Siden 1995 har Projekt Hedehøg fokuseret på at beskytte ynglesteder for hedehøgen i Danmark. Den elegante rovfugl, som hører til underfamilien af kærhøge, yngler på jorden og gerne i afgrøder på marker. Det er et problem, fordi ungerne ofte ikke når at blive flyvefærdige, inden afgrøderne bliver høstet.
Trods beskyttelse med prædatorsikret hegn (hegn med strøm) og udskudt høst i de små hegninger har hedehøgen haft en skidt ynglesæson i 2025, med kun 17-25 par. Det er det laveste antal siden 2010. Ud af de 17-25 par var der 14 sikre, tre sandsynlige og otte mulige par.
Vadehavsområdet er et vigtigt fødesøgningsområde, men har tidligere også haft en del ynglende fugle. I 2025 var der dog kun et enkelt ynglepar i Ballum Enge.
Projekt hedehøg årsrapport 2025
Her bringer vi et uddrag af rapporten `Hedehøg i Danmark 2025´:
Projektområdet omfattede som tidligere primært det sydvestlige Jylland fra Vadehavets marskområder ved landegrænsen til Ribemarsken samt indlandsområder ved Skærbæk, Gram, Vojens og langs større vandløb; potentielle lokaliteter blev desuden fulgt via
DOF-basen, ofte med brug af drone til lokalisering og kontrol af reder. Vejret i 2025 gav en relativt tidlig sæson med milde temperaturer og begrænset nedbør, hvilket medførte tidlig ankomst af de første fugle og generelt tidlig høst, især af vinterbyg.
Der blev beregnet udflyvningstidspunkt for 11 kuld, og hovedparten af parrene var i gang med rugning før 22. maj, mens de sidste unger først fløj af reden omkring 9. august, hvilket samlet peger på en relativt tidlig ynglesæson med få sene kuld.
Redehabitatfordelingen fulgte mønsteret fra tidligere år med flertallet af reder i kornmarker (vinterhvede, vinterbyg, rug) samt enkelte i vårbyg, græs, raps, brak og natur.
Den tidlige høst i vinterbyg betød, at mange reder var truet, før ungerne var flyvefærdige.
Du kan læse den fulde årsrapport her.
Men det er ikke kun hedehøgen der har haft en dårlig ynglesæson i 2025. Det samme kunne ses ved mange andre arter af jordrugende fugle.
“I 2025 havde mange ynglefugle vanskelige vilkår og en dårlig ynglesucces. Det skyldes blandt andet et vejr som skiftede fra en usædvanlig tør forsommer til en sommer med kraftige vinde og til tider skybrud. Det ramte også arter som sortternen i Tøndermarsken og kystfugle som hvidbrystet præstekrave og dværgterne på strandene i nationalparken”
John Frikke
Naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet
Selv om ynglesæsonen var svag for flere jordrugende fugle, skal de nok klare sig. Det er naturens gang, at der nogle gange er dårligere perioder.
Projekterne med beskyttelsen af hedehøgen og hegning ved kystfuglene fortsætter, forhåbentlig bliver 2026 et bedre yngle år.