Håndværkere arbejder med Sejerslevgård

31-03-2016

Nationalpark Vadehavet har, i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole i Odense og Sydvestjyske Museer, afholdt kurser for lokale håndværkere i restaurering af bevaringsværdige bygninger.

undefined

Andet og sidste modul sluttede onsdag d. 30. marts. De sidste 14 dage har deltagerne arbejdet på Sejerslevgård ved Højer. Her har de bl.a. istandsat en væg med hvide fliser fra 1700-tallet. Fliserne blev taget ned, renset for tykke lag overmaling og muret op igen. I samme rum har væggen mellem vinduerne fået en smuk grøn farve igen. Også flere døre er blevet malet i den originale farve, så de ligner træ. Som kronen på værket er hoveddøren blevet frisket op.

Tak til ejeren af Sejerslevgård for at lægge hus til kurset og til håndværkerne for deres fantastiske arbejde!.

Læs mere om Bevaringsværdige bygninger.