Sortterneprojektet har kørt siden 2015. Her arbejder Nationalpark Vadehavet i samarbejde med Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Fugleværnsfonden og Landesamt für Umwelt i Slesvig-Holsten på at forbedre yngleforholdene for den truede sortterne, der yngler fast langs Vidåsystemet i det dansk-tyske grænseområde mellem Rudbøl og Bremsbøl.
Over årene har vi oplevet en pæn succes. Bestanden er steget hvert år fra 2018 til 2024, og således er bedre sikret. Denne lokale og meget traditionsbundne bestand er én af kun tre forekomster af sortterner i Danmark, og det er samtidig klart den største, som tæller omkring to tredjedel af den samlede bestand i Danmark.
De to andre yngleområder findes ved Husby Sø i Vestjylland og i Vejlerne i Nordjylland.
Vi udlægger redeflåder
Vi hjælper især sortternen med at forbedre dens ynglesucces - det vil sige, så den får flere unger på vingerne. Det sker mest ved udlægning af kunstige redeflåder, som fungerer som små flydende øer, der kan erstatte de flydende vandplanter og lignende, som sortternerne fra naturens hånd anlægger deres reder på.
Redeflåderne er lavet af kork, balsa-træ eller kunststoffet styropor og kan flyde på vandet. Da de i højere grad end flydende plantemateriale kan gå op og ned i takt med henholdsvis stigende og faldende vandstand og i det hele taget er mere stabile, giver redeflåderne en højere sikkerhed for æg og unger. Samlet giver det et større antal unger, som overlever den mest kritiske tid, indtil de kan flyve i en alder af 18-20 dage.
Fra 85 par i 2024 til 65 i år
Efter en del år med god succes på denne front, blev 2025 noget af et lavpunkt for den lokale bestand. For det første gik bestanden tilbage fra 85 par i 2024 til nu kun 65 par – fordelt på tre kolonier. Vi kender ikke den konkrete baggrund for denne tilbagegang. For det andet blev antallet af flyvefærdige unger per par det laveste antal siden 2018.
Tilbagegangen i antal unger skyldes to begivenheder af helt forskellig karakter. Først i juni, hvor sortternerne rugede på deres æg - næsten alle på udlagte redeflåder - forlod alle fuglene i to kolonier i henholdsvis Magisterkogen og Hasberg Sø deres reder med æg. Samlet drejede det sig om 56 par. Heller ikke her kender vi præcist til årsagen, men vi formoder, at det skyldes svømmende rovdyr som mink og/eller mårhund, som har taget æggene eller på anden måde stresset ternerne, så de forlod deres reder så pludseligt.
Etablerede nye kolonier
Hændelserne med de forladte kolonier skete så tidligt på sæsonen, at fuglene kunne nå at lægge et nyt kuld æg andetsteds. De anlagde således i løbet af juni to nye kolonier, dels i Magisterkogen nord for Aventoft med13 par, dels i den tyske del af Rudbøl Sø ved pumpestationen Verlath med 40 par.
Langt de fleste par i disse to nydannede kolonier anlagde reder på naturmaterialer som åkander og andet flydende plantemateriale, da der ikke var udlagt redeflåder på disse nye lokaliteter. Vi nåede dog i sidste øjeblik at udlægge 20 ekstra redeflåder ved Verlath, hvoraf de 11 blev besat med rugende terner sidst i juni.
Regnskyl tog både æg og unger
Men så ramte nye uheld. I anden halvdel af juli kom der flere voldsomme regnskyl i yngleområdet med i alt over 200 mm regn. Det betød i sig selv, at en del unger og æg gik til på grund af regn og kulde, og måske fordi forældrene ikke kunne skaffe føde nok.
Men det betød også, at vandstanden i for eksempel Rudbøl Sø steg med over 50 cm vand, så alle naturreder blev oversvømmet. Kun større unger ældre end cirka 12-14 dage kunne overleve, da de selv kan redde sig over på andet flydende plantemateriale såsom væltede sivbundter. Æg og små unger gik tabt. Heller ingen unger fra de 11 sent udlagte redeflåder ved Verlath, som trods alt ikke blev oversvømmet, overlevede.
0,5 unge per par
Således endte sæsonen med i alt 29-35 udfløjne unger. Det svarer til cirka 0,5 unge per par. Man regner generelt med, at bestanden skal have mindst 0,8 unge per par per år i gennemsnit over en årrække, for at bestanden er stabil. Bestanden kan stige, hvis der kommer 1,0 eller flere unger på vingerne.
Nu kan fuglene – og arbejdsgruppen bag sortterneprojektet - kun håbe på en bedre sæson i 2026!
Tabellen her giver en oversigt over de ynglende
sortterner i og ved Tøndermarsken i årene 2015-2025
| År | Antal ynglepar | Flyvefærdige unger |
| 2015 | 50 | 25 |
| 2016 | 28 | 28 |
| 2017 | 35-40 | 21-28 |
| 2018 | 32-33 | 16-19 |
| 2019 | 43 | 41-44 |
| 2020 | 44-46 | 43-46 |
| 2021 | 48-51 | 61-65 |
| 2022 | 60 | 74-82 |
| 2023 | 64-66 | 73-78 |
| 2024 | 85 | 37-42 |
| 2025 | 65 | 29-35 |
WestBrew støtter sortternerne
Siden 2021 har Nationalpark Vadehavet haft et særligt samarbejde med mikrobryggeriet WestBrew i Mejls, som er én af nationalparkens partnere.
Samarbejdet er bygget op omkring en særlig øl, som indehaver og brygger Tommy Bagger har skabt.
Øllen, en IPA, bliver markedsført under navnet ’Black Tern’, og som en del af samarbejdsaftalen støtter WestBrew vores sortterneprojekt:
For hver solgt flaske Black Tern går således 5 kroner til arbejdet med at hjælpe sortternerne.
Black Tern er bl.a. brygget på en særlig økologisk maltbyg, som er dyrket inde i nationalparken, og på etiketten kan man læse, at man ved at købe øllen støtter én af Danmarsk sjældneste ynglefugle.
Desuden har Black Tern-flaskerne en særlig ølbrik hængende i en lille snor om halsen.
På brikken kan man læse helt kort om sortternen og sortterne-projektet, og der vil være et link til projektets hjemmeside.
Samarbejdet har indtil videre bl.a. finansieret indkøbet af en kano, som benyttes ved udlægning og hjemtagning af redeflåderne i de vigtige vådområder nær den dansk-tyske grænse.
Foto Ulrik Pedersen