Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vadehavet og EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv

Vadehavet rummer otte forskellige områder, hvor truede og sjældne fugle nyder en særlig beskyttelse unders EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Områderne dækker tilsammen hele den danske del af Vadehavet.

Vadehavet er i kraft af sin størrelse og rigdom på fugleliv det mest betydningsfulde fuglebeskyttelsesområde i Danmark. Millioner af ynglefugle og trækfugle søger føde, fælder fjer og overvintrer her. Derfor er der udpeget otte forskellige områder, hvor truede og sjældne fugle er beskyttet af EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv.

EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv

EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv blev vedtaget i 1979 af alle medlemslandene, og er dermed unionens ældste lovgivning inden for naturområdet. I Danmark er direktivet skrevet ind i Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Jagtloven. Baggrunden for direktivet var en stigende bekymring for at Europas fugle. Man indså, at især trækfugle kræver et tæt internationalt samarbejde for at yde en effektiv beskyttelse. Direktivet indeholder derfor en liste på over 170 truede, sjældne eller særligt opmærksomhedskrævende fugle i den Europæiske Union, som medlemslandende skal sikre levesteder for. Fuglebeskyttelsesdirektivet forbyder desuden aktiviteter der direkte truer fuglene, såsom aflivning og fangst, ødelæggelse af reder samt handel med levende og døde fugle. Direktivet anerkender dog, at der er jagt på visse arter, men sætter retningslinjer for, hvordan dette skal foregå. Sidst, men ikke mindst, betyder direktivet at medlemslandene skal styrke forskning i beskyttelse, forvaltning og udnyttelsen af fuglearterne. I forhold til invasive arter fremgår det af direktivet, at medlemsstaterne skal sørge for, at der ikke sker nogen skade på den lokale flora og fauna ved indførslen af fuglearter, der ikke naturligt lever på medlemsstaternes område.

Betydningen af beskyttelsen

I Fuglebeskyttelsesdirektivet er der et krav om, at især vådområder af international betydning skal beskyttes, hvorfor alle danske Fuglebeskyttelsesområder samtidig er Ramsarområder. Fuglebeskyttelsesområder er sammen med Habitatområderne en del af det europæiske Natura 2000 netværk. Under disse rammer udarbejdes der handleplaner for de beskyttede fuglearter hvert sjette år. Direktivet bestemmer hvornår og hvordan bestemte fuglearter må jages, hvilket der tages højde for i den danske jagtlov, ved at der i mange fuglebeskyttelsesområder er udpeget vildtreservater.