En række kystdiger i Tøndermarsken fredes

11-04-2018

Tøndermarskens unikke kulturlandskab er skabt gennem mere end 600 års målrettet indsats på at tæmme havets kræfter. Nu får nogle af de gamle kystdiger status som fredede fortidsminder.

En række af de gamle kystdiger i Tøndermarsken bliver nu fredet. Foto: Thorkild Jensen

Kulturlandskabet i Tøndermarsken med blandt andet meterhøje kystdiger og brede kanaler i det ellers så flade marsklandskab er så unikt, at Slots- og Kulturstyrelsen netop har udpeget en række kystdiger i området mellem Højer og landegrænsen som fredede fortidsminder. Det opkyser Slots- og Kulturstyrelsens på sin hjemmeside.

"Der tales meget om kystsikring i disse år, men sikring af kysterne er bestemt ikke noget nyt fænomen. Gennem generationer har vi her i landet forsøgt at tæmme havets kræfter, og det er en målrettet indsats gennem mere end 600 år, der har ført til, at der i Tøndermarsken findes et enestående kulturlandskab med høje kystdiger og brede kanaler i det ellers fuldstændig flade landskab. Det er helt unikt og absolut værd at beskytte”, siger Lars Bjarke Christensen, der er arkæolog hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Det ældste dige, som er omfattet af fredningen, er det cirka 7,5 kilometer lange ”Hertug Hans-dige”, som hertug Hans den ældre beordrede opført i midten af 1500-tallet mellem Højer og Rudbøl.  

Arbejdet med opførelsen af diget blev udført som såkaldt pligtarbejde af lokale bønder, som dog også selv fik glæde af kystsikringen, der beskyttede landbrugsjorden og deres smågårde.

Oven på det snart 500 år gamle dige løber i dag landevejen mellem de to marskbyer.

3000 arbejdsmænd fra Schlesien

Et af de yngste af de fredede diger er det godt 6,5 kilometer lange Højer dige, der går fra Højer til grænsen ved Siltoft. Ved opførelsen af diget, der stod færdigt i 1861, deltog flere end 3000 tilrejsende arbejdsmænd, som kom helt fra Schlesien, der er en grænseregion mellem Tjekkiet, Polen og Tyskland.

1861-diget viste blandt andet sin funktion ved en stormflod i 1976 – den største stormflod siden 1825 – hvor vandstanden nåede op på knap fem meter over daglig vande. Selvom bølgerne slog ind over diget, lykkedes det at holde vandet ude. Det blev dog efterfølgende besluttet at bygge det fremskudte dige ved Margrethekog i årene 1979-81.

Slots- og Kulturstyrelsen har for flere år siden fredet de såkaldte værfter i marsken – de jordhøje hvor man anlagde gårdene - så de undgik at blive oversvømmet ved stormflod. Det næste naturlige skridt er derfor at medtage nogle af kystdigerne som fredede fortidsminder.

Fredede fortidsminder må ikke ødelægges eller ændres, og hvis man vil foretage udgravninger på dem, kræver det en særlig tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om fredningen af kystdiger.