Strandengene er en af Vadehavets karakteristiske landskabstyper. De er dynamiske og et eksempel på, hvordan menneskets virke kan være til gavn for både planter, insekter og fugle.

En strandeng er en særlig naturtype, der ligger tæt ved kysten. Det er et område med lav vegetation, som er påvirket af havsalt fra oversvømmelser eller fra luften. Begrebet eng er knyttet til menneskets brug af det pågældende areal. Og det er kun en eng, så længe vegetationen bliver holdt nede af græssende dyr eller ved høslæt. Hvis engen ikke bliver udnyttet, udvikler den sig til mose, sump eller et krat.

Dynamisk landskab

I Vadehavet påvirker saltet strandengene mere end ved de østdanske kyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge bliver dannet, mens andre eroderer væk med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet. I den yderste del af strandengen er saltpåvirkningen størst, mens den generelt aftager længere oppe i terrænet. Men helt så enkelt er det dog ikke. Lavninger på den øvre del af strandengen kan vise sig at være de mest saltpåvirkede. Efter en oversvømmelse er der 

gerne små isolerede søer, de såkaldte saltpander, hvorfra vandet fordamper og efterlader en koncentreret mængde salt. Hvis engen er meget påvirket af salt, holder det mange plantearter som for eksempel højere buske væk, og vegetationen vil i det tilfælde udelukkende bestå af karakteristiske saltengsplanter.

Græsning sikrer diversitet

Tagrør kan dog indvandre og forvandle engen til en såkaldt strandrørssump. Denne naturtype har stor betydning for rørskovsfugle som skægmejse og rørhøg, men den er langt mere artsfattig end den lysåbne strandeng. For at sikre en lysåben eng med lav vegetation kan det være nødvendig at sætte græssende dyr ud. Græsningen og den blotte tilstedeværelse af husdyr fremmer engens biologiske mangfoldighed på to måder. Et er, at græsningen sikrer lys til en lang række lavvoksende planter og de insekter, som er afhængige af de lave planter. Men samtidig skaber dyrenes tramp konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede  

arter finder plads. De mange insekter på de afgræssede enge giver desuden føde til typiske engfugle som vibe og strandskade.

Planterne på strandengen

Der er en række planter, som på forskellige måder har tilpasset sig det salte miljø på strandengen. De har nogle fælles udfordringer, som de løser på forskellig vis. Pudsigt nok skal den enkelte plante være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne end i den omgivende jord. Hvis ikke det var muligt, ville vand vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen. Omvendt må saltkoncentrationen ikke bliver så stor, at planten bliver forgiftet. Det problem løser den smukke strandasters ved, at den samler saltet i ældre blade, der så dør og falder af. Planter som hindebæger og vadegræs slipper af med saltet gennem kirtler på bladenes underside. 

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Guided tour - Go on a guided tour with one of the National Park’s experienced tour operators.

Tour - gehen Sie auf Tour mit einem der erfahrenen Guides des Nationalparks.

Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Um mehr zu erfahren, besuchen Sie eines der spannenden Besucherzentren des Parks.