Til daglig er Kjeld Lautrup fra Skærbæk truckfører. Han er også passioneret jæger og engageret i arbejdet med regulering af invasive arter. Her drejer det sig især om mårhund, og Kjeld er formand for gruppen af mårhunde-reguleringsjægere i Tønder Kommune. Et vigtigt redskab er brug af vildtkameraer. Rundt om i lokalområdet har Kjeld placeret i alt 45 kameraer, som hver nat med billeder hvert andet minut registrerer det vildt, som kommer forbi.
Det første Kjeld gør hver morgen er at tjekke sin mobiltelefon for de mange billeder fra nattens løb. Således også tirsdag 12. marts lidt før klokken 5.
Vaskebjørn på foderpladsen
Klokken 04.58 tikkede der et frisk billede ind fra et vildtkamera opsat ved Kildebjerg Sø vest for Brøns, og det fik Kjeld til at spærre øjnene op. Det lignede grangiveligt, at der stod en vaskebjørn på den foderplads, som Kjeld har indrettet ved søen.
To minutter efter kom et nyt foto, og så var der ingen tvivl.
”Så var det bare i arbejdstøjet, ind at hente riffel og ammunition i våbenskabet og afsted,” fortæller Kjeld.
Der er ikke mange minutters kørsel fra Skærbæk til Kildebjerg Sø, og da Kjeld kort tid efter var 300-400 meter fra foderpladsen, stoppede han op og tjekkede mobilen igen. Den var der endnu.
”Det var stadig helt mørkt, så jeg fik i en fart gjort den termiske spotter klar, og så listede jeg nærmere. Vaskebjørnen stod stadig på foderpladsen. Jeg sigtede, og så snart jeg havde den i krydset, trykkede jeg af. Og det var en fuldtræffer.”
Bukkefeber
Kl. 05.27 kunne Kjeld tage det nedlagte dyr i syne i skæret fra sin lommelygte.
”Da fik jeg godt nok ’bukkefeber’, og da jeg som det første ringede til en jagtkammerat, kunne jeg næsten ikke ramme tasterne,” fortæller Kjeld.
Som reguleringsjæger har han de seneste fire år nedlagt omkring 50 mårhunde, så det er han efterhånden vant til – men en vaskebjørn har han aldrig prøvet før.
Den døde vaskebjørn, en ung han på 5,6 kilo, ligger nu i en fryser hos Naturstyrelsen Vadehavet, men skal sendes til Miljøstyrelsen, som får den undersøgt nærmere.
Når det er sket, skal skindet garves, og dét får Kjeld Lautrup som minde om sin første nedlagte vaskebjørn.
En værre 'bandit'
Med sin stribede hale, små poter og store øjne ser vaskebjørnen nuttet ud, men akkurat som dens bjørnebande-ansigtsmaske signalerer, er den en værre ’bandit’.
Vaskebjørnen er hjemmehørende i Nordamerika, og det invasive dyr er altædende. Derfor er det yderst problematisk, hvis den breder sig i den danske natur, oplyser Jørn Bøgen, der er koordinator for Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt, hvor en række frivillige jægere regulerer uønskede rovdyr.
”Den kan både kravle i træer og svømme og kan bl.a. rydde strand- og engfuglenes reder for æg og unger. Den tager også padder og mange andre dyr, og kan udkonkurrere de naturligt forekommende rovdyr”, fortæller Jørn Bøgen og tilføjer, at vaskebjørnen også flytter ind i byerne, hvor den går i skraldespande, gnaver i ledninger og nærmest rasere hele områder.
De kommer
I Danmark kan vi kan dog godt belave os på, at vaskebjørnen i stigende grad vil dukke op, siger Jørn Bøgen og peger på, at man i Tyskland de seneste fire år har nedlagt cirka 200.000 vaskebjørnene hvert år.
”I Slesvig-Holsten har kan de i sidste sæson skudt 1800, og her stiger bestanden 30 procent om året. Så vi ved godt, at de også kommer op til os,” siger Jørn Bøgen.
At det endnu er forholdsvis få eksemplarer, der er observeret i Danmark, skyldes formentlig, at vaskebjørne, når de trækker, har en tendens til at følge vandløbene, og de går som oftest øst-vest.
Vi er forberedte
”Men i Tyskland rykker grænsen for vaskebjørn sig cirka 40 km om året, så vi kan forvente, at der kommer mange. Til gengæld er vi mere klar, end vi var, da mårhundene for nogle år siden invaderede landet. Siden da har vi fået sat mange vildtkameraer, og mange jægere har fået natsigte som en del af deres udstyr, og det har vi også tilladelse til måtte bruge på vaskebjørnen,” forklarer Jørn Bøgen.
”I alle de syv områder, hvor vi kører prædationsprojektet, er vi opmærksomme på vaskebjørnen. Blandt andet lokker vi dem til foderpladser med duftrør fyldt med skumfiduser og andre søde sager, og så snart der kommer melding en melding om, at vaskebjørnen er set, så rykker vi ud,” lyder det fra Jørn Bøgen.
Prædations-projektet
Læs mere om Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt her på vores hjemmeside.