Bodil tog os med storm

Så skete det igen - lige som det sig hør og bør. De første efterårs- og vinterstorme drev ind over Danmark, og på helt sædvanlig vis, så var vi i Vadehavsområdet bænket på første parket, da der blev taget imod. Oktoberstormen blev ikke så langvarig, men til gengæld tog den lille orkan i begyndelsen af december, også kaldet Bodil, godt fat.

Storme raser ofte over Vadehavet, og med områdets geografiske placering og karakterer, så mærker man det tydeligt, når det sker. Vi bor på første parket, og med Vadehavets flade landskaber og ringe vanddybder, så sker der i dén grad forandringer, når det går løs. Vadehavet fyldes helt op, de lavtliggende strandenge vanddækkes, strande forvandles til frådende hav – og i særlige tilfælde, som her i oktober og december, så stiger vandstanden så meget, at også havneterræner og veje oversvømmes.

Så forskelligt kan Vadehavet være, og netop det, at det roligt pulserende tidevandslandskab med det daglige skift mellem høj- og lavvande kan afløses af mange timer, ja somme tider flere døgn, hvor det meste af området bliver til ét stort hav, sætter markante grænser for rigtig meget. Det er disse særlige vilkår, som både vi mennesker og det særlige dyre- og planteliv, som kendetegner området, må leve med – og tiltrækkes af. I Vadehavet er der desuden det særlige, at vandstanden i tillæg til vindpåvirkningen også styres af det astronomiske tidevand, som i særlige tilfælde, når storm og tidevand topper samtidigt, kan betyde en ekstra meter vand eller mere.

Vind er én ting og vand en anden. Begge dele følger med stormene fra vest og hænger uløseligt sammen. Dog er det sådan, at vinden normalt ikke anretter de store skader i det i forvejen hårdt testede, flade vestjyske landskab, mens det er vandet, der kan gøre en forskel. Med det vindpres, som stormene præsterede og med vandstande på mere end 4 meter over det daglige i de sydlige dele af området, var det i denne omgang især klitterne mod vest, digerne på det sydlige Rømø og Rømø Havn, der tog skade. Værst ser det ud på Kirkebydiget, hvor 5-600 meter er beskadiget.

Heldigvis slap Vadehavsregionen nådigt under stormen den 5./6. december sammenlignet med områderne længere mod øst. Ingen mennesker og husdyr mistede denne gang livet eller kom alvorligt til skade. Herved adskilte sæsonens første storme sig fra de mere voldsomme storme og stormfloder i Vadehavet i nyere tid, som daterer sig til hhv. 1976, 1981 og 1999. Men hvornår kommer den næste?

Skrevet af: John Frikke, Nationalpark Vadehavet - tlf. 72 54 36 61 / 22 86 05 19 – Obfuscated Email