Fuglene flokkes igen...

Allerede når sommeren går på hæld, bliver det atter højtid for trækfuglene i Vadehavet.

De første, som myldrer ind fra nord, er vadefuglene fra de nordlige og ofte arktiske ynglepladser. Allerede fra sidst i juli ankommer de gamle hunner, så de gamle hanner og til sidst hele sværmen af ungfugle, der selvom de aldrig har prøvet turen før, finder vejen til Vadehavet. Nogle af dem kommer langvejs fra, og flyver f.eks. fra det nordøstlige Canada eller det centrale Sibirien mere end 4.000 kilometer, for at gøre deres første stop på trækket mod overvintringsområderne her hvor de ved, at der kan tankes godt og grundigt op til den videre rejse langs Den Østatlantiske Trækrute. Nogle af arterne – fx lille kobbersneppe og islandsk ryle – skal helt ned til Vest- og Sydafrika for at tilbringe vinteren.

Men allerede i august/september følger også en lang række andre arter af vandfugle trop, og her hen mod slutningen af september topper det hele og vi når til det tidspunkt, hvor der er flest fugle i Vadehavet på én gang. Det er arter som grågås, gravand, gråand og senere knortegås, bramgås, pibeand og spidsand, der bygger op i store antal i løbet af september.

Ved en tælling fra flyvemaskine under et højvande sidst i august kunne de flyvende biologer på en fire timers tur over Vadehavet tælle flere hundrede tusinde vandfugle, og nogle af arterne kunne opgøres til: 190 skestorke, 31 sølvhejrer, 4.195 grågæs, 15.058 gravænder, 24.290 strandskader, 7.564 storspover, 8.741 små kobbersnepper, 9.702 rødben, 38.150 islandske ryler, 113.055 almindelige ryler og hele 6.983 klyder.

Disse fly-tællinger er et vigtigt led i overvågningen af Vadehavets fuglebestande, og de gennemføres i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet, og er en vigtig del af overvågningen af Vadehavets enestående fugleliv.