I Nationalpark sekretariatet får vi tit henvendelser fra elever eller studerende med interesse i Vadehavet. Der kan være forskellige årsager til, at de kontakter os. Det kan være generelle spørgsmål om Vadehavet eller et ønske om samarbejde med os i forbindelse med et projekt. Vi modtager også forespørgsler om at komme i praktik.
Vi har flere gange havde studerende i praktik og er åbne for muligheden, hvis vi vurderer det relevant for begge parter. Der kan være tale om både kortere eller længere forløb.
Et praktikophold i Nationalpark Vadehavets sekretariatet vil altid været koblet op på eksisterende opgaver eller projekter, og den studerende vil altid være koblet til mindst en fagperson fra sekretariatet.
Vi tager ikke skolepraktikanter ind, men henviser til vores samarbejdspartnere blandt formidlingsinstitutionerne i Vadehavets Formidlerforum (VFF). Her kan du læse mere om VFF.
I forbindelse med forskningsprojekter vil dialogen ofte ske i samarbejde med vejleder på en højere læreanstalt (universitet, professionshøjskole, erhvervsakademi eller lignende).
Hvis du har spørgsmål, har brug for hjælp i forbindelse med dit studie eller gerne vil høre nærmere om muligheden for praktikophold, er du velkommen til at kontakte naturkonsulent Xenia Salomonsen.