Ordbogen - ord, termer og forkortelser

Her er nogle af de ord og termer samt forkortelser man støder på i arbejdet med Vadehavet.

Aflejring

Sediment : Geologisk materiale, der er afsat efter transport af vind, vand eller is. I Nationalparken findes primært vindaflejringer (klitter), havaflejringer (barriereøer, marsken, vader og saner). Flodaflejringer (fx Varde Ådal) og istidsaflejringer (geesten)

Bagvand

Vand fra åen, der oversvømmer mark og eng. Bagvand opstår, når det blæser så meget, at åens vand ikke kan løbe ud i havet

Banker

(Sand- eller muslingebanker) Forhøjninger i Vadehavet, som består af sand eller muslinger

Bunddyr

Dyr, der lever på eller i havbunden

Dige

En jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser

Dyb

Stor vandrende, hvor igennem tidevandet løber ud og ind af Vadehavet

Dæmning

En vold af jord, hvorpå en vej eller jernbane fører over noget vand - eller en vold, der spærrer for et vandløb

Ebbe

Tiden hvor vandet falder fra højvande til lavvande

Ebbevej

En vej, der kun kan bruges ved lavvande

Faskine

Bundter af grene, der er brugt til at bygge et hegn/en faskingård

Faskingård

Stort indhegnet område på vaden, der bruges til at indvinde nyt land. Kaldes også en slikgård

Flod

Tiden hvor vandet stiger fra lavvande til højvande

Forland

Marsklandet foran digerne ud mod havet

Fødekæde

En fødekæde eller et fødenet er, forenklet forklaret, en række af organismer, hvor den første æder af den anden, som ædes af den tredje osv.

Gest

Isaflejringer fra næstsidste istid. Det er den højtliggende del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet, men geesten findes også under de marine aflejringer

Grøbling eller grøblerende

Rende gravet i vaden

Højsand

En sandø, der normalt ikke overskyldes ved højvande

Højvande

Det tidspunkt, hvor vandet står højest. Dagligt højvande er den højde, vandet normalt når

Inddige

Når man bygger et dige mellem havet og landet

Klæg

Fugtig sandjord blandet med ler

Klæggrav

En klæggrav eller en digesø er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet klæg, som skulle bruges til digebygning

Klægvogn

En vogn på skinner, som transporterede klæg fra klæggrave til digebygning

Kog

Inddiget marsk

Kote

For eksempel "kote 5" – det er 5 meter over havets gennemsnitlige vandstand

Ladeplads

Et sted ved kysten, eller ved en åbred, hvor man ladede varer om. At lade betyder at losse eller laste et skib, dvs. tømme det for varer eller læsse varer på det

Lavvande

Det tidspunkt hvor vandet står lavest

Lo

Rende som dræner marsken

Låningsvej

Vej på en låning, dvs. på et område mellem to rækker af faskiner, fyldt op med klæg eller sten

Marsk

Fladt land ved kysten af Vadehavet dannet af havet

Nationalpark

En nationalpark er et område med en særlig natur, som man gerne vil bevare

Nipflod

Når tidevandsforskellen er mindst. Det sker ved halvmåne

Priel

Tidevandsrende i vaden

Raste

Hvile, og evt. spise

Slik

Fint sand og mudder, der aflejres i Vadehavet

Slikgård

Stort indhegnet område på vaden, der bruges til at indvinde nyt land. Kaldes også en faskingård

Sluse

En sluse er nogle store låger eller porte i et dige, som kan holde vandet ude. Der findes frisluser og kammersluser. I en frisluse føres vandet gennem en tunnel og på ydersiden sidder sluseportene, som lukkes (og forbliver lukkede) ved højvande. Ved kammersluser kan man selv ved meget høj vandstand, åbne sluseportene og lade skibe komme ind i et system af kamre.

Springflod

Kraftig tidevandsflod med stor forskel mellem høj- og lavvande. Indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne.

Stormflod

Ekstraordinær høj vandstand i forbindelse med stærk blæst. De største stormfloder opstår ved kombination af storm og højvande.

Tidevand

Det at vandet stiger og falder hver 12½ time. Tidevandet er styret af månens og solens tiltrækningskraft og jordens rotation

Tidevandsforskel

Forskellen mellem høj- og lavvande

Trækfugle

Fugle, der yngler ét sted og overvintrer et andet

Vadehavet

Det lavvandede havområde fra Blåvands Huk ved Danmarks vestkyst til Den Helder i Holland

Vaden

Havbund i Vadehavet, der skiftevis er dækket af vand eller tørlagt afhængig af tidevandet

Verdensarv

Steder på Jorden, der har så enestående universel værdi, at de er vigtige for alle mennesker og derfor skal bevares for fremtiden

Værft

Jordhøj bygget af mennesker, hvorpå man tidligere byggede sin gård, for at sikre sig mod oversvømmelse under stormflod

Forkortelser 

CWSS

Common Wadden Sea Secretariat

KoP

Kulturhistorie og Planlægning

IWSS

International Wadden Sea School

JMMBB

Migratory and BreedingBirds

NP

Nationalpark

NST

Naturstyrelsen

MST

Miljøstyrelsen

WSF

Wadden Sea Forum

RUV

Rådgivende udvalg for Vadehavet

VFF

Vadehavets FormidlerForum

TGMM

Task Group Management and Monitoring

TGSTS

Task Group SustainableTourism

TGWH

Task Group World Heritage

TSEG

TaskSeal Expert Group

TWSC

Trilateral Governmental Cooperation on the Protection of the Wadden Sea

WSB

Wadden Sea Board

WSF

Wadden Sea Forum

WSWH

Wadden Sea World Heritage