Et Vadehav – en fælles verdensarv
Den danske del af Vadehavet blev optaget i Verdensarv Vadehavet i 2014. Den tyske og nederlandske del har været UNESCO verdensarv siden 2009. Den danske del afventede oprettelsen af Nationalparken, derfor blev vi først optaget i verdensarven i 2014.
De tre lande er fælles om verdensarven gennem det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Landene samarbejder blandt andet om naturovervågning og –beskyttelse, og det har de gjort siden 1982.
Vadehavet er rigtig godt beskyttet
Intet andet sted i verden findes et så forskelligartet og dynamisk landskab med talrige levesteder, som kontinuerligt formes af vinden og tidevandet. Biodiversiteten i hele verden er afhængig af Vadehavet.
UNESCOs udpegning af Vadehavet som UNESCO verdensarv er en global anerkendelse af det arbejde, som i årtier er blevet gjort for at beskytte området, og det betyder flere fordele og muligheder for regionen.
Der følger ikke nye reguleringer af området med udpegningen. UNESCO udpeger kun områder, der i forvejen er godt beskyttet, og Vadehavet er allerede i dag et natur- og vildtreservatområde og har en meget høj grad af beskyttelse. Vadehavet er udpeget som N2000-område, RAMSARområde og Særlig følsomt havområde (PSSA).
De tre lande har underskrevet en Vadehavsplan og en Fælleserklæring, som udstikker retningslinjer for forvaltningen af Vadehavet. I Danmark er det Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, der sammen med kommunerne er myndighed og dermed ansvarlige for beskyttelsen og bevarelsen af Vadehavet.
Nationalparken indgår i samarbejder med andre verdensarvssteder
I Rigsfællesskabet, dvs. Danmark, Grønland og Færøerne, er der 10 verdensarvssteder
Jelling-monumenterne
Roskilde Domkirke
Kronborg
Ilulissat Isfjord
Vadehavet
Stevns Klint
Christiansfeld
Parforcejagtlandskabet
Kujataa
Aasivissuit-Nipisat
Vikingetidens Ringborge
Foto fra Ilulissat Isfjord i Grønland. Fotograf: Ko Hon Chiu Vincent