Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Edderfugle i knibe

23-02-2017

De danske nationalparker har hver uge en klumme i Kristeligt Dagblad, i denne uge har John Frikke skrevet om Edderfuglen.

Ederfugle_John Frikke_D300-160-576_01
Flokke af trækkende edderfugle kan om foråret ses langs vore kyster. Foto: John Frikke.

Karakteristisk for vinteren i Vadehavet er de store flokke af edderfugle, der i tætte formationer ligger over kanterne på de dyb og render, som huser de største banker af blåmuslinger. Eller rettere var, for bestanden af edderfugle i Vadehavet er siden begyndelsen af 1980’erne mere end halveret.

Edderfuglen er en stor og robust dykand, der er tilpasset livet på det åbne hav, hvor den tilbringer langt størstedelen af sit liv. Kun i yngletiden kommer de smukke fugle på land for i større eller mindre kolonier at etablere de dunede reder og udruge den nye generation af arten. Herhjemme sker det især på øer og holme langs vore kyster i de indre farvande, og de største danske kolonier af edderfugle findes på Samsø, Saltholm og Christiansø ved Bornholm. I Vadehavet har der aldrig været store yngleforekomster, men i perioder, hvor øer som Mandø og Langli har været helt eller næsten ræve-frie, tæller bestanden mellem 500 og 1.000 rugende hunner.

De meget store flokke af overvintrende edderfugle i de danske farvande kommer ikke kun fra de danske ynglepladser, og undersøgelser har vist, at omkring en tredjedel af hele den nordvesteuropæiske bestand tilbringer vinteren her hos os. Vigtige rasteområder for edderfuglen er dele af Kattegat, Storebælt, Det Sydfynske Øhav og Vadehavet, hvor den også benytter de relativt lavvandede havområder i Vesterhavet vest og nordvest for. Da bestanden på landsplan var på sit højeste var den på næsten to millioner individer, og der taltes således op mod 800.000 overvintrende edderfugle i Danmark. Men bestanden er faldet markant gennem de seneste 20-25 år, så der nu kun tælles omkring det halve på midvintertællingerne i Danmark.

Også de danske havjægere har mærket at bestanden er skrumpet, og det årlige jagtudbytte er faldet fra omkring 150.000 i 1980’erne til bare 35.000 i de senere år. Tidligere var der jagttid på begge køn, men i dag er det alene hannerne, der må skydes i perioden 1. oktober til 31. januar.

Edderfuglen er en rigtig god dykker, og føden hentes på havets bund. Den kan dykke ned til 20 meters dybde og kan derfor nå de bundlevende muslinger i store dele af de danske farvande – og især i Vadehavet, hvor vanddybderne er meget beskedne. Det er kendt, at edderfuglen især æder forskellige arter af muslinger og at den i tider med trange kår også tager andre bundlevende havdyr som fx søstjerner og strandkrabber. Men blåmusingen er klart det foretrukne fødeemne, og det er bl.a. derfor, at Vadehavet spiller en stor rolle for arten i Danmark.

Særligt om vinteren spiller Vadehavets store bestande af blåmuslinger en rolle, og det har vist sig, at fuglenes kondition – d.v.s. vægt og fedtprocent – i særlig grad styres af tilgængeligheden af muslinger. For muslinger i store antal og med en god kødprocent er - især sidst på vinteren - afgørende for edderfuglenes oplagring af fedreserver, som igen er helt afgørende for, hvorledes det går dem på ynglepladserne i Østersøen og Baltikum. På denne måde er der for edderfuglen en klar sammenhæng mellem forholdene i raste- og overvintringsområderne og den succes, de har på ynglepladserne.

Der er flere teorier om årsagerne til, at edderfuglen er i knibe, og én af de mere veldokumenterede er, at vore havområder er blevet mindre næringsstofbelastede gennem de seneste årtier, og at det har forringet livsbetingelser for edderfuglens føde, muslingerne, som lever af at filtrere næringsstoffer fra havvandet. Altså en miljømæssig succes med et renere havmiljø, som forringer de muslingeædende edderfugle i at opbygge de nødvendige fedtreserver og derfor har negative effekter på bestanden af de havlevende dykænder! Andre forklaringer går på, at ynglekolonier i flere omgange har været angrebet af sygdomme, at bestandene af havørne i den finske og svenske skærgård nu er så stort, at det ’trykker’ bestanden af ynglende edderfugle, og at prædatorer som fx minken har spredt sig til vigtige yngleområder for edderfuglen.

Netop her fra slutningen af februar begynder edderfuglene at forlade Vesterhavet og Vadehavet for frem mod april at trække mod ynglepladserne, og af og til kan man være heldig at få et glimt af en stor kile eller et langt ’bånd’ af de plumpe dykænder krydse ind over Sønderjylland på vejen mod Østersøen og Den Botniske Bugt. Helt op mod 60.000 edderfugle er set passere Gedser Odde på en enkelt forårsdag. Det er et fantastisk skue, så opholder du dig i nærheden af sydvendte kyster her i det tidlige forår, så er det med at kigge op!

undefined

Edderfuglen er én af vore karakteristiske havdykænder, og der er tydelige forskelle mellem kønnenes fjerdragt. Om fåret pryder edderfugle-hannerne sig med én af de flotteste! Foto: John Frikke ©

Nationalpark Vadehavet John Frikke WIDE.jpg

John Frikke

Title: Projektkonsulent
Havnebyvej 30, 6792 Rømø