UNESCO har kortlagt 4500 arter ved hjælp af eDNA

Klimaforandringer, herunder opvarmning af havene, tvinger marine dyre- og plantearter væk fra deres naturlige levesteder og skaber et presserende behov for bedre at forstå og overvåge deres udbredelse. UNESCO har udviklet en ny standardiseret eDNA-prøveudtagningsmetode til at kortlægge livet i havet.

I løbet af tre år tog marineeksperter og lokale forskere 500 prøver fra 21 steder, der er beskyttet af UNESCO under Verdensarvskonventionen, og opdagede tilstedeværelsen af næsten 4500 marine arter. Det er et imponerende resultat, der tidligere ville have krævet mange års undersøgelsesarbejde og kostet millioner af dollars. Næsten halvdelen af de identificerede arter var fisk, og de omfattede også 86 haj- og rokkearter, 28 pattedyrarter og tre skildpaddearter. Blandt resultaterne var 120 arter, der er opført som sårbare, truede eller kritisk truede på IUCN's rødliste.

Undersøgelsen fastslog også, at mange af disse arter snart vil blive konfronteret med temperaturer, der overskrider deres kendte tolerancegrænser. Baseret på det varmeste fremtidige klimascenarie vil op mod 100 procent af fiskearterne i de undersøgte tropiske og subtropiske områder overskride deres nuværende varmegrænser og være potentielt truede, mens 10-50 procent af fiskearterne i de tempererede havområder vil overskride deres nuværende varmegrænser.

Overvågning af havets biodiversitet

UNESCO's eDNA-program markerer den første standardiserede anvendelse af eDNA-prøvetagning til overvågning af marine arters status i globale biodiversitets-hotspots. Med en enkelt vandprøve på 1,5 liter kan eDNA-teknikker afsløre genetiske spor af cirka 100 marine arter i gennemsnit. Sammenlignet med andre eksisterende teknologier er det utroligt overkommeligt, ikke-forstyrrende og hurtigt - hvilket reducerer den tid, det tager at indsamle data, fra år til blot måneder.

Metoden er også ekstremt nem at implementere, så lokalsamfundene kan deltage i at fremme viden sammen med forskerne. Mere end 250 skolebørn, nogle helt ned til seks år gamle, deltog i prøveudtagningsekspeditioner ledet af UNESCO. Her i vadehavsområdet hjalp skolelever fra Hjerting Skole med prøveudtagninger, som blev ledet af marinbiolog og naturkonsulent Xenia Salomonsen fra Nationalpark Vadehavet.

Resultaterne viser metodens styrke som et transformativt værktøj til bevarelse af havet.

Alle data fra eDNA-initiativet uploades systematisk til UNESCO's Ocean Biodiversity Information System (OBIS), en global platform med åben adgang, der sikrer, at oplysningerne er frit tilgængelige, sammenlignelige og umiddelbart anvendelige for forskere og beslutningstagere i hele verden.

Et vigtigt redskab til at nå klima- og biodiversitetsmålene

UNESCO's initiativ er et vigtigt skridt i retning af at nå Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework's ’30x30’-mål om at beskytte 30 procent af verdens landområder, indre vandveje og kyst- og havområder inden 2030.

Ved at kombinere banebrydende videnskab med borgerdeltagelse giver UNESCO's teknologi en skalerbar og tilgængelig model, der kan anvendes på de mere end 18.000 eksisterende beskyttede havområder - og nye, der vil blive oprettet - for at løse de presserende udfordringer, som havet står over for i dag.

De indsamlede data vil understøtte videnskabsbaseret beslutningstagning og hjælpe medlemsstaterne med bedre at planlægge og forvalte beskyttede havområder, så de kan tilpasse sig de ændrede klimaforhold.