På tur med Vadehavet

21-06-2016

Solen stod højt og fuglene sang, da medlemmer fra Nationalpark Vadehavets bestyrelse, råd og sekretariat tog på ekskursion.

Foto: Sara Lindholt - Ho Havn besigtiges

Solen stod højt og fuglene sang, da medlemmer fra Nationalpark Vadehavets bestyrelse, råd og sekretariat lørdag d. 11. juni var blevet inviteret på ekskursion til den nordlige del af nationalparken, nemlig Ho, Blåvandshuk og Skallingen. Scanoropa-Bus med Leonhard Nissen bag rattet satte os af ved Ho Kro, hvor vi mødte vores guide, Anne Marie Slaikjær, som stammer fra Fjordgården i Ho. Anne Marie bød os hjerteligt velkommen, hvorefter hun fulgte os ned mod vandet, hvor vi kunne nyde udsigten til Esbjerg havn, alt imens hun fortalte om området og de kreaturer, som vi kunne se græsse i nærheden. 

Leonhard hentede os i bussen og satte så kursen mod Blåvandshuk, der udover at være en fryd for øjet også har titlen som Danmarks vestligste punkt. Oppe på de høje klitter kunne man se hvordan natur, historie og udvikling går i ét med hinanden. De tyske bunkere ligger stadig gemt i klitterne som et levn fra 2. verdenskrig, og i horisonten kan man se vindmølleparkerne i Horns Rev, hvor der tilsammen står over 100 store havvindmøller. Vi havde et stort program foran os, så der var desværre ikke tid til, at vi kunne nå op i toppen af Blåvand Fyr, det 39 m høje fyrtårn opført i år 1900, som flot tårner sig over alt andet på kysten.

Lige nedenfor klitterne ligger Blåvand Naturcenter, hvor man kan tilegne sig viden om områdets natur, dyre- og planteliv m.v.  Vi hørte også om, hvordan en af naturcenterets fornemste opgaver er at indfange og ringmærke fugle, så man på den måde kan indsamle ny viden om fuglenes træk rundt i verden. Der passerer årligt mere end en million trækfugle til området, hvilket gør naturcentret til det ideelle sted til et sådant projekt.

Herefter begyndte både vores maver og ure at fortælle, at det snart var frokosttid. Vi blev kørt tilbage til Ho Kro, hvor der ventede ”Gourmet på Vestjysk”. Denne bestod af to lækre solide sandwiches fyldt med lokale råvarer og dertilhørende hjemmelavet saft. Værtsparret, Mads Uhre Schmidt og Christina Pagaard Thomsen, fortalte om den mad, vi nød, og også lidt om kroens historie.

Det sidste sted, vi manglede at se, var Skallingen. Vi havde her fået besøg af endnu en lokal guide, Bjarne Slaikjær, Anne Maries far, som kunne fortælle om alt det, vi kunne tænke os at høre om den særprægede halvø. I modsætning til mange andre områder i Nationalpark Vadehavet, er Skallingen ikke beskyttet af diger, og der er ingen slikgårde, hvilket skaber en ganske særlig dynamik. Under 2. verdenskrig var Skallingen en væsentlig del af Atlantvolden, og tyske soldater nedlagde over 70.000 miner for at forhindre en allieret landgang. Ikke før år 2012 blev Skalling endelig erklæret minefri, og det er nu sikkert at færdes overalt på halvøen. Med det i tankerne førte Bjarne os ud over de store græsarealer, hvor vi bl.a. blev budt på gule engmyrer. Gule engmyrer er efterhånden blevet en delikatesse, måske takket være Noma i København, der sælger dem i dyre domme. På Skallingen er de heldigves gratis, så længe man bare selv kan fange dem.

Vi afsluttede turen med en kop kaffe og en fortælling i madpakkehuset, som tidligere både havde fungeret som redningsstation og hyrdehus.

For mit eget vedkommende var det dejligt at komme ud at høre, røre, føle og fornemme en del af Vadehavet, som jeg ikke kendte meget til i forvejen, og det var spændende at høre, hvordan mange af de deltagende i ny og næ kunne byde ind med små input om alt fra fugle til planter.