Resume af rapport om ­ 'Bygningskultur i øjenhøjde'

“Bygningskultur i øjenhøjde”

Hvorfor projektet blev sat i gang

Nationalpark Vadehavet ønskede med projektet Bygningskultur i øjenhøjde at bringe den store faglige viden om Vadehavets særlige bygningsarv helt ud til dem, der lever midt i den – beboerne i de små landsbyer. Gennem dialog, deling af viden og formidling tæt på hverdagen skulle borgerne få større indsigt i, hvilke kulturhistoriske værdier deres omgivelser rummer, og hvorfor helheder, byggeskik og materialer har betydning for både stedets identitet og livskvalitet.

Projektet blev støttet af Region Syddanmark og bygger på den grundlæggende tanke, at ejerskab og stolthed vokser, når folk får mulighed for at forstå og påvirke deres lokale miljø. Vadehavet er UNESCO-verdensarv, og rapporter peger på, at kulturarven er lige så unik som naturen. Derfor var målet at skabe et formidlingsforløb i øjenhøjde, der ikke bare forklarede, men engagerede – og samtidig afprøvede nye metoder til at formidle bygningskultur lokalt.

Projektet blev gennemført i tre udvalgte kulturmiljø-landsbyer i Vadehavet: Darum, Mandø og Vester Vedsted.

Metode – sådan blev formidlingen grebet an

1. Forarbejde og forventningsafstemning

Hver landsbyproces begyndte med formøder med lokalrådene. Her blev projektets intentioner præsenteret, og beboernes egne ønsker og bekymringer blev lyttet ind i planlægningen. Besigtigelser gav et fagligt grundlag for at vælge temaer og bygninger, der kunne illustrere den lokale byggeskik.

Metoden var gennemgående præget af en anerkendende tilgang: Ingen skulle “udstilles”, og formidlingen tog udgangspunkt i at fremhæve kvaliteter, potentialer og gode løsninger.

2. Et fast program – med lokal tilpasning

Hver landsby fik et 4-timers arrangement, der fulgte en fælles struktur:

• Velkomst og introduktion til kulturhistorie og byggeskik
• Byvandring med udvalgte stop
• Fælles spisning
• Workshop med dialog og opgaver
• Afrunding om bygningskulturens betydning for trivsel og livskvalitet

Denne struktur skabte både faglig tyngde og lokalt engagement.

3. Byvandringerne – det stærkeste greb

Byvandringerne viste sig at være projektets mest effektfulde formidlingsform. Her blev den faglige viden fra oplægget koblet direkte til det, deltagerne kunne se og røre ved i deres egne omgivelser. Det skabte aha-oplevelser, nysgerrighed og mange gode samtaler.

4. Visualiseringer – “sådan ser det ud, hvis man gør det forkert”

Et af de mest virkningsfulde elementer var brugen af “omvendte visualiseringer” – billeder, hvor et hus eller et gadeforløb var manipuleret til at fremstå med forkerte farver, materialer eller hegn.

Disse visualiseringer fungerede som konkrete eksempler på, hvordan små valg kan påvirke helheden. Det satte straks gang i diskussioner om materialer, farver og bevaring.

5. Workshops – dialog i øjenhøjde

Workshops varierede mellem de tre landsbyer, men havde det til fælles, at deltagerne fik mulighed for at tale sammen om de temaer, de havde mødt på oplæg og byvandring. På Mandø førte en workshop med luftfoto eksempelvis til nye ideer om stier, udsyn og grøfter som alternativ til hegn.

6. Evaluering i fokusgruppeinterview

Efter landsbybesøgene blev repræsentanter fra alle tre landsbyer samlet for at drøfte erfaringerne. De gav vigtig feedback på, hvad der virkede, og hvordan metoden kunne videreudvikles.

Konklusion – hvad projektet viste

1. Formidling i øjenhøjde virker

Projektet viste tydeligt, at lokale borgere gerne vil lære mere om deres sted, når formidlingen sker i et trygt og anerkendende rum. Beboerne fremhævede især:

• Byvandringerne
• Visualiseringerne
• Den kombinerede viden om kulturhistorie og konkrete eksempler
• Oplevelsen af at blive taget alvorligt som medvidende

Mange deltagere udtrykte større stolthed over deres landsby efter arrangementerne.

2. Små indsatser kan forandre et helt miljø

En central læring er, at det ofte er små, enkle greb, der gør størst forskel i bymiljøer – fx:

• græsrabatter frem for mange typer belægning
• lave grøfter i stedet for hegn
• tidstypiske farver og materialer
• indkig til huse i stedet for høje hække

Når beboerne forstår sammenhængen mellem de enkelte huse og den større helhed, bliver de bedre rustet til at træffe gode valg.

3. Den anerkendende tilgang er afgørende

En tydelig erfaring er, at formidling om bevaringsværdier fungerer bedst, når den formuleres positivt og inviterende – ikke som kritik. Det styrker engagementet og gør det lettere at tale om et fælles ansvar.

4. Landsbyer kan lære af hinanden

Selvom landsbyerne har forskellige karakteristika, deler de meget byggeskik. Rapporten peger på et potentiale i at lade landsbyerne inspirere hinanden på tværs frem for at rejse langt efter eksempler.

5. Konceptet kan skaleres

Erfaringerne peger på, at modellen kan bruges bredere – også i en mindre ressourcekrævende “light-udgave”, hvor fokus er den generelle bygningskultur i Vadehavsområdet. Det vil gøre det muligt at nå flere landsbyer.

6. Vedvarende formidling er vigtig

Projektet er fulgt op med:

• 8 korte, tematiske videoer
• Et undervisningsmateriale til Folkeskolens mellemtrin
• Workshops og deling af erfaringer med kommuner og museer

Dermed lever projektets viden videre og kan bruges af både borgere, skoler og fagfolk.

Samlet vurdering

Bygningskultur i øjenhøjde demonstrerer, at formidling af lokal bygningsarv kan styrke både identitet, samarbejde og livskvalitet i små landsbyer. Når borgere bliver aktiveret som medskabere – ikke blot tilhørere – vokser både ansvarsfølelse og lysten til at passe på de værdier, der gør deres sted unikt.

Projektet har samtidig udviklet et robust metodisk grundlag, der kan gentages og videreudvikles nationalt: en kombination af faglighed, dialog, visualiseringer og konkrete oplevelser i felten.

Videoer er tilgængeligt på Nationalpark Vadehavet hjemmeside og undervisningsmaterialet er tilgængeligt på MitVadehav

Den fulde rapport kan rekvireret på vadehavet@danmarksnationalparker.dk