Ålegræs spiller en central rolle i det marine miljø, hvor det bl.a. fungerer som leve, skjule- og fourageringssted for mange forskellige dyrearter. I Vadehavet findes to slags ålegræs, den almindelige ålegræs og dværgålegræs, som er den mest almindelige her.
Til forskel fra tang, som er makroalger, er ålegræs en blomsterplante. Det vil sige, at den blomstrer og sætter frø, som sidenhen spredes i vandet. Derudover kan ålegræs også spredes via vegetativ formering.
Ålegræs forsvinder – også i Vadehavet
Ålegræs er i tilbagegang mange steder i Danmark, inklusiv i Vadehavet, hvor særligt den nordlige del synes at være påvirket. Men problemet er globalt, og der forskes mange steder i løsninger på, hvordan man kan retablere ålegræsenge.
Da hollandske forskere fra Universitetet af Groningen i foråret 2024 kontaktede Nationalpark Vadehavet for at få bistand i forbindelse med et projekt, der skulle bidrage til restaurering af ålegræs i et stort laguneområde i det sydlige Holland, var vi hurtige til at træde til. Laguneområdet, kaldet Østlig Schelde, er ikke en del af Vadehavet, men er et tidligere estuarie (nuværende menneskeskabt lagune), hvor 90 procent af ålegræsenge er forsvundet siden 1980’erne. Forskerne havde ønske om at bruge frø fra dværgålegræs fra den danske del af Vadehavet for at udså dem i projektområdet.
Høst af ålegræs frø ved Rømø
Selv om der er tale om et forskningsprojekt, så kræver det en særlig tilladelse af Miljøstyrelsen. Da tilladelsen til indsamling af dværgålegræs frø blev givet, mødtes forskerne, Miljøstyrelsen og Nationalpark Vadehavet til en dag til vidensdeling og indsamling. Der blev indsamlet frø fra ålegræsbede på østsiden af Rømø, hvor udbredelsen lader til at være stabil. Høstning blev foretaget af en gruppe fra Sea Ranger Service, som har erfaring, og som er uddannet til at det kan ske på en skånsom måde. Alt foregik manuelt på vaden, hvor frø blev pillet ud af planterne og gemt. Ålegræsbede kan producere op til 10.000 frø pr. kvadratmeter.
Nationalparkens indsatser
Da Vadehavets tidevandsflader påvirkes af mange forskellige faktorer udover tidevandet, er det nødvendigt at indhente den fornødne viden om de presfaktorer, der kan være årsag til, at ålegræs forvinder. Derudover skal det undersøges, hvordan dværgålegræs’ udbredelse og dynamik ændrer sig over tid. Dette gøres for at sikre, at betingelserne for en testudplantning er tilstede.
Det forventes at erfaringerne fra Holland vil kunne bruges i forbindelse med mulig reetablering af ålegræs i områder af Vadehavet, så vi igen kan bidrage til at skabe de bedste betingelser for det marine liv.
Ordforklaring
Vegetativ formering
Vegetativ formering, i biologi ukønnet formering ved fragmentation, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldtudviklede individer. Mange vil kende det fra jordbærplanter.
Esturarie
Et estuarie er et delvist indelukket kystnært vandområde, der indeholder vand med en lavere saltholdighed end havets, idet havvand blandes med ferskvand fra floder eller åer. Estuarier kan fx være en havbugt, lagunen bag en barriereø eller mundingen af en flod.