Lad sælerne være i fred...

20-11-2017

Man skal gå i en stor bue uden om, hvis man støder på en sælunge på stranden. De unge sæler, der er i gang med den hård tid, hvor de skal frigøre sig fra moderen, er højst sandsynligt blot søgt på land for at hvile.

Unge af spættet sæl på stranden, som ser ud til at være i god kondition og klar til mødet med den første vinter. Foto: John Frikke

 

Den spættede sæl er et markant element i den danske natur, og sæler er generelt set nogle af de dyr i vores fauna, som vi mennesker altid synes er spændende at opleve. Det er bare ikke så ofte, at vi har held med at få nærkontakt med de kloge og lidt reserverede havpattedyr. Men netop her i efteråret sker det, at vi på en spadseretur på stranden støder på en ensomt liggende sælunge, som umiddelbart virker tillidsfuld og ikke har til hensigt at flytte sig frivilligt fra dens tørre leje nær vandkanten.

Og i så fald skal vi huske at gøre sælen en stor tjeneste ved at holde afstand og passere det rastende dyr i en pæn bue bag om. For sælungen er gået på land, fordi den har behov for det. Den ligger ikke dér og ser dejlig ud for vores skyld, men fordi den har brug for hvile og for at restituere.

De unge sæler, som går deres første vinter i møde, har en hård tid efter frigørelsen fra moderen og den stærkt nærende sælmælk, som de nyder godt af de første uger af deres tilværelse. Sælungerne bliver født i juni-juli og dier ved deres moder i den første tid. Da er de i øvrigt også afhængige af at kunne opsøge landområder med fred og ro, for diegivningen kan kun finde sted, når mor og unge har fast grund under lufferne. Og sælmodermælken er så fed og kraftig (op mod 48 % fedt), at den nyfødte unge, der kan veje op mod 10 kg, tager så meget på, at den i løbet af tre-fire uger vejer omkring 30 kg. Allerede da bliver ungen ’smidt på porten’ og må klare sig selv!

En kritisk tid

Det er en meget kort ungeføringsperiode for et så stort pattedyr, og tiden efter frigørelsen i sensommeren og hen på efteråret, hvor den lille sæl skal lære at klare sig selv, er ofte hård og kritisk for mange af dem.

Mange faktorer kan spille ind i forhold til de unge sælers chancer for at blive gode til at finde føden og overleve det første år af deres liv. Fx kan dårligt vejr og oprørt hav i dage- eller ugevis nedsætte de urutinerede jægeres succes i jagten på fisk og medføre, at sælungerne bliver svækkede og har behov for at gå på land og ’ride stormen af’. De fleste af dem kan tære på deres fedtreserver, men en del vil altid være kommet så dårligt fra starten på ’voksenlivet’, at de i sådanne situationer bliver så afkræftede, at de ikke længere kan klare sig.

I begge situationer har sælungerne behov for at være i fred, og det er vores ansvar som gæster på stranden og i deres levested at tage det nødvendige hensyn. Det kan godt være, at børnene gerne vil se en sæl på nært hold, og det kan godt være, at hunden ’ikke gør noget’, men kommer mennesker og hunde for tæt på, så koster det den afkræftede sælunge energi. Især hvis det ender med at den bliver jaget i vandet, kan det være skæbnesvangert og afgørende for den!

I langt de fleste tilfælde skal man blot lade sælungerne være i fred, men hvis den viser tydelige tegn på læsioner eller sår, så kan man kontakte den lokale enhed af Naturstyrelsen, som så vil afgøre, hvad der skal gøres. Man skal bare være indstillet på, at dyret ofte aflives med henblik på at forkorte dets lidelser!

Finder man døde sæler (og marsvin) på stranden, så kommer der umiddelbart ikke nogen og fjerner dem, for Naturstyrelsen har en politik om, at der kun ved større mængder af døde, mindre havpattedyr foretages indsamling og oprydning. Det kan virke stødende på os strandgæster, men filosofien er, at de døde dyr skal indgå i fødekæden ved vore kyster og både direkte og indirekte skabe fødegrundlag for andre arter - fx store rovfugle som havørnen.

Rekordantal nyfødte

I det fælles dansk, tysk, hollandske vadehav overvåges bestandene af sæler, og friske tal viser, at man i sommeren 2017 registrerede det største antal nyfødte unger af spættet sæl siden de fælles tællinger begyndte i 1975. Der var tale om 9.167 unger, og det registrerede antal ligger på 24 procent flere end ved tællingerne i fjor. Men dette resultat afspejles ikke i antallet af voksne sæler talt på deres liggepladser på sandbanker og strande i fældeperioden i august, for her registreredes lidt færre end i 2016.

Fra en situation i 2014, hvor antallet af talte spættede sæler i det samlede vadehav toppede med 26.576 individer, falder bestanden tilsyneladende svagt, og i 2017 taltes der 25.936. Dette fald i den totale bestand står lidt i modsætning til fremgangen for antallet af nyfødte unger, men blandt forskerne mener man, at det kan være et tegn på, at Vadehavets samlede bærevne for spættede sæler er nået, og at bestanden efter mange års vækst sandsynligvis er på vej mod et naturligt leje.

 

Fakta:

Vil du vide mere om overvågningen af sælerne i Vadehavet, så tjek ind på: http://www.waddensea-secretariat.org/ og læs hele rapporten om sæltællingerne i 2017: www.waddensea-secretariat.org/marine-mammals

Vil du vide mere om forvaltningen af vore havpattedyr, så klik ind på: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/tilskadekommet-vildt/saeler-og-hvaler/

 Aiklen her er også blevet bragt i Kristeligt Dagblad, hvor nationalparken hver fjerde uge bidrager med klummen 'Nyt fra nationalparkerne'.

undefined

Spættede sæler benytter under lavvande sandbanker og højsande i Vadehavet som rastepladser, og nogle af dem fungerer også som yngle- og fældelokaliteter. Foto: John Frikke