Bramgåsen - en succes i sort og hvid

Bramgåsen tilhører en gruppe af fugle, som er meget tilpasningsdygtige og derfor har succes og bestandsfremgang i det danske landskab.

Gæssene har i modsætning til visse andre artsgrupper - forstået at udnytte nye fødeemner og fødesøgningsområder i det moderne landbrugslandskab. Derfor er flere arter af gæs nærmest eksploderet i antal de seneste årtier.

Den lille sort/hvide bramgås er en arktisk ynglefugl, som forekommer med tre bestande i henholdsvis Østgrønland, på Svalbard og i det nordlige Rusland. ’Vore bramgæs’, ynglede oprindeligt kun i det nordvestlige Rusland og i Sibirien, og hvert efterår trak de til det tyske og hollandske vadehavsområde for at overvintre. Endnu i 1980erne var Bramgåsen meget fåtallig gæst hos os, og da jeg en gang observerede fire stykker ved Rømødæmningen i det danske Vadehav, vakte det stor opsigt!

Dette mønster har ændret sig temmelig meget siden da, for nu er den blevet meget mere talrig om vinteren og tilmed også blevet dansk ynglefugl med flere end 3.000 par, primært på øen Saltholm i Øresund. Den nordrussiske bestand var før 1980 på under 50.000 individer. I 2006 var den vokset til 420.000 individer, når man talte dem op i vinterkvarteret. Siden da, er bestanden vokset stødt, og de seneste midvintertællinger af arten afslører nu en bestand på omkring 1,4 millioner individer.

Ændrede levevilkår
Den markante fremgang for bramgåsen skyldes, at vintrene i overvintringsområderne er blevet mildere og at fødegrundlaget for de planteædende fugle generelt set er blevet bedre. Det er helt sikkert blevet understøttet af, at der i dag er mange flere næringsrige vinterafgrøder på markerne og langt flere stubmarker efter majshøst, end der var for få årtier siden. Desuden har Bramgåsen siden 1972 været fredet i sine overvintringsområder i hele Europa, lige som et internationalt netværk af reservater til vandfugle er til gunst for gæssene.

Alt sammen har det medført en nedsat vinter-dødelighed i bestanden, ligesom de voksne fugle kommer ud af vinteren i en bedre kondition, end de gjorde tidligere. På denne måde suppleres den øgede overlevelse af en større ynglesucces med flere gæslinger til følge, og den del af bestanden, der fortsat yngler i Nordrusland, er i kraftig ekspansion.

Samtidigt skete der det, at Bramgåsen over de seneste to årtier også begyndte at yngle i Østersøen og videre mod sydvest til Holland og Belgien. Her er bestanden også i kraftig vækst, og det samlede bidrag fra denne sydlige delbestand udgøres i dag af mindst 200.000 individer, hvoraf alene mere end 50.000 fugle yngler i Holland.

Derfor har vi oplevet den meget markante stigning i antallet af Bramgæs. Faktisk er bestanden mere end 20-doblet på godt tre årtier!

Elsket og hadet
I Danmark findes de vigtigste, faste rastepladser i Vadehavet, ved de vestjyske fjorde, i Limfjordsområdet og i Sydøstdanmark, men samtidigt med den kraftige vækst i bestanden, har arten også spredt sig og kan i dag registreres i stort set hele landet. Den danske overvågning viste mere end en 10-dobling i antallet af bramgæs i januar i perioden 2004-2014. I de senere år er der i de landsdækkende fugletællinger registreret flere end 250.000 bramgæs.

Denne udvikling for den smukke gås glæder de mange, der nyder at se på dem. Både når de roligt spankulerer omkring på mark eller eng for at æde, men nok især når de - af den ene eller anden årsag – pludseligt letter mens de lydmæssigt tydeligt tilkendegiver deres uro. I kraft af sværmenes størrelse kan det nogle gange se ud som om, at det er landskabet, der letter!

Det er et imponerende syn, men ikke alle synes godt om det. Gæssene kan nemlig være til stor ærgrelse for de landmænd, som lægger marker til deres store appetit. Her kan de på visse tider af året gøre skade på forskellige afgrøder og hæmme græsmarkernes vækst i tiden frem mod græsningssæsonen for husdyr.

Problemerne i forhold til landbruget er selvsagt størst om foråret, når afgrøderne er i vækst, og det er på denne tid af året, at ’krigen’ mod gæssene ofte bryder ud i landbrugslandskabet.

Kalder på forvaltning
Da bramgåsen er fredet og opført på EU’s Fuglebeskyttelsesdirektivs liste over særligt beskyttede arter, går de udsatte landmænd til kamp med en stribe af forskellige måder at bortskræmme gæssene på. Men erfaringerne viser klart, at de kloge gæs i løbet af forholdsvis kort tid vænner sig til de forskellige skræmmemidler, som man lovligt kan bruge mod dem – blafrende plasticsække på pæle, fugleskræmsler, hundesilhuetter, gaskanoner og andre skræmmeskud. I de senere år har myndighederne derfor udstedt et stigende antal dispensationer til at regulere (skyde) bramgæs i særligt udsatte landbrugsområder. Disse dispensationer gælder kun få fugle og udstedes især om foråret, hvor den ’kunstige jagt’ på fuglene kan have en skræmmende effekt på fuglene i området.

For at finde løsninger, der kan tilfredsstille både beskyttelsen af arten og forvaltningen i forhold til landbrugets problemer med det voksende antal bramgæs i udvalgte områder, arbejder danske vildtforskere i disse år sammen med landbruget om at finde nye metoder, der kan tilfredsstille alle parter. Her arbejdes der bl.a. med metoder til at vænne gæssene til, at der er områder hvor de gerne må være og områder, hvor de ikke må komme. Da bramgåsen er trækfugl og en meget mobil art i overvintringsområderne, ligger den rigtige løsning imidlertid i en international forvaltning, som kan håndtere udfordringerne på bestandsniveau. Derfor har organisationen AEWA (en aftale om bevarelse af afrikansk-eurasiske trækfugle) udarbejdet en plan for bramgåsen, som skal sikre en forvaltning, som både tager hånd om udfordringerne med arten og sikrer den en fortsat gunstig bevaringsstatus.

Fugleinfluenzaen er over os igen
Helt naturligt dukker der af og til sygdomme op blandt vore vilde fugle, og somme tider har de karakter af epidemier, som den der for tiden hærger os mennesker. En af disse er den såkaldte fugleinfluenza, som senest blev fundet i bestande af trækkende vandfugle i Nordeuropa i 2016/2017.

Siden den 16. oktober i år er der så igen registreret udbrud af fugleinfluenza i flere EU-lande og i Storbritannien. Frem til den 19. november blev der registrerer 302 fund af typen HPAI A (H5), og langt størstedelen af dem i vilde fugle. De fleste af fundene hos vilde fugle blev gjort i vandfugle som bramgås, grågås og pibeand. Da efterårstrækket ikke er helt ovre, er der fortsat en risiko for yderligere spredning af fugleinfluenzaen i Europa.

Der findes mange typer af sygdommen, men heldigvis er der ikke fundet vira tilpasset pattedyr og mennesker i de hidtidige analyser. Derfor forbliver risikoen for befolkningen meget lav. Dog bør man ud fra et forsigtighedsprincip undgå at røre ved syge eller døde fugle.

Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Vandfugle som bramgåsen er ikke så følsomme som f.eks. hønsefugle, men da de altid optræder i store og tætte flokke, så rammes de på trods heraf mere end andre artsgrupper i naturen.

I Danmark er sygdommen konstateret rundt om i landet, men i forhold til fund af døde fugle er der en klar overvægt i Vadehavsområdet. Her er registreret flere hundrede døende og døde vandfugle, og også her er bramgåsen den hyppigste. Til sammenligning melder Tyskland nu om mere end 10.000 døde fugle langs deres Nordsøkyster.