Fuglene kvitterer for nye ­ ­ ­ levesteder i Ribemarsken

Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet har demonstreret, hvordan man kan omdanne tidligere opdyrket marskjord til værdifuld habitat for engfugle. Projektet kan være med til at vise potentialet ved at naturgenoprette den omdriftsjord, som der findes meget af i marskområderne i nationalparken.

Et nyt refugie er skabt til fuglene i Ribemarsken. Projektområdet ligger lidt nord for Sønder Farup klæggrav. Foto: Jesper Tofft

De jordrugende engfugle har i mange år haft trange kår i Ribemarsken, men nu har bl.a. vadefugle og ænder fået sig et nyt levested. Naturstyrelsen Vadehavet har sammen med Nationalpark Vadehavet ændret på forholdene på en tidligere dyrket mark tilhørende Naturstyrelsen, så der nu er gode vilkår for fuglene på seks hektar nord for Sdr. Farup Klæggrav. Lige nu ligger fire klyder på æg, mens tre andre par fører deres små unger rundt i de nyanlagte vådområder. Også vibe og rødben har indfundet sig med flere par, ligesom både knarand, skeand og atlingand øjensynligt lægger an til også at yngle ved de nye vandhuller.

Martin Brink fra Naturstyrelsen udtaler i den forbindelse:

”Engfuglene har i årtier haft det hårdt i Ribemarsken, og det at kunne give en lille håndsrækning til trængte fugle som klyder og rødben, er bare opløftende og giver grobund for optimisme på fuglenes vegne.”

Gode fuglevilkår

Hvad er så gode vilkår, når man er jordrugende fugl i engene? Det er i hovedsagen et åbent landskab med kreaturafgræssede enge, godt med vand helt ind i juni måned og få rovdyr til at æde fuglenes æg og unger.

I Ribemarsken får man det åbne landskab forærende. Det har lovgivningen sikret i mange år, men resten kommer ikke af sig selv. For at få mere tilgængeligt vand har projektet inden for de seneste år gravet fire store skrab på 60-80 meter i længden og omkring 20 meter i bredden, hvor der er efterladt små øer midt i de aflange søer. Skrabene er ikke mere end en halv meter dybe og med meget flade bredzoner op mod terræn. Tidligere dræn er afbrudt på marken, og da jorden er meget klæg (stærkt leret), så er den vandstandsende og holder på vandet. Selv i et tørt forår som i år.

Rovdyr som ræv og mårhund holdes ude med et hegn. Foto: Martin Brink

Hegn holder rovdyr ude

Som noget særligt så holdes ræv og mårhund ude af et helt nyt hegn, som er designet til formålet. Endelig er græsningen ændret i området, så et lavere antal kreaturer kommer ud, mens fuglene ligger på æg og er sårbare over for dyrenes tramp. Senere på sommeren kommer der flere på.

John Frikke fra Nationalpark Vadehavet glæder sig meget over den fælles indsats, og nævner, at det bliver spændende at følge udviklingen for fuglene i de kommende år.

"Projektet, hvor dyrket marskjord er omdannet til levesteder for engfugle, kan sige noget om potentialet ved at naturgenoprette den omdriftsjord, som der er så meget af i Ribemarsken,” siger han.

Mange trækfugle vil forhåbentligt også finde ro og føde i området. Særligt når der er højvande i Vadehavet, som jo kun ligger et stenkast mod vest.

Klyden er en af de arter, som nyder godt af de nye vådområder. Foto: Thomas Iversen.

Området kan fint besigtiges fra Ribediget ca. en kilometer syd for Kammerslusen.

God tur derud.

Hvis du vil vide mere

For yderligere informationer kontakt venligst:

Landskabsforvalter Martin Brink, Naturstyrelsen Vadehavet, mobil 4193 2330, mbrin@nst.dk

Naturkonsulent John Frikke, Nationalpark Vadehavet, mobil 2286 0519, jofri@danmarksnationalparker.dk