Program for Nationalpark Vadehavets Forskningsdag

17-04-2018

Har du lyst til at vide mere om stormænd på den jyske vestkyst, den lille, smukke ensianblåfugls liv eller om hvad aktiv aldring ved Vadehavet er? Så meld dig til Nationalpark Vadehavets Forskningsdag på Syddansk Universitet i Esbjerg den 25. april!

Foto: Jan Tandrup

Dagen igennem kommer vi langt omkring både natur, kultur, historie og meget mere - med et program, som er tilrettelagt af dygtige forskere. Husk at der er tilmeldingsfrist: 23. april kl. 12.00. Programmet er som følger:

09:30 Ankomst, kaffe og rundstykker
10:00 - 10:10 Velkomst Janne J. Liburd, formand for Nationalpark Vadehavet Formiddagssession
10:10 - 10:25 Den trilaterale forskningsstrategi Jesper Bartholdy, KU
10:25 - 10:40 Stormænd på den jyske vestkyst i det første årtusind efter Kristi fødsel Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
10:40 - 10.55 Blåt friluftsliv – nationale undersøgelser og kortlægning Berit Kaae, KU 
10:55 - 11:10 Yngle-, træk- og oliefugle i det trilaterale Vadehav. Hvad fortæller den nyeste QSRrapport? Karsten Laursen, AU; Thomas Bregnballe, AU og John Frikke, Nationalpark Vadehavet 
11:10 - 11:30 Kaffe 
11:30 - 11:45 Vadehavsområdet og havspejlsstigning Thorbjørn Joest Andersen, KU; Morten Pejrup, KU; Lars Henrik Nielsen, GEUS; Peter Johannessen, GEUS; Lars Nielsen, KU og Mikkel Fruergaard, KU 
11:45 - 12:00 Esbjerg Havn og Vadehavet Flemming Just, Sydvestjyske Museer 
12:00 - 13:30 Frokost Eftermiddagssession 
13:30 - 13:45 Den danske Vadehavsfront Anni Lassen, Kystdirektoratet og Carlo Sørensen, Kystdirektoratet 
13:45 - 14:00 Planters effekt på sedimentationsraten Gro Havskov Kirk, AU og Emil Jespersen, AU
14:00 - 14:15 Ensianblåfugl i Vadehavsområdet Andreas Kelager, KU 
14:15 - 14:30 Hvad ved vi om fiskebestandene i Vadehavet, med fokus på både historisk og nutid viden Mads Christoffersen, DTU Aqua
14:30 - 14:50 Kaffe 
14:50 - 15:05 Turismehistorie i Vadehavet – perspektiver og potentialer Lulu Anne Hansen, Sydvestjyske Museer 
15:05 - 15:20 Aktiv Aldring med Verdensklasse Natur Anne-Mette Hjalager, SDU og Janne J. Liburd, SDU 
15:20 - 15:35 Evaluering af Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018 Peter Saabye Simonsen, Nationalpark Vadehavet 
15:35 - 16:00 Afrunding Jesper Bartholdy, formand for Nationalpark Vadehavets forskningsudvalg

Resuméer

Stormænd på den jyske vestkyst i det første årtusind efter Kristi fødsel v/Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer

I tiden før den lille istid (ca. 1500-1800 e. Kr.) var den jyske vestkyst vadehavslignende helt op til Nissum Fjord. Det tidligere landskab kan rekonstrueres ved brug af historiske kort, skriftlige kilder og arkæologiske data. På baggrund af disse tegnes billedet af en frugtbart og tæt bebygget kystzone, hvor de fire middelalderlige byer, Tønder, Ribe, Varde og Ringkøbing alle synes at have deres forudsætninger i stormandsmiljøer fra jernalderen.  

Blåt friluftsliv – nationale undersøgelser og kortlægning v/Berit Kaae, KU

To nationale undersøgelser viser den store betydning af friluftsliv i tilknytning til havet og andre vandområder. I alt er 92 forskellige vandorienterede friluftsaktiviteter blevet undersøgt og kortlagt i hele landet inkl. Vadehavet. Denne nye viden kan bl.a. anvendes af planlæggere og forvaltere, og i den igangværende maritime fysiske planlægning af de danske havområders anvendelser.

Yngle-, træk- og oliefugle i det trilaterale Vadehav. Hvad fortæller den nyeste QSR-rapport? v/Karsten Laursen, AU; Thomas Bregnballe, AU og John Frikke, Nationalpark Vadehavet

Hvert 6. år gøres der status for hele Vadehavet i de såkaldte ’Quality Status Report for the Wadden Sea’ også kaldet QSR-rapporter. De skrives som forberedelse til den Trilaterale Ministermøde med henblik på at klæde ministre, embedsmænd og forvaltere på, så de kan få et overblik over hvad der er gået godt og hvad der er gået skidt i den forløbne periode. Indlægget behandler tre kapitler som omhandler fugle i det trilaterale Vadehav. Trækfugle, yngefugle og ’ilanddrevne’ fugle dvs. en opgørelse af hvor mange fugle der er indsmurt i olie, og som driver ind til land. I denne præsentation er der noget der er gået godt, noget der er gået skidt og noget midt imellem.

Vadehavsområdet og havspejlsstigning v/Thorbjørn Joest Andersen, KU; Morten Pejrup, KU; Lars Henrik Nielsen, GEUS; Peter Johannessen, GEUS; Lars Nielsen, KU og Mikkel Fruergaard, KU

Det danske vadehavsområde er opbygget af marine sedimenter og området har generelt kunnet følge med havspejlsstigning forstået på den måde, at området i det meste af Holocæn har undgået massiv erosion og landværts forskydning af kystlinjen. Detaljerede geologiske og naturgeografiske undersøgelser på Skallingen, Fanø og Rømø viser imidlertid at øerne har fundet deres nuværende placering på forskellige tidspunkter og at de har responderet forskelligt på kraftigt stigende havspejl. Rømø fandt sin nuværende placering allerede for omkring 8000 år og fulgte med en havspejlsstigning på omkring 5 mm/år frem til for ca. 6000 år siden, hvor havspejlsstigningen aftog til ca. 2 mm/år og øen prograderede most vest. Fanø fandt først sin nuværende placering for omkring 6200 år siden på et tidspunkt, hvor havspejlsstigningen var aftaget til ca. 2mm/år. Og endelig så indtog Skallingen-komplekset først sin østligste placering (ved Langli) for omkring 4500 år siden – igen på et tidspunkt hvor havspejlsstigningen var aftaget til ca. 2 mm/år. 

Disse variationer skyldes givetvis forskelle i mængden af tilført sediment til området: Rømø er placeret et sted, der fungerer som sedimentfælde på den overordnede kystlinje fra Sild i syd til Blåvands Huk i nord og området modtager sediment både fra nord og syd. Fanø og Skallingen modtager primært sediment nordfra og øernes stabilitet var formentlig også betinget af opbygningen af det store marine forland øst for Blåvands Huk.

Undersøgelserne vidner således om forskellig sårbarhed overfor havspejlsstigning og indikerer, at Rømø vil være stabil op til havspejlstigninger omkring 5 mm/år, hvorimod Skallingen og Fanø allerede ved stigninger på omkring 2 mm/år vil opleve begyndende erosion af kystlinjen mod vest og generel forskydning af øerne mod øst. Rømøs fortsatte ekspansion mod vest og den igangværende erosion af vest-siden af Skallingen matcher disse estimater over områdets sårbarhed overfor havspejlsstigninger.

Esbjerg Havn og Vadehavet v/Flemming Just, Sydvestjyske Museer

Esbjerg Havn har fra begyndelsen i 1870’erne grebet ind i naturområdet Vadehavet, men først fra 1980’erne gav det anledning til konflikter med miljø- og naturfredningsinteresser og med Fanø Kommune. Dengang var det klapning af enorme sedimentmængder på Fanøs østkyst. Senest handler det om den påtænkte udvidelse af havnen med en etape 5 og 6. Umiddelbart handler det om en hårfin balance og kamp mellem en lokal natur- og vækstdagsorden, men den rejser også et mere nationalt og globalt spørgsmål om, hvilke miljøhensyn og regionale væksthensyn, der er vigtigst.

Den danske Vadehavsfront v/Anni Lassen, Kystdirektoratet og Carlo Sørensen, Kystdirektoratet

Indlægget vil handle om Kystdirektoratets deltagelse i Interreg projektet Building with Nature, hvor der i samarbejde med de øvrige partnere i projektet forsøges at skabe et samlet sedimentbudget for hele det samlede Vadehav. Som led i dette er Kystdirektoratet i gang med at færdiggøre en rapport omkring Den danske Vadehavsfront. Hovedvægtet i indlægget vil være en opsummering af resultaterne af denne rapport. Formålet med rapporten er at opdatere og forbedre sediment-budgettet for den danske Vadehavsfront. Resultaterne fra rapporten skal bidrage til det samlede internationale sedimentbudget for Vadehavet.

Planters effekt på sedimentationsraten v/Gro Havskov Kirk, AU og Emil Jespersen, AU

I de senere år har man set at havspejlet stiger. Denne stigning truer eksistensen af vores kystnære vådområder, hvis ikke sedimentationsraten som minimum til svarer havspejlsstigningen. En faktor der påvirker sedimentationsraten er vegetationstypen. Vi vil derfor undersøge sedimentationsraten ved to forskellige plantesamfund. Det ene samfund domineres af Tagrør (Phragmites australis) mens det andet domineres af Engelsk vadegræs (Spartine anglica).

Ensianblåfugl i Vadehavsområdet v/Andreas Kelager

Den parasitiske sommerfugl Ensianblåfugl er sjælden og forekommer på heder med fugtige lavninger hvor der er overlap mellem dens to forskellige værter. Feltarbejde udført i 2013 viste at Vadehavsregionen er ét af de få steder i Danmark hvor Ensianblåfuglen stadig findes i rimeligt antal. Der fandtes relativt højt genetisk diversitet sammenlignet med Thy-området, men at de fleste populationer er effektivt isolerede af hinanden, med plantagerne som de primære spredningsbarrierer. På baggrund af studierne er der udfærdiget GIS- og kortmateriale som kan anvendes til målrettet eftersøgning af potentielt egnede habitater og i en fremtidig forvaltning. Implementering af målrettet forvaltning vil ikke bare gavne Ensianblåfugl men også de mange hedespecialister som er knyttet samme habitat.

Hvad ved vi om fiskebestandene i Vadehavet, med fokus på både historisk og nutid viden? v/Mads Christoffersen, DTU Aqua

DTU Aqua, har sammen med frivillige fritidsfiskere registreret og dokumenteret fiskeforekomster langs de danske kyster over en længere årrække. Data repræsenterer den største og længste sammenhængende standardiserede monitering af fiskefangster i ruser og garn langs de danske kyster. Dette datasæt giver et godt indblik i nationale og regionale trends i fiskeforekomsterne over tid.

Turismehistorie i Vadehavet – perspektiver og potentialer v/Lulu Anne Hansen, Sydvestjyske Museer

Vadehavet har en lang historie som turistdestination for såvel danske som udenlandske gæster. Turismen har sat sit præg - ikke mindst på øsamfundene i Vadehavet, og den er i dag en del af områdets kulturhistorie. Oplægget vil se på, hvordan vi både forsknings- og formidlingsmæssigt kan udvikle arbejdet med denne del af områdets kulturhistorie.

Aktiv Aldring med Verdensklasse Natur v/Anne-Mette Hjalager, SDU og Janne J. Liburd, SDU

Forskningsprojektet, InnoAgeing, skaber på eksperimental basis koblinger mellem sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab med Nationalpark Vadehavet som lokalitet. Målgruppen 55+ ønsker, at der er en mening med fritids-, natur- og turismelivet. De har brug for at holde sig aktive. De ved, at et godt helbred giver et bedre liv, og her har Nationalpark Vadehavet meget at byde ind med. Mange af seniorerne har god tid, og er klar til at lægge mange penge. Men der mangler varer på sundheds- og naturhylderne i Vadehavet til den aldrende målgruppe. Projekt InnoAgeing arbejder med at samskabe nye, meningsfulde oplevelser i naturen, og at identificere nye forretningsmodeller. InnoAgeing har til formål at understøtter en bæredygtig udvikling af Nationalpark Vadehavet, ved både at passe til målgruppens behov og til Vadehavet særlige ressourcer og potentialer.

Evaluering af Plan for Nationalpark Vadehavet 2013-2018 v/Peter Saabye Simonsen, Nationalpark Vadehavet

Som en del af udarbejdelse af en ny nationalparkplan blev der i 2017 udarbejdet en redegørelse for og evaluering af nationalparkens aktiviteter og resultater i den første planperiode. Der vil kort blive redegjort for de vigtigste konklusioner i evalueringen.