Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Rømø Lokalmuseum indvier ny udstilling

18-05-2015

Rømø Lokalmuseum havde lørdag den 16. maj indbudt til indvielse af deres nye udstilling ”Rømøs Kommandører” på Nationalmuseets Kommandørgård på Rømø.

Rømø lokalmuseum kahyt web
Et kig ind i en kommandørkahyt

Der var mødt mange op til indvielsen, hvor formand for lokalmuseet, Flemming Thrane holdt åbningstale og Mary-Anna Wraae Larsen, som i dagens anledning var iført den traditionelle Rømø-dragt, klippede den røde snor til den nye udstilling.

undefined

På billedet ses Per Holm fra SEs vækstpulje samt Flemming Thrane, Mary-Anna Wraae Larsen og Grethe Bielefeldt fra Rømøs Lokalmuseum

Udstillingen fortæller om Rømøs kommandører og ikke mindst om deres solide bagland – kvinderne. Et lille opsat udstillingsmontre viser kommandørens ”kahyt” med forskellige møbler, genstande og flotte vægpaneler. 2 glasmontre indeholder spændende genstande der er stillet til rådighed af kommandørernes efterkommer. Der vises billeder på en storskærm og de 20 opstillede plancher indeholder kort og beskrivelser af søfart, forlis og livet på øen i perioden 1669 til 1859.

Udstillingen, som er på dansk, tysk og engelsk, er blandt andet støttet af Syd Energis Vækstpulje og med LAG-midler.

Udstillingen, som bestemt er et besøg værd, er åben tirsdag til søndag fra 10 til 17 i sommerhalvåret - der er gratis entré. Læs mere på Rømø Lokalmuseums hjemmeside: http://www.romo-lokalmuseum.com/

For yderligere information, kontakt:

Nationalpark Vadehavet Alette Houman Dyhrfjeld

Alette Houman Dyhrfjeld

Title: Sekretær
Telefon: +45 72 54 36 34