Istider, smeltevand, flodbølger og i sidste ende mennesket har gennem årene formet det areal, som i dag udgør Vadehavet. Et landskab, der er enestående selv på verdensplan.

Vadehavet er området mellem de i alt 23 Vadehavsøer og fastlandet. Det ligger på en strækning på 500 kilometer fra Blåvands Huk i Danmark til Den Helder i Holland. Og det udgør den længste ubrudte strækning af sand og mudderflader i verden. Området er dannet ved en kombination af aflejringer fra istiderne, tidevand, bølger, mudder, planter og en helt ufattelig mængde af dyre-ekskrementer. Først langt henne i Vadehavets udvikling begyndte mennesket at forme landskabet i sin stræben efter nyt land og beskyttelse.

Isen lagde bunden

Vadehavets tidlige historie er præget af de to sidste istider, da enorme isskjolde dækkede store dele af Nordeuropa og ændrede landskabet under og omkring sig. Forrige istid (Saale) toppede for omkring 140.000 år siden og dækkede store dele af Nordeuropa. Da isen smeltede bort, fremstod det, der nu er Vadehavsområdet, som et bakket landskab meget lig det, vi kender fra det østlige Danmark. Og resterne af datidens bløde bakker ses i dag som de højere partier langs Vadehavet og har fået deres egen lokale betegnelse, geest. Sidste istid (Weichsel) sluttede for omkring 11.500 år siden, men isen nåede denne gang kun til cirka 80 kilometer øst for Vadehavsområdet. Fra isen udsprang floder af smeltevand, der banede sig vej mellem bakkeøerne og bragte sand og grus med sig

på vej mod havet. De store mængder grus og sand lagde sig som en tyk, jævn og vestligt hældende dyne mellem bakkeøerne og gjorde landskabet der til en flad slette.

Øerne opstod

Isen slap atter sit tag, og havene begyndte at stige. For omkring 8.000 år siden var vandet steget så meget, at det var blevet til det, der i dag er Nordsøen. Siden da har det været tidevand, vind og bølger, som formede landskabet. Nordsøen bragte sandet fra de store smeltevandsfloder tilbage mod kysten, hvor det blandt andet lagde sig som sandflader. Med tiden nåede sandfladerne en højde, hvor de kun sjældent blev oversvømmet, og en af Vadehavets landskabsformer opstod, højsanderne. På de tørlagte højsander indvandrede planter, som kunne fange fygende sand mellem stænglerne.  Med dette var kimen lagt til de første klitter og bag dem Vadehavsøerne.

Dyr og planter

Ved hvert højvande skyller i omegnen af 2 km³ vand gennem dybene i danske del af Vadehavet. Vandet bringer store mængder sand og ler ind i lagunerne mellem øerne og fastlandet, hvor en lille del aflejres i det rolige miljø.

På mudderfladerne lever store mængder bunddyr som muslinger og snegle, der filtrerer vand og ler-partikler i deres søgen efter føde. De fine partikler går, kort sagt, gennem dyrene og kommer ud af den anden ende som større partikler. Grove partikler er sværere for bølger og strøm at flytte rundt på, og dermed har dyrelivet sin andel i, at mudderfladerne får tilført materiale.

Menneskets rolle

De frodige marskområderne tiltrak mennesker, der tidligt bosatte sig på den højere liggende geest, i en vis sikkerhed fra stormfloder. Som en yderligere beskyttelse mod havet, anlagde man i middelalderen de første diger i Tøndermarsken. I dag er det kun marsken omkring Ho Bugt og i Varde Ådal, der ikke er diget ind, og dermed er de fleste marskområder frataget deres naturlige udvikling med årlige oversvømmelser og tilførsel af materiale. I takt med at den teknologiske udvikling gav mulighed for det, begyndte det menneskelige aftryk på landskabet for alvor. Sejlrenden gennem Grådyb ved Esbjerg blev gravet dybere og dæmningerne ved Rømø og Sild blev anlagt. Det er alle eksempler på infrastruktur, der har forrykket de naturlige balancer mellem nedbrydning og aflejring i større områder. 

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Guided tour - Go on a guided tour with one of the National Park’s experienced tour operators.

Tour - gehen Sie auf Tour mit einem der erfahrenen Guides des Nationalparks.

Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Um mehr zu erfahren, besuchen Sie eines der spannenden Besucherzentren des Parks.