Som et led i målsætningen om at forbedre vilkårene for særligt sårbare arter og naturtyper har Nationalpark Vadehavet iværksat en undersøgelse af strandtudsens forekomst og dens levesteder i Vadehavs-området. Undersøgelserne bliver gennemført af konsulentfirmaet Ravnhøj Consult.
Som en del af projektet vil nationalparken informere lokalbefolkningen og de mange gæster i området om arten, og hvor den lever samt de særlige biologiske og forvaltningsmæssige udfordringer, der knytter sig til strandtudsen og dens levesteder. Det er planen, at den samlede viden skal munde ud i en handleplan og gavne strandtudsen i fremtidige projekter, som nationalparken, de fire Vadehavskommuner og Naturstyrelsen gennemfører.
Desuden rummer projektet oplagte muligheder for et fremtidigt samarbejde med Naturpark Vesterhavet mod nord, hvor der også er mange vigtige levesteder for den sjældne og truede padde, der er omfattet af EU’s habitatdirektiv som en såkaldt Bilag IV-art.
De foreløbige resultater af undersøgelserne tyder på, at der i Nationalpark Vadehavet ligger et betydeligt ansvar i forhold til at bevare og fremme vilkårene for arten i området.
Arbejdet med sårbar natur i Nationalpark Vadehavet fortsætter i årene fremover, og der udvælges en ny mål-art for 2015. Delprojektet om strandtudsen fortsætter også i 2015, hvor der blandt andet holdes møder med de myndigheder, som har ansvar i forhold til forvaltningen af arten.
Tåler ikke fisk
Strandtudsen (Bufo calamita) bliver op til otte centimeter lang og er til kende på den tydelige gule stribe, de har ned over ryggen. I yngletiden forsøger hannerne at lokke hunnerne til med en højlydt kvækken, der lyder som en monoton snurren. Det kan især høres fra april til juni.
Herhjemme er den mest udbredt i den vestlige del af landet, hvor den lever i kystnære områder. Den yngler typisk i lave vandhuller, der tørrer ud om sommeren eller ikke har nogen bevoksning.
Strandtudsen yngler mange steder også i råstofgrave, hvor den nyder godt af de nye, nøgne vandhuller, som står tilbage efter udgravningerne. Til gengæld tåler dens æg og yngel ikke, at der er fisk i søerne. Udsætning af fisk er således en af truslerne mod strandtudsens ynglesteder.