betød øget interesse i at udnytte marskens jord mere effektivt. Det var baggrunden for afvandingen af Tøndermarsken, hvor der som det eneste sted blev etableret pumpestationer og ådiger. Ådigerne betyder, at Vidåen i modsætning til andre åer næsten aldrig går over sine bredder. Også Ballummarsken og Ribemarsken er afvandede, men udelukkende ved hjælp af kanaler.
Marsken brænder
Afvandingen var imidlertid ikke uden problemer. I marsken er de tidligere vådplanter blevet dækket til af Vadehavets mudrede vand og blevet til et varieret tørvelag under lerjorden. Bliver dette lag ikke holdt fugtigt, kommer der ilt til tørvelaget, og det ”brænder” sammen og synker. Dette er blandt andet sket i Ballummarsken, hvor nogle områder er sunket op til 75 centimeter. Det har ført til, at der er kommet nogle større, våde arealer.
Dyrkning af marsken
Marsken var indtil midten af det 20. århundrede kun opdyrket i meget begrænset omfang, da de flade græsarealer blev brugt til studefedning og høslet. Opdyrkningen af marsken tog fart fra 1950’erne til 1970’erne, hvor havre var den dominerende afgrøde, da den kunne bruges til foder og samtidig groede godt i fugtig jord. Desuden gjorde større traktorkraft det muligt at pløje den tunge marskjord op.