Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Og med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave Vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve.
Blandet bund giver liv
Det meste liv i Vadehavet findes nede i vaden. Det kræver dog, at der er den rette blanding mellem sandbund og ler, det såkaldte slik. Den største mængde dyr lever på steder, hvor slik udgør op til en femtedel af bunden. Består bunden af rent sand eller rent slik, er der kun få dyr. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan være over 100 rundorme i blot en kubikcentimeter af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let bliver overset. Men den er uhyre talrig. På en kvadratmeter kan der være op mod 120.000 snegle.
Vadens entreprenører
Et af vadens mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der visse steder findes i mængder på op mod 100.000 individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for havbundens stabilitet.