Så er der generalforsamling i græsningsforeningen

Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet holder generalforsamling på Billum Kro tirsdag den 14. marts kl. 14.

Foto af kvier i Alslev Marsk: John Frikke

Græsning med husdyr er vigtig i forbindelse med plejen af naturtyper som marsk, eng, strandeng, klithede og klitlavninger i Vadehavet. De særlige naturtyper er levested for en lang række plante- og dyrearter, som er helt eller delvist afhængige af, at naturtyperne bliver afgræsset.

Hvis du vil bidrage til naturplejen i nationalparken, kan du gøre det ved at melde dig ind i Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet. Alle med interesse for græsning i Nationalpark Vadehavet kan blive medlemmer af foreningen.

Man kan blive optaget som A-medlem (200 kr./år), hvis man er husdyrholder, lodsejer eller forpagter, men man kan også blive optaget som B-medlem (100 kr./år), hvis man på anden måde har interesse for foreningens virke.

Beløbet indbetales på MobilePay nr. 522282 (husk at påføre mailadresse og skriv kontingent 2023) eller via Frøs Herreds Sparekasse - Reg. nr. 9738 og konto nr. 4666461.

Formålet med græsningsforeningen er blandt andet at gøre driften af arealer mere rationel og enkel, at administrere tilskudsordninger og aftaler vedrørende græsningsarealer og græsningsdyr, at etablere fælles indkøb til drift af medlemmernes arealer, at forestår den daglige planlægning og drift af de forpagtede arealer, samt at udvikle gode lokale produkter og fremme forholdene for afsætningen af dem.

Foreningen er endvidere med til at sikre at medlemmernes forpligtelser i henhold til fredninger, Natura 2000-bestemmelser, MVJ-aftaler og andre tilskudsordninger opfyldes på de arealer, som foreningen råder over.

Indkaldelse til generalforsamling og tilmelding

Alle medlemmer og interesserede i foreningens arbejde, er velkomne.

Dagsorden ifølge foreningens love – se også hjemmesiden www.vadehavsgraesning.dk 

Af hensyn til Kroen kan man alene deltage mod tilmelding til foreningens kasserer, Ole Knudsen, på bugten19@gmail.com eller via en SMS på 22498612.