Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i rå mængde kun bliver overgået af få andre af verdens dyresamfund.

Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Og med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave Vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve.

Blandet bund giver liv

Det meste liv i Vadehavet findes nede i vaden. Det kræver dog, at der er den rette blanding mellem sandbund og ler, det såkaldte slik. Den største mængde dyr lever på steder, hvor slik udgør op til en femtedel af bunden. Består bunden af rent sand eller rent slik, er der kun få dyr. De fleste af dyrene i vaden er ganske små, men til gengæld optræder de ofte i svimlende antal. Der kan være over 100 rundorme i blot en kubikcentimeter af vaden. Oven på vaden lever dyndsneglen, der blot måler nogle få millimeter og derfor let bliver overset. Men den er uhyre talrig. På en kvadratmeter kan der være op mod 120.000 snegle.

Vadens entreprenører

Et af vadens mest talrige dyr er den lille slikkrebs, der visse steder findes i mængder på op mod 100.000 individer for hver kvadratmeter. Slikkrebsen lever i gange i havbunden og spiser nedbrudt plantemateriale og bakterier, som den filtrerer fra vandet eller opsamler fra havbunden. Slikkrebsens graveaktivitet er vigtig for vadens kemiske omsætning og for havbundens stabilitet.   

Også sandormen er vigtig for vaden. Overalt støder man på vidnesbyrd om dens aktivitet i form af de karakteristiske små bunker af sand. Sandormen lever nede i vaden i et U-formet rør. Her spiser den sand og udnytter de mikroskopiske alger, der sidder på overfladen af sandkornene. Sandormens rør fører vand ned i sandet, og det gør det muligt for mange andre organismer at leve dybt nede i havbunden.

En børnehave for fisk

Vadehavet er opvækstområde for flere fiskearter. Rødspætten gyder om vinteren i de frie vandmasser sydvest for Vadehavet. Herfra fører strømmen larverne ind i Vadehavet, hvor de lever 2-3 år og spiser sig store i de utallige tilgængelige byttedyr, inden de igen begiver sig mod Nordsøen. Også tunge og sild gør brug af Vadehavet som børnehave. Sandorm udgør en vigtig del af føden for fiskene. Sandormene afsætter deres ekskrementer ved at stikke enden ud af deres beskyttende rør. Og når de gør det, er de særligt udsatte. Det udnytter fiskene. Men sandormens bagende er sådan indrettet, at den falder af, hvis en fisk får fat på den. På den måde slipper sandormen med skrækken og en mistet hale. Sandormen kan tåle at miste halen mange gange.

Et spisekammer for fugle

Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne i syd. Hvert år besøger 12 millioner fugle Vadehavet. 

Fuglene stopper kortvarigt for at fylde depoterne op til deres videre færd, eller de vælger at blive i området vinteren over.  

Årets gang på vaden

Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand, kun for at vende tilbage i det lune forår. De dyr, der ikke kan flytte sig, er meget udsatte i strenge vintre. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen.

Oplev vaden

Der er gode muligheder for at opleve vadens liv på tætteste hold. Og der er noget for en hver smag og temperament. Har du mod på det, kan du uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så det er lettere at grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt for at undgå ubehagelige overraskelser. Højvandet kan hurtigt vende tilbage i Vadehavet, og det er nemt at glemme tiden, når man går rundt på vaden. Det kan derfor anbefales at planlægge turen ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man begiver sig tilbage. Havgus kan også komme rullende overraskende hurtigt og helt indhylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen for at undgå at fare vild.  

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Guided tour - Go on a guided tour with one of the National Park’s experienced tour operators.

Geführte Tour - Wir empfehlen eine geführte Tour mit einem der erfahrenen Führer des Nationalparks.

Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Wenn Sie mehr erfahren möchten, sollten Sie eines der interessanten Informationszentren des Nationalparks aufsuchen.