Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Enorme strande i Nationalpark Vadehavet

03-07-2017

Der er masser af plads på strandene til såvel mennesker som dyre- og fugleliv. Men det er vigtigt, at vi mennesker tænker os om og viser hensyn. Artiklen her er også bragt som Nationalpark Vadehavets månedlige klumme i Kristeligt Dagblad.

Rømø Strand1_J Frikke_D300-110-125-II_Rømø_01
Der er god plads på strandene på i Nationalpark Vadehavet. Standene på Fanø og Rømø, som er kilometerbrede, og visse steder, som her ved badestedet Lakolk på Rømø, er bilkørsel tilladt. Bemærk, at en ny klitrække er under dannelse - et eksempel på den enorme dynamik, som man finder i hele vadehavsområdet. Foto: John Frikke

Mens Vadehavet biologisk set ligger helt i top som et af de mest værdifulde havområder på kloden, så ligger det nok i den anden ende af skalaen, når vi mennesker skal rangere alverdens badelokaliteter. Uklart vand og mudrede bundforhold trækker just ikke op, når badegæster skal vurdere deres oplevelse. Dertil kommer, at de på vise tider af døgnet skal vandre flere kilometer for i det hele taget at finde en vanddybde, som når over knæhøjde.

Ikke desto mindre er Nationalpark Vadehavet begunstiget med noget af Danmarks bedste badevand - og ifølge mange også med Danmarks bedste strande. Man finder dem bare ikke på fastlandskysten, men skal bevæge sig ud til vestsiden af det såkaldte barrierelandskab, som afgrænser Vadehavet mod Nordsøen: halvøen Skallingen samt øerne Fanø og Rømø. Hvis vi begynder i nord ved nationalparkgrænsen ved Blåvandshuk finder vi således kendte strande som Blåvand Strand, Hvidbjerg Strand, Skallingen Strand, Fanøs strande samt Lakolk Strand og Sønderstrand på Rømø.

Sønderstrand er i øvrigt ikke blot Danmarks, men Nordeuropas bredeste strand med en bredde på helt op til fire kilometer. Derfor er der også god plads til alle og til mange former for menneskelig udfoldelse. Udover badning for såvel tekstilbeklædte som naturister er der for eksempel indrettet særlige områder til at dyrke aktiviteter som strandsejlads, kitebuggy og blokart.

Og rent faktisk bliver der til stadighed mere og mere plads at udfolde sig på. Generelt er Vadehavet noget af det mest dynamiske landskab (og ’vandskab’), man kan forestille sig. Vind og vand flytter konstant rundt på store mængder sand og andet materiale, og på Fanø og Rømø giver det sig blandt udslag i, at strandene kontinuerligt vokser mod vest. På Rømø betyder det, at badegæsterne hvert eneste år skal bevæge sig et par meter længere end året før for at få en dukkert.

Et andet meget synligt bevis på den enorme landskabsdynamik er de nye klitrækker, som badegæsterne på såvel Fanø som Rømø kan konstatere er ved at bygge sig op på strandene.

Valfart til standene

Lige nu er badevandstemperaturerne med sine 14-16 grader nok lige en anelse for kølige for de flestes vedkommende, men vi befinder os ved højsommerens begyndelse, og snart vil både danskere og udenlandske turister for alvor valfarte mod de danske strande. Naturstyrelsen anslår, at standene alene på Rømø hvert år besøges af cirka 1,9 millioner mennesker.

De mange mennesker - og deres firbenede venner i form af hunde og heste - giver af og til konflikter med strandenes naturligt hjemmehørende dyre- og fugleliv. Strandene er vigtige lokaliteter for fugle som terner, præstekraver og strandskader, der nøje er tilpasset at yngle på stranden og ikke kan tage andre steder hen for at bygge rede.

Det er værd at nævne særligt to arter, for hvem strandene på Rømø er af afgørende betydning. For hvidbrystet præstekrave gælder, at 80 procent af den danske ynglebestand befinder sig på Rømøs strande, og øen rummer cirka halvdelen af ynglebestanden af dværgterner i den danske del af Vadehavet. De er eksempler på arter, som er meget sårbare over for forstyrrelser, når vi mennesker boltrer os på stranden.

Plads til alle

Men som nævnt er flere af strandene i Nationalpark Vadehavet enorme, og hvis blot vi mennesker tager hensyn til fuglene, er der sagtens plads til begge parter. Det kan man først og fremmest gøre ved at respektere de yngleområder, hvor hegn og skilte markerer, at her er der fugle med æg og unger, som man bør undgå at forstyrre. Sådanne hegn og skilte har nationalparken i samarbejde med Naturstyrelsen og kommunerne sat op ved Blåvand, på Fanø og på Rømø.

Man kan også vise hensyn på anden vis. Når man går tur på stranden, er det bedst at gå helt tæt på vandet, for fuglenes reder ligger normalt højere oppe, hvor vandet ikke kan nå dem. Kommer man for tæt på fuglene, vil de som regel gøre opmærksom på det. Hvis en ynglefugl spiller syg eller direkte begynder at slå ned og angribe, er det et tydeligt tegn på, at man er kommet alt for tæt på og bør skynde sig væk. Hvis en fugl flyver rundt og skælder ud eller løber nervøst rundt, er det knap så graverende, men dog et signal om, at man nærmer sig dens æg eller unger, og derfor bør gå i en bue udenom.

Og med disse råd: God sommer og fornøjelse ude på strandene!

Den hvidbrystede præstekrave er i tilbagegang i hele Europa. Danmark har en lille bestand, som udelukkende yngler kun på strandområderne på Fanø og Rømø. Her ses en han, der passer på sin unge. Foto: Thorkild Brandt/Nationalpark Vadehavet

Jens L. Hansen (4)

Jens Laurits Hansen

Title: Kommunikationskonsulent
Havnebyvej 30, 6792 Rømø
Telefon: +45 72 54 36 20