Hvor der er hjerterum
27-08-201990 børn indviede Hjerting Kanelaugs "Hjerterum"
Nationalparkskibet Vadehavet ved Hjerting Kanelaugs strand. Foto: Hjerting Kanelaug
Fredag den 23. august blev Hjerting Kanelaugs "Hjerterum" indviet. Det skete med en rigtig fin tale fra Diana Moses side" Diana Mose fik alle de 90 fremmødte børnehavebørn engageret i åbningen af det helt særlige "Hjerterum", som Hjerting Kanelaug har søgt midler til at kunne åbne for børnene, de har blandt andet søgt og fået midler hos Nationalpark Vadehavet.
"Hjerterummet" indeholder mange spændende ting til at udforske Vadehavet med og nøglen til rummet kan lånes hos Kanelauget. Og der var tydeligt, at børnene gjorde store øjne, da de så de mange kasser med net, spande, undersøgelsesudstyr og waders. Men noget der især fik børnene til at hoppe i strandkanten var, da de blev tilbudt at blive trukket ud til "Vadehavet" som lå få meter fra land. Turen foregik i "Olivia" en smuk gammel Hjerting kane, som blev trukket af to frivillige fra nationalparkskibet, IngeLis og Lars. På skibet tog skibsfører Børge sikkert imod de små, som straks blev fanget af stemningen og forestillede sig, at de var ude på skattejagt og skulle finde en skat i havet.
Der var ingen tvivl om, at børnene gik på weekend med maverne fyldt med lækker hjerte-kage og saft og sindet fyldt med oplevelser og inspiration.
Du kan læse om hvordan du søger midler til mindre projekter her på vores hjemmeside.



