De danske verdensarvssteder har dannet en forening

26-01-2023

De syv danske og tre grønlandske steder, der er på UNESCO's liste, vil arbejde sammen om at udbrede kendskabet til verdensarven.

ny verdensarvsforening stiftet i jelling
Medlemmerne af den nye Verdensarvsforening skrev under på foreningens stiftelsesdokument ved Harald Blåtands store runesten i Jelling. Nationalpark Vadehavet var repræsenteret af Anne Husum Marboe, der ses som nr. to fra højre.

Historiens vingesus var nærværende, da de i alt 10 danske og grønlandske verdensarvssteder 23. januar slog sig sammen i en helt ny forening, som skal gøre stederne kendte for alle danskere.

Medlemmerne af den nye forening skrev under på foreningens stiftelsesdokument ved Harald Blåtands store Jellingsten, der også er kendt som 'Danmarks Dåbsattest', fordi det er det første sted, hvor Danmark som samlet nation er nævnt.

Det er første gang, de danske og grønlandske verdensarvsteder danner en fælles forening. Foreningen får navnet Rigsfællesskabets Verdensarvsforening og har som overordnet mål at styrke den fælles fortælling om Rigsfællesskabets verdensarvs betydning og UNESCO's værdier.

Som repræsentant for Vadehavet deltog Anne Husum Marboe fra nationalparksekretariatget i det stiftende møde. Hun siger:

"Det er vigtigt at verdensarvsstederne samarbejder og står sammen om at øge kendskabet til UNESCO og verdensarv, der er af global betydning. Vi er alle stolte af at have opnået status som verdensarv, og sammen er vi stærkere".

Skal kunne dem i søvne

Et konkret mål for den nye forening er, at flere danskere og grønlændere skal kunne nævne de 10 danske og grønlandske verdensarvssteder, selv når de bliver vækket af deres dybeste søvn.

”Danmark har haft UNESCO Verdensarvssteder siden 1994, hvor Jelling-monumenterne blev udpeget som det første. Alligevel er det de færreste, der er klar over at de findes og at de bor i et land, som har steder som er så vigtige, at UNESCO har erklæret dem for ’umistelige’”, fortæller museumschef ved Kongernes Jelling, Morten Teilmann Jørgensen.

”Vi oplever at mange ikke kan nævne meget mere end et eller tre steder, og derfor vil vi samarbejde om at give alle danskere et større kendskab til stederne”, tilføjer Teilmann Jørgensen.

Foreningen vil derfor bl.a. skabe rammer for fælles projekter om formidling, indsamling og deling af viden og data, som tilsammen kan styrke kendskabet til verdensarven i hele Rigsfællesskabet.

Medlemmerne af Rigsfællesskabets Verdensarvsforening er

Aasivissuit – Nipisat

Aasivissuit – Nipisat, Grønland

I 2018 blev Aasivissuit - Nipisat optaget på verdensarvslisten. Det unikke kulturlandskab blev en del af den eftertragtede liste, fordi det strækker sig fra Indlandsisen via de store rensdyrjagtområder i Aasivissuit til fjordene og ud til og med øerne med de mange forhistoriske bopladser.

Christiansfeld

I 2015 blev byen Christiansfeld optaget på verdensarvslisten. Byen består af to-etagers gule huse med røde tage og dannede i 1700-tallet ramme for Brødremenighedens liv og arbejde med kirken i centrum. Christiansfeld er en af de bedst bevarede Brødremenighedsbyer i verden.

Ilulissat Isfjord, Grønland

Ilulissat Isfjord blev optaget på verdensarvslisten i 2004 – som det første område i Grønland og samtidig et af de første i Arktis. Isfjorden er optaget både på grund af sin enestående betydning for den glaciologiske videnskab og for udviklingen af vores fælles forståelse af klimaforandringerne.

Jelling-monumenterne

Jelling-monumenterne blev optaget på verdensarvslisten i 1994 som det første danske sted på verdensarvslisten. Harald Blåtands kongesæde med mindesten over hans forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra er Danmarks vigtigste historiske monument

Kronborg, 
Helsingør

I år 2000 blev Kronborg optaget på verdensarvslisten. Kronborg fik den eftertragtede status, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede.

Kujataa,
Grønland

Kujataa, Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen i Sydgrønland, blev optaget på verdensarvslisten i 2017, fordi kulturlandskabet rummer velbevarede ruiner efter nordboernes beboelse og eksempler på moderne landbrug som inuit påbegyndte allerede i 1700-tallet. I dag er der stadig en aktiv deltagelse i at bevare den grønlandske bondekultur.

Stevns
Klint

Stevns Klint blev optaget på verdensarvslisten i 2014, fordi det er et af verdens mest berømte geologiske lokaliteter. Klinten er et bevis på, at en asteroide ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede dinosaurerne og meget andet dyre- og planteliv.

Roskilde 
Domkirke

Roskilde Domkirke blev optaget på  verdensarvslisten i 1995. I snart 800 år har domkirken haft en afgørende plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bisp og siden som kongemagtens gravkirke.

Parforcejagtlandska-bet i Nordsjælland

I 2015 blev parforcejagtlandskabet i Nordsjælland optaget på verdensarvslisten. Det var Christian 5., der blev inspireret af ”Solkongen” i Frankrig til at begynde parforcejagten herhjemme i Danmark, hvor jægere til hest og med hunde forfulgte én kronhjort, indtil den ikke kunne løbe længere.

Vadehavet

Vadehavet er verdens største, ubrudte tidevandsområder og et klodens vigtigste vådområder for ikke mindst millioner af trækfugle. Vadehavet blev optaget på verdensarvslisten i 2009, men den danske del kom dog først med i 2014. Danmark deler Verdensarv Vadehavet med Holland og Tyskland.

Anne Husum Marboe

Title: Udviklingskonsulent
Havnebyvej 154, 6792 Rømø
Mobil: +45 20 92 35 23