Vadehavet er Danmarks internationale nationalpark, fordi området har afgørende betydning for 10-12 millioner trækfugle på den Østatlantiske trækrute. Det giver besøgende mulighed for nogle enestående fugleoplevelser. 

Vadehavet har afgørende betydning som rasteplads og fourageringsområde for trækfugle. Ved Vadehavet er der især store flokke af vadefugle og gæs, der fylder både himmel, eng og vade, når de gør ophold her på deres rejse langs den Østatlantiske trækrute. Der er flere grunde til, at trækfugle forlader de varmere himmelstrøg og flyver til for eksempel den arktiske tundra for at yngle. På tundraen er afstanden til artsfæller stor, og risikoen for at sprede sygdomme mindre. Derudover er de barske vintre i yngleområderne også med til at reducere antallet af rovfugle og andre rovdyr. Vadehavet opfylder en række behov, som er helt afgørende for trækfuglene. De kommer derfor tilbage til området hvert år og giver både beboere og besøgende nogle helt enestående, svimlende fugleoplevelser.

Vadehavet og trækfuglene

Verden over er nogle af de mest værdifulde naturområder der findes tidevandsområder, hvor tidevandets pulsering giver solen mulighed for at opvarme den blottede havbund ved lavvande. Gennem det næringsrige og ofte lune mudder får algerne ekstra energi, der gør plantevæksten enorm. Algerne er grundlaget for en gigantisk produktion af bunddyr som muslinger, orme og snegle, som gør Vadehavet til et uvurderligt spisekammer for fuglene på den Østatlantiske trækrute. En af verdens vigtigste ruter for trækkende fugle, som forbinder områder fra det tropiske Afrika til de arktiske egne.

Distanceflyvere

Trækfugle trækker enten kort, mellemlangt eller langt.  

Og det kan ses på fuglenes form. De fugle, der flyver længst, er for eksempel torpedoformede. Gråand og vibe er blandt de fugle, som trækker kortest. De yngler i Danmark, men trækker om nødvendigt til kysterne ved Tyskland og Holland for vinteren. Edderfugl og strandskade er blandt mellemdistance-flyverne, da de yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa. Endelig er der de absolutte langdistance-trækkere. Til denne gruppe hører arktisk ynglende trækfugle som islandsk ryle, kobbersneppe og stenvender, som alle flyver til det tropiske Afrika for vinteren.

Ilt med på rejsen

Fuglenes daglige flyveture foregår tæt på land, men når trækfuglene skal på rejse, stiger de til store højder. Mindre fugle som snespurv flyver en kilometer over landjorden, mens almindelig ryle, kobbersneppe og vibe trækker i fire til seks kilometers højde. De større fugle som gæs, traner og storke kan flyve så højt som seks til ni kilometer over Jordens overflade. For at kunne flyve i så stor en højde, må fuglene udnytte ilten bedre end arter som mennesker, for eksempel ved selv ved selv at tage ilten med. Nogle fuglearter har op til ni lungeposer, men de kan også bruge deres hule knogler til at oplagre ilt.

Nye fjer til fuglene

Trækfuglene bruger ikke alene Vadehavet som spisekammer. Om foråret og efteråret kan man finde millioner af efterladte fjer på strandengen. Fjer bliver slidt af at flyve halvvejs rundt om Jorden, og fuglene har brug for nye for at kunne fortsætte 

Fuglenes fjerfældningsstrategi er forskellig. Vadefugle skifter løbende fjerene ud, mens edderfuglen ikke kan flyve i op til fem uger, mens den skifter svingfjerene.

Hvordan finder fuglene vej?

Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej. Det viser sig ved at trækfugleunger oftest bliver ladt alene få dage efter udklækningen. De begiver sig derfor på træk uden nogen form oplæring eller hjælp fra forældrene. Hvordan fuglene orienterer sig, er langt fra klarlagt. Men den nyeste forskning viser, at et område i fuglenes hjerne indeholder neuroner, der kan registre magnetfeltets retning og styrke. Dermed kan fuglene formentlig korrigere deres rute, hvis de kommer på afveje. Fuglenes orientering er dog sammensat af mange faktorer, da de også kan orientere sig efter solen, stjernerne, ved landekending samt med deres lugtesans.

Oplev kæmpe sværme

Det er svært at forstå, hvor mange 10-12 millioner trækfugle egentlig er. For nogle arter gælder det, at der kun er få hundrede trækkende individer, som kommer til området, mens det for andre gælder, at mere end en million artsfæller på en gang besøger Vadehavet. Kæmpesværme på tusinder af fugle, der glimter i solen som sølv, er ikke et usædvanligt syn i trækperioderne. Og det kan man opleve ved at tage til Vadehavet og deltage i turarrangørernes mange forskellige ture fra marts til maj og igen fra august til oktober.

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Guided tour - Go on a guided tour with one of the National Park’s experienced tour operators.

Geführte Tour - Wir empfehlen eine geführte Tour mit einem der erfahrenen Führer des Nationalparks.

Besøgscentre

Hvis du vil vide mere, så besøg et af nationalparkens spændende besøgscentre.

Visit - If you want to learn more, visit one of the National Park’s exciting exhibition venues.

Besuch - Wenn Sie mehr erfahren möchten, sollten Sie eines der interessanten Informationszentren des Nationalparks aufsuchen.