men blev siden flyttet til et anlæg i området mellem byen og havnen. Den største af bunkerne ligger dybt under havneadministrationen, beskyttet af store jordmasser. I bunkeren er der bevaret maling med fosforescens i det rum, der blev brugt til telefonomstilling. Det var placeret der, så det stadig var muligt at betjene omstillingen, hvis lyset gik ud.
Batterier på Fanø
Der er i alt bygget omkring 300 bunkere på Fanø. Fanøs kystartilleri bestod af fem stillinger, hvoraf tre var placeret på øens nordende. Batteriet Fanø Nord var et led i forsvaret af Esbjerg Havn. Batteriet var også i aktion, når formationer af allierede bombefly var på vej til og fra mål i Tyskland. En lang betonvej fører fra Fanø Bad nordpå til Batteri Grådyb. Batteriets fire, dengang meget moderne, 15 centimer kanoner stammede fra slagskibet Gneisenau. De blev flyttet til Fanø, efter skibet var blevet beskadiget ved et allieret bombeangreb. Kanonerne blev brugt til kystforsvar og havde en rækkevidde på 22 km. Batteriet Fanø Plantage var udstyret med fire kanoner fra det danske kystforsvarsskib Peder Skram, der var blevet sænket af sin egen besætning den 29. august 1943 på Holmen.
Stillinger på Rømø
Havet omkring Rømø er meget lavvandet, og under krigen var der endnu ingen dæmning til fastlandet. En allieret invasion ville være besværlig på Rømø, så forsvaret blev kun sparsomt udbygget på Rømø. Det var til gengæld vigtigt for tyskerne at opdage allierede luftangreb så tidligt som muligt. Derfor blev der fra 1942 til krigens slutning, opført den ene stadig mere effektive radar efter den anden på Rømø. Da krigen sluttede, var der mindst otte forskellige radarmaster på øen. Disse anlæg udgjorde en af de største og mest avancerede radarstillinger i Danmark. I alt blev der opført mere end 50 bunkere på øen.
Rekreation på Mandø
På Mandø lå en flymeldepost, der skulle afsløre allierede fly. Posten havde et trætårn med kikkert,