Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nationalpark Vadehavet søger 2 nye medarbejdere

20-12-2012
Nyhed Naturstyrelsen Natur Nationalparker Generel information Stillingsopslag Nyhedsinformation Nationalparkforside NP-Vadehavet

Nationalparkens udviklingsplaner for de kommende 6 år er fastlagt i Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-18 , som bl.a. kan ses her på hjemmesiden fra den 21. december 2012. Vi søger nu 2 nye medarbejdere, som skal medvirke aktivt til udviklingen af Danmarks internationale nationalpark.

Der søges henholdsvis en projekt- og formidlingskoordinator samt en projektkonsulent. Læs mere om de 2 stillinger nedenfor, eller se hele stillingsopslaget ved at klikke på titlen:

Projekt- og formidlingskoordinator til Nationalpark Vadehavet

Vil du medvirke aktivt til synliggørelsen af Danmarks internationale nationalpark, så er muligheden der nu!

Til nationalparkens sekretariat søger vi en selvstændig og ansvarsfuld kollega, som vil bidrage til synliggørelse af nationalparken og et stærkt samarbejde med vores mange samarbejdspartnere i ind- og udland. Du vil blive en del af en lille tæt sammenknyttet enhed, hvor du kommer til at stå for koordineringen og udviklingen af formidlings- og undervisningsmaterialer. Der er tale om en bred indsats overfor flere målgrupper og med anvendelse af såvel trykte og digitale medier samt opbygning af et korps af frivillige. Der er ansøgningsfrist den 14. januar 2013 kl. 12.00, og selve stillingsopslaget kan læses ved at klikke på titlen ovenfor.


Projektkonsulent til Nationalpark Vadehavet

Vil du medvirke aktivt til udviklingen af Danmarks internationale nationalpark, så er chancen der nu!

Til nationalparkens sekretariat søger vi en selvstændig og ansvarsfuld kollega, som vil bidrage til virkeliggørelsen af nationalparkplanen. Du vil blive en del af en lille tæt sammenknyttet enhed, hvor du kommer til at planlægge, igangsætte og gennemføre projekter i samarbejde med nationalparkens mange samarbejdspartnere i såvel Danmark som i Tyskland og Nederlandene. Der vil blive tale om en bred vifte af projekter indenfor Vadehavsområdets natur- & kulturværdier, udvikling af lokalsamfund og erhvervsliv samt forskning, undervisning og formidling. Der er ansøgningsfrist den 14. januar 2013 kl. 12.00, og selve stillingsopslaget kan læses ved at klikke på titlen ovenfor.


Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at ringe til sekretariatsleder Thomas Holst Christensen, Nationalpark Vadehavet, tlf. 7254 3626 eller 2177 7722.