Den trilaterale overvågning af fuglene i Vadehavet giver løbende ny viden

22-07-2015

Med 25 år på bagen har den koordinerede overvågning af fuglene i det dansk, tysk, hollandske Vadehav atter vist sin værdi, og i to nye rapporter beskrives udviklingen for både træk- og ynglefuglene i det unikke kystområde. Nogle fuglearter har det godt mens andre er i krise, og afgørende nyt er, at næsten halvdelen af de undersøgte bestande af trækfugle og to tredjedele af de undersøgte ynglende arter er i tilbagegang. Det er bekymrende men nødvendig viden for at finde årsager og løsninger, siger forskerne.

undefined
Foto: Bo Lassen Christiansen

I mere end 25 år har der nu været gennemført systematiske og koordinerede tællinger af fuglene i hele Vadehavet, og det fælles Vadehavssekretariat i Wilhelmshaven har på vegne af ekspertgrupperne ’Joint Monitoring of Migratory Birds’ og ’Joint Monitoring of Breeding Birds’ netop udgivet to rapporter med aktuel viden om bestandenes udvikling. 

Med så mange års tællinger af trækfugle (1987 - 2012) har det været muligt, at beregne bestandenes udvikling på både den lange og på en lidt kortere bane, og for samtlige arter/bestande er udviklingen vist for både 25 år og for de seneste 10 år af perioden. For trækfuglene viser den aktuelle status, at flere arter end tidligere er i tilbagegang. 

Af de i alt 34 bestande af vandfugle, som er med i programmet, er 6 i fremgang og 13 stabile, mens 15 går tilbage i antal. Blandt arter i femgang findes Skestork og Bramgås, som med tiden også er blevet mere og mere kendte som markante dele af fuglefaunaen i Vadehavet. Arter som Skeand, Rødben og Stormmåge er stabile i antal, mens flere talrige arter som Gravand, Almindelig ryle og Hættemåge er i tilbagegang. Men også mere fåtallige arter rammes af nedgange, som fx Hvidbrystet præstekrave og Brushane. 

’Vi skal forsøge at finde årsagerne til nedgangene i bestandene af trækfuglene, og vores viden om deres udvikling er en forudsætning for, at der kan tages initiativer til at ændre tendenserne og undgå yderligere reduktioner af bestandene’,

siger seniorforsker Karsten Laursen fra Aarhus Universitet, som er ekspert og formand for den internationale arbejdsgruppe, som følger bestandene af trækfugle. 

Ud over de beregnede bestandsændringer giver rapporten om trækfuglene også oversigter over de forskellige arters fødevalg og fødesøgningsområder, ligesom udviklingen også belyses i forhold til deres yngle- og overvintringsområder. 

Koordinerede tællinger af ynglefuglene i det fælles Vadehavsområde er blevet foretaget siden 1991, og tidsserierne for de nye analyser er således henholdsvis 21 år og 10 år. Hele 26 arter er fulgt ved hjælp af den trilaterale overvågning, og rapportens konklusioner er bl.a., at set over de 21 år er 7 arter i fremgang, 2 arter er stabile og 15 er i tilbagegang. For to arter er tendensen usikker. Ynglefugle i markant fremgang er fx nye og fåtallige arter som Skestork, Sorthovedet måge og Svartbag, mens mere almindelige arter som Ederfugl, Strandskade, Klyde og Vibe er på retur i vadehavslandskabet. 

Ynglefuglerapporten giver for første gang også et overblik over udviklingen af de enkelte arters ynglebestande fordelt på 7 regioner i Vadehavsområdet. Desuden er der set nærmere på, hvordan det er gået med ynglefuglene i en række typiske levesteder, og hvordan det er gået i forhold til de enkelte arters foretrukne føde. 

Begge rapporter er væsentlige bidrag til vores viden om fuglenes trivsel i ét af de mest specielle, men også mest beskyttede kystlandskaber i Verden.

 

Du kan læse rapporterne her:

Trends of Breeding Birds in the Wadden Sea 1991-2013 (10 mb)

Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987-2012 (7 mb)

 

undefined

John Frikke, projektkonsulent

John Frikke

Title: Projektkonsulent
Havnebyvej 30, 6792 Rømø