Sortternen i Nationalpark Vadehavet
Sortternen er en lille terneart af familien af de særlige ferskvandterner, som også omfatter arterne hvidvinget terne og hvidskægget terne. De to sidstnævnte optræder dog kun af og til som gæster i Danmark. Den er kropsmæssigt ikke meget større end en solsort, men har en helt anden fremtoning med blandt andet betydeligt længere vinger. Som navnet siger, er den sort - og grå - om sommeren, mens den opholder sig i Danmark. Det er kun tre-fire måneder fra maj til august. I vinterhalvåret, hvor den opholder sig i Afrika, er sortternen faktisk gråhvid med sorte pletter. Den skifter under trækket til henholdsvis sommer- og vinterdragt.
Sortternens udsatte levevis med reder ude på vandet, hvor oversvømmelser, storme, regn og rovdyr truer eksistensen, kan give en så lav ungeproduktion, at bestanden går tilbage, da der ikke er unge fugle nok til at erstatte de gamle, som falder fra. Dette har været en hovedårsag til de generelt faldende bestande i både Danmark og vore nabolande.
I årene 2015-16 har en faggruppe med repræsentanter for Nationalpark Vadehavet, Tønder Kommune, Naturstyrelsen, Landesamt für Umwelt Slesvig-Holsten og konsulentfirmaet Ravnhøj Consult undersøgt artens yngleforhold og problemstillinger omkring bevarelsen af den i Tøndermarsken. Det viser sig blandt andet, at redesteder i (for) lavt vand kan betyde, at ræve kan gå ud til rederne og æde æg og unger. Endvidere at der oftest mangler tilstrækkeligt med flydende vandplanter til at bygge reder på i maj, hvor æggene lægges, da for eksempel åkander først senere på sommeren er kraftige nok til at kunne bære rederne.
En hjælp til sortternens redeplads er at tilbyde den flydende kunstige redeøer i form af små flåder (se fotos), som kan følge stigende og faldende vandstande, og som kan lægges på så dybt vand, at eksempelvis ræve ikke kan nå derud. Denne hjælp til fuglene er faktisk det samme princip, som når man hænger en stærekasse op. De små flåder, som har målene 40 X 40 cm, forankres med en sten bundet på en snor. Her lægger fuglene så deres æg og ruger, og ungerne kan sidenhen både sidde på flåderne og hoppe i vandet og svømme rundt. Undersøgelser i både Tyskland og Holland har vist, at sortterner, der yngler på sådanne redeflåder, får flere unger end fugle med reder i naturlige omgivelser som flydende plantemateriale, tuer og mudderbanker. Således kan brug af redeflåder hjælpe bestanden på kort sigt, mens der søges efter mere langsigtede løsninger uden hjælp fra mennesker.
Vi arbejder løbende på at forbedre forholdene for sortternen
For at forbedre forholdene for sortternen i Tøndermarsken, arbejdes der løbende på at sætte redeflåder ud og sikre fuglene mod prædatorer. Men dette arbejde koster og vi søger løbende midler til at fortsætte arbejdet. Senest er der indgået et samarbejde med et bryggeri om donation til projektet for hver øl der bliver solgt. Der vil blive produceret en specialøl.
Samarbejdspartnere
15. Juni Fonden
Naturstyrelsen Vadehavet
Landesamt für Landeswirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein
Stiftung Naturschutz
Tønder Kommunes Naturforvaltning
Fugleværnsfonden
Dansk Ornitologisk Forening