landlevende til at bruge en stor del af sit liv i og under vandet. Dens torpedoformede krop og de brede luffer gør sælen til en god svømmer, og et tykt spæklag hjælper den med at holde varmen. Sælens store øjne er meget lysfølsomme og indrettet til at se under vandet, og dens følehår registrerer selv de mindste bevægelser fra fisk. Sælen kan uden problemer være under vandet i adskillige minutter, fordi hele dens krop er skabt til at lagre og spare på ilten. Sælen er dog stadig nødt til at komme op på land i perioder. Den kan udmærket sove, mens den befinder sig i vandet, men den hviler bedst på land. Derfor kan man ofte se sælerne ligge på sandbankerne i Vadehavet og dase.
Sælpesten
Sælpest har to gange, i 1988 og 2002, ramt de danske sæler. I begge tilfælde døde et sted mellem 50 og 60 procent af bestanden. Sælpest skyldes et virus, der svækker sælens immunforsvar og giver bakterieinfektioner frit spil. Derfor døde de fleste sæler under epidemierne af bakteriel lungebetændelse.
Hylere og syge sæler på stranden
I den spættede sæls dieperiode sker det, at en unge kommer væk fra sin mor. Uden mælk fra moderen er ungen prisgivet og kravler op på stranden, hvor den kalder på moren. De såkaldte hylere har meget ringe chance for at overleve på egen hånd, og de bliver aflivet, for at de ikke skal lide unødigt.