For folkene, som har boet ved Vadehavskysten, har havet altid været et tveægget sværd. På den ene side nød de godt af den rige marskjord og de gode forbindelser ad søvejen ud til verden. På den anden side måtte de leve med, at stormfloderne med mellemrum oversvømmede deres jorder, forårsagede store ødelæggelser af deres ejendomme og endda kostede menneskeliv. Den teknologiske udvikling gjorde det muligt at bygge stadigt større og mere effektive diger. Så selv om stormfloderne er blevet mere hyppige i de senere årtier, er det nu mere end 100 år siden, at de sidst har krævet et menneskeliv i den danske del af Vadehavet.
Vind, tidevand og lufttryk
Ordet stormflod dækker over, at vandstanden er meget højere end normalt. Der er tre forhold, som kan medvirke til, at en stormflod opstår: Det første er vindstuvning. Det sker, når vinden, eventuelt fra en storm, presser havet ind mod land og på den måde stuver vandet sammen, så det stiger inde ved kysten. Det andet forhold er lufttrykket. Et lavt lufttryk kan i sig selv få havet til at stige med op til 40 centimeter. Den tredje faktor er tidevandet. Forskellen på højvande og lavvande i den danske del af Vadehavet er godt halvanden meter. Så det er derfor afgørende for, om stormfloden bliver voldsom, at storm og højvande falder sammen. Decemberorkanen i 1999 ramte for eksempel Vadehavet ved lavvande. Så selv om det formentlig er den værste storm, som har ramt området i hundredvis af år, så nåede stormfloden ikke op over diget ved Ribemarsken.
Den Store Manddrukning
Vadehavet er blevet ramt af mange voldsomme og ødelæggende stormfloder gennem tiden.