De arkæologiske spor er mange i landet langs Vadehavet. De fede marskenge gav fortidens mennesker gode vilkår, og de naturlige havne skabte grundlag for Nordens første store handelsby.

Fra begyndelsen af jægerstenalderen var Nordsøen tørlagt, og datidens mennesker jagede på flodsletter, som i dag ligger langt ude på havets bund. Havet steg gradvist op gennem årtusinderne og fandt først sit nuværende leje ved udgangen af bondestenalderen. Vandet fordrev datidens mennesker, og der er derfor ikke mange spor tilbage i Vadehavsområdet fra stenalderen. Men i tiden derefter er fortidsminderne talrige. De vidner om, at befolkningen i området var forholdsvis stor.

Marsken gjorde rig

Årsagen til dette skal findes i de rige marskenge, som begyndte at danne sig, da kystlinjen blev mere stabil i bronzealderen. Havet aflejrede lag på lag af ler, det såkaldte klæg, i de flade kystegne, som gradvist hævede sig. Netop disse aflejringer var sidenhen en gave til Vadehavsområdets bønder. Klægen gjorde jorden fed, og det gav mulighed for at holde store dyreflokke, som skabte rigdom og føde til mange mennesker. Fra jernalderen og frem var marsken tæt beboet. Der er mange spor efter bøndernes gårde, navnlig langs kanten af geesten, hvor marsken møder det højere liggende, tørre land.

Et klassesamfund

Nogle af de mange fund fra jernalderen vidner om, at der allerede dengang var store skel i samfundet mellem de rige og magtfulde og helt almindelige mennesker. Ved Dankirke syd for Ribe er der udgravet en fornem jernalderhal, som brændte omkring år 500. Men før den tid har hallen kunnet rumme store selskaber, hvor mange gæster kunne deltage. Det tyder

på, at hallens ejer besad stor rigdom, som formentlig var baseret på større landområder langs Vadehavet.

Landet vendte mod vest

Datidens rigdom kom også fra handel og skibsfart. Kysten langs Vadehavet indeholdt nogle af det vestlige Jyllands få naturlige havne, og placeringen ved Nordsøen betød, at der herfra var den korteste vej fra Danmark til handelspladserne i de vestlige og sydlige dele af Europa samt byerne langs de store tyske floder. Et fund, som vidner om denne handel og om kvaliteten af datidens skibsbyggeri, er det mere end 20 meter lange Gredstedbro-skib fra 600-tallet, som blev fundet langt oppe ad Kongeåen. Omkring år 700 blev handelspladsen i Ribe grundlagt. Den var den første af sin slags i Norden, og den skabte grundlaget for byen, som voksede op omkring den. Ribe blev dermed et centrum for handel mellem datidens danskere og de kristne købmænd, som kom til landet. Det var derfor også naturligt, at Danmarks første kirke kom til at ligge i denne internationale del af landet. For det var her, Ansgar med kongens velsignelse byggede den første kirke i 800-tallet, omkring 100 år før landet officielt set overgik til kristendommen. Kirken lå på samme sted, hvor Ribe Domkirke ligger i dag.

Værfter og stormfloder

Marskarealerne fortsatte med at vokse i jernalderen og vikingetiden. Ved Ballum og Tønder valgte bønderne at flytte ud i marsken og bosætte sig på kunstige forhøjninger af opgravet klæg. De såkaldte værfter. I Danmark var det kun i den sydligste del af   

Vadehavsområdet, at der blev bygget værfter. Det nordligste eksempel var bebyggelsen Misthusum, sydvest for Skærbæk. Fra 1300-tallet begyndte Vadehavsområdet at blive plaget af stormfloder. Nogle var så voldsomme, at de bogstaveligt talt ændrede landskabet. Stormfloder har i tidens løb både skabt og ødelagt øer i Vadehavet samt kostet mange mennesker livet. En række værfter og landsbyer blev opgivet, mens bosættelsesmønstret langs kysten blev mere forsigtigt. Den forholdsvis store fiskerby Sønderside blev for eksempel forladt efter stormfloden i 1634. Rester efter byen er dukket ved udgravninger i sandet syd for Ho Klitplantage.

Her kan du se spor fra fortiden

Langdysserne i Abterp ved Bredebro: Se, hvordan stenalderens landskab bogstavelig talt er sunket i jorden. Hustomter i Marbæk Plantage: Husene er fra den første del af jernalderen. Gulvene var lagt af pigsten og viser præcist, hvor omridset af de 2000 år gamle bygninger gik. Landsby ved Hjemsted Banke ved Skærbæk: Her er der udgravet en hel landsby fra de 3. – 5. århundreder. I Hjemsted Oldtidspark kan du se en rekonstruktion i fuld skala. Museet Ribes Vikinger: Her kan du se udstillinger med de rige fund fra byens storhedstid i vikingetid og middelalder samt rekonstruktioner af, hvordan livet og den rige handel var i vikingetiden. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg: Her er det udstillinger, som viser fiskeriets historie ved Vadehavet. Ved Ballum og i Tøndermarsken: Her kan du se flotte eksempler på de karakteristiske værfter, hvor af nogle stadig er beboede.

Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Wenn Sie mehr erfahren möchten, sollten Sie eines der interessanten Informationszentren des Nationalparks aufsuchen.