

undefined  www.tonnisgaard.dk
undefined
    +45 74 75 52 57

Møgeltønder

Sort Safari

Slotsgaden 19, 6270 Tønder

undefined  www.sortsafari.dk
undefined
    +45 73 72 64 00

Oksbøl

Naturstyrelsen

Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl

undefined  www.udinaturen.dk
undefined
    +45 72 54 30 00


Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Um mehr zu erfahren, besuchen Sie eines der spannenden Besucherzentren des Parks.

Fanø

Fanø Skibsfart- og dragtsamling

Hovedgaden 28, Nordby, 6720 Fanø

undefined  www.fanoskibs-dragt.dk
undefined
    +45 21 14 00 43

Ribe

Vadehavscentret

Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 Ribe

undefined  www.vadehavscentret.dk
undefined
    +45 75 44 61 61

Rømø

Naturcenter Tønnisgård

Havnebyvej 30, 6792 Rømø

undefined  www.tonnisgaard.dk
undefined
    +45 74 75 52 57

Højer

Højer Mølle

Møllegade 13, 6280 Højer

undefined  www.museum-sonderjylland.dk
undefined
    +45 74 78 29 11