Smagsprøver på spændende forskning om vadehavsemner

25-04-2018

Knap 100 deltog, da Nationalpark Vadehavet og nationalparkens forskningsudvalg holdt sin årlige forskningsdag, hvor ny viden og forskning med relation til Vadehavet blev præsenteret.

Der blev lyttet interesseret til de mange faglige indlæg i auditoriet på SDU i Esbjerg. Foto: Jens L. Hansen

Globalt set vil havspejlet stige et sted med mellem fire og syv millimeter om året her i det 21. århundrede. Sådan lyder forudsigelsen fra IPCC, FN’s klimapanel, og det betyder naturligvis en særlig risiko for de millioner af mennesker, der bor i lavtliggende områder – herunder os fra vadehavsområdet. Den gode historie - hvis man bor på Rømø eller Mandø, vel at mærke - er dog, at havstrømmene tilfører disse to vadehavsøer så store mængder sediment (sand), at de formentlig vil kunne følge med havspejlsstigningen – også selv om IPCCs mest pessimistiske scenarie på syv mm pr. år skulle blive virkelighed.

Derimod er udsigterne helt anderledes kritiske, når det gælder Skallingen og Fanø. Begge steder vil man formentlig opleve erosion og en landværts forskydning af barrieresystemet.

Professor Thorbjørn Joest Andersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet opridsede disse fremtidsperspektiver, da Nationalpark Vadehavet 25. april holdt sin årlige forskningsdag i Esbjerg. Her redegjorde professoren for den forskning, som han sammen med en række forskerkolleger har udført inden for emnet ’Vadehavsområdet og havspejlsstigning’.

Masser at tage med hjem

Bag forskningsdagen står nationalparkens forskningsudvalg med professor Jesper Bartholdy fra Københavns Universitet i spidsen, og den blev afviklet på Syddansk Universitet, hvor knap 100 interesserede deltog. De fik virkelig mulighed for at tage masser af vadehavsviden med sig hjem, for Thorbjørn Joest Andersens var blot et ud af i alt 13 indlæg fra forskere og andre, der til dagligt arbejder med emner med relation til Vadehavet.

Emnerne spændte vidt (se faktaboksen), men tilsammen vidner de om, at der rundt omkring på universiteter og andre forskningsinstitutioner såvel i som uden for vadehavsområdet er rigtig mange forskere og andre eksperter, som beskæftiger sig med at skaffe ny og nyttig viden om Vadehavet.

De enkelte oplægsholdere havde hver især et kvarter til at fortælle om deres forskning eller projekt, og denne begrænsede tid giver naturligvis ikke plads til en detaljeret og tilbundsgående præsentation. De mange oplæg skal i stedet ses som smagsprøver, så man – hvis man får appetit på mere – selv kan dykke ned de rapporter, undersøgelser med videre, som vadehavsforskerne har udgivet.

Fakta

Emnerne og forskerne

Den trilaterale forskningsstrategi; Jesper Bartholdy, KU

Stormænd på den jyske vestkyst i det første årtusind efter Kristi fødsel; Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer

Blåt friluftsliv – nationale undersøgelser og kortlægning; Berit Kaae, KU

Yngle-, træk- og oliefugle i det trilaterale Vadehav. Hvad fortæller den nyeste QSRrapport?; Karsten Laursen, AU; Thomas Bregnballe, AU og John Frikke, Nationalpark Vadehavet

Vadehavsområdet og havspejlsstigning; Thorbjørn Joest Andersen, KU; Morten Pejrup, KU; Lars Henrik Nielsen, GEUS; Peter Johannessen, GEUS; Lars Nielsen, KU og Mikkel Fruergaard, KU

Esbjerg Havn og Vadehavet; Flemming Just, Sydvestjyske Museer

Den danske Vadehavsfront; Anni Lassen, Kystdirektoratet og Carlo Sørensen, Kystdirektoratet

Planters effekt på sedimentationsraten, Gro Havskov Kirk, AU og Emil Jespersen, AU

Ensianblåfugl i Vadehavsområdet; Andreas Kelager, KU

Hvad ved vi om fiskebestandene i Vadehavet, med fokus på både historisk og nutids viden; Mads Christoffersen, DTU Aqua

Turismehistorie i Vadehavet – perspektiver og potentialer; Lulu Anne Hansen, Sydvestjyske Museer

Aktiv Aldring med Verdensklasse Natur; Anne-Mette Hjalager, SDU og Janne J. Liburd, SDU

Evaluering af Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018; Peter Saabye Simonsen, Nationalpark Vadehavet