|
Aflejring
|
Sediment : Geologisk materiale, der er afsat efter transport af vind, vand eller is. I Nationalparken findes primært vindaflejringer (klitter), havaflejringer (barriereøer, marsken, vader og saner). Flodaflejringer (fx Varde Ådal) og istidsaflejringer (geesten)
|
|
Bagvand
|
Vand fra åen, der oversvømmer mark og eng. Bagvand opstår, når det blæser så meget, at åens vand ikke kan løbe ud i havet
|
|
Banker
|
(Sand- eller muslingebanker) Forhøjninger i Vadehavet, som består af sand eller muslinger
|
|
Bunddyr
|
Dyr, der lever på eller i havbunden
|
|
Dige
|
En jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser
|
|
Dyb
|
Stor vandrende, hvor igennem tidevandet løber ud og ind af Vadehavet
|
|
Dæmning
|
En vold af jord, hvorpå en vej eller jernbane fører over noget vand - eller en vold, der spærrer for et vandløb
|
|
Ebbe
|
Tiden hvor vandet falder fra højvande til lavvande
|
|
Ebbevej
|
En vej, der kun kan bruges ved lavvande
|
|
Faskine
|
Bundter af grene, der er brugt til at bygge et hegn/en faskingård
|
|
Faskingård
|
Stort indhegnet område på vaden, der bruges til at indvinde nyt land. Kaldes også en slikgård
|
|
Flod
|
Tiden hvor vandet stiger fra lavvande til højvande
|
|
Forland
|
Marsklandet foran digerne ud mod havet
|
|
Fødekæde
|
En fødekæde eller et fødenet er, forenklet forklaret, en række af organismer, hvor den første æder af den anden, som ædes af den tredje osv.
|
|
Gest
|
Isaflejringer fra næstsidste istid. Det er den højtliggende del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet, men geesten findes også under de marine aflejringer
|
|
Grøbling eller grøblerende
|
Rende gravet i vaden
|
|
Højsand
|
En sandø, der normalt ikke overskyldes ved højvande
|
|
Højvande
|
Det tidspunkt, hvor vandet står højest. Dagligt højvande er den højde, vandet normalt når
|
|
Inddige
|
Når man bygger et dige mellem havet og landet
|
|
Klæg
|
Fugtig sandjord blandet med ler
|
|
Klæggrav
|
En klæggrav eller en digesø er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet klæg, som skulle bruges til digebygning
|
|
Klægvogn
|
En vogn på skinner, som transporterede klæg fra klæggrave til digebygning
|
|
Kog
|
Inddiget marsk
|
|
Kote
|
For eksempel "kote 5" – det er 5 meter over havets gennemsnitlige vandstand
|
|
Ladeplads
|
Et sted ved kysten, eller ved en åbred, hvor man ladede varer om. At lade betyder at losse eller laste et skib, dvs. tømme det for varer eller læsse varer på det
|
|
Lavvande
|
Det tidspunkt hvor vandet står lavest
|
|
Lo
|
Rende som dræner marsken
|
|
Låningsvej
|
Vej på en låning, dvs. på et område mellem to rækker af faskiner, fyldt op med klæg eller sten
|
|
Marsk
|
Fladt land ved kysten af Vadehavet dannet af havet
|
|
Nationalpark
|
En nationalpark er et område med en særlig natur, som man gerne vil bevare
|
|
Nipflod
|
Når tidevandsforskellen er mindst. Det sker ved halvmåne
|
|
Priel
|
Tidevandsrende i vaden
|
|
Raste
|
Hvile, og evt. spise
|
|
Slik
|
Fint sand og mudder, der aflejres i Vadehavet
|
|
Slikgård
|
Stort indhegnet område på vaden, der bruges til at indvinde nyt land. Kaldes også en faskingård
|
|
Sluse
|
En sluse er nogle store låger eller porte i et dige, som kan holde vandet ude. Der findes frisluser og kammersluser. I en frisluse føres vandet gennem en tunnel og på ydersiden sidder sluseportene, som lukkes (og forbliver lukkede) ved højvande. Ved kammersluser kan man selv ved meget høj vandstand, åbne sluseportene og lade skibe komme ind i et system af kamre.
|
|
Springflod
|
Kraftig tidevandsflod med stor forskel mellem høj- og lavvande. Indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne.
|
|
Stormflod
|
Ekstraordinær høj vandstand i forbindelse med stærk blæst. De største stormfloder opstår ved kombination af storm og højvande.
|
|
Tidevand
|
Det at vandet stiger og falder hver 12½ time. Tidevandet er styret af månens og solens tiltrækningskraft og jordens rotation
|
|
Tidevandsforskel
|
Forskellen mellem høj- og lavvande
|
|
Trækfugle
|
Fugle, der yngler ét sted og overvintrer et andet
|
|
Vadehavet
|
Det lavvandede havområde fra Blåvands Huk ved Danmarks vestkyst til Den Helder i Holland
|
|
Vaden
|
Havbund i Vadehavet, der skiftevis er dækket af vand eller tørlagt afhængig af tidevandet
|
|
Verdensarv
|
Steder på Jorden, der har så enestående universel værdi, at de er vigtige for alle mennesker og derfor skal bevares for fremtiden
|
|
Værft
|
Jordhøj bygget af mennesker, hvorpå man tidligere byggede sin gård, for at sikre sig mod oversvømmelse under stormflod
|