Tæve fanget: Mandø er fri for mårhunde – indtil videre

Så gik den ikke længere: Frivillige jægere fra Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt fik lørdag 16. november fanget en mårhund, som i tæt på et år har holdt sig skjult på Mandø. Ja, man kan nærmest sige, at mårhunden, en hun, har ’drevet gæk’ med jægerne. For selv om de siden foråret har søgt intensivt på den blot otte kvadratkilometer store vadehavsø, så har dyret været umuligt at opspore.

Altså indtil i lørdags, hvor man bogstaveligt fik gravet mårhundetæven frem. I øvrigt til stor lettelse for både jægerne, Mandøboerne og Nationalpark Vadehavet.

”Mårhunden er en invasiv art, som dels er en konkurrent til de hjemmehørende rovdyr, men som især udgør en stor trussel mod de jordrugende fugle. De tager både æg og unger, og da de formerer sig voldsomt, kan de potentielt blive et stort problem på Mandø, hvor der gennem de seneste år er gjort en meget stor indsats for at skabe bedre betingelser for en række sjældne og truede fuglearter,” siger Jørn Bøgen, der er koordinator i prædationsprojektet.

Par slog sig ned på Mandø

Han kan i øvrigt berette, at historien om mårhunde-tæven tager sin begyndelse sidste vinter. Her fandt man ud af, at der var kommet mårhund til Mandø. Faktisk et par, og i løbet af foråret fik de et kuld hvalpe på 10.

12 mårhunde kan hurtigt blive til mange, mange flere. Derfor blev de lokale, frivillige reguleringsjægere aktiveret, og de fik fanget hannen og de fleste af hvalpene i fælder, hvorefter de blev aflivet. Kort tid efter fik man også held med at få skudt de resterende hvalpe.

Men tæven var et problem. Den holdt ’lav profil’ og holdt sig væk fra både fælder og vildtkameraer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I oktober tog man så en lidt drastisk metode i brug: Et såkaldt gps-dyr. En indfanget han, som var blevet både steriliseret og vaccineret, blev fragtet til Mandø og sluppet løs. Udstyret med et halsbånd med en gps-sender. Hensigten var, at hannen skulle finde sammen med den genstridige tæve, hvorefter man ved hjælpe af gps-signalet kunne opspore, hvor den gemte sig.

Efter en uges tid mistede man imidlertid signalet og vidste dermed hverken, hvor tæve eller gps-dyr befandt sig. Efter nogle dage fik man dog igen signal, som viste, at gps-dyret befandt sig… på fastlandet tæt på Ribe Kammersluse.

Dyret blev indfanget og fragtet tilbage til Mandø, hvor den igen blev sat ud i naturen. Dagen efter kunne man konstatere, at hannen igen havde forladt Mandø og slået sig ned ved Ribe Vesterå.

”Sandsynligvis er der en anden tæve i det område, som den har fundet sammen med,” lyder forklaringen fra Jørn Bøgen, som tilføjer:

”Og nu ved vi jo så, hvorfor den ikke fandt sammen med tæven på Mandø. Den havde jo allerede fundet en ny mage, som den var sammen med. Det er faktisk ret imponerende at tænke på, hvordan det kan lykkes for en enlig mårhunde-tæve på Mandø at få tiltrukket en han fra fastlandet.”

Gravhund fandt mårhundene

Dermed er tilbage ved lørdag 16. november, hvor der var jagt på Mandø. Her blev der skudt fasaner, snepper og harer jægerne tjekkede også de natur- og kunstgrave, som de kom forbi. Fra en af dem fik en gravhund jaget en mårhunde-han op, som straks blev skudt. Gravhunden signalerede dog, at kunstgraven havde yderligere en beboer – men denne kunne hunden ikke få op.

Derfor måtte jægerne grave sig ned til kunstgraven, hvorfra de så fra kedelen (det centrale rum i graven) kunne trække beboeren op. Og det var altså mårhunde-tæven.

Jægerne kontaktede derpå Naturstyrelsen og orienterede om, at det nu – omsider var lykkedes at indfange den famøse tæve.

Opkaldet reddede mårhundes liv. For Naturstyrelsen mangler hun-mårhunde, der kan blive udsat som gps-dyr, og i stedet at blive aflivet, blev tæven afhentet og kørt til en dyrlæge. Her er den blevet steriliseret og vaccineret, og så venter der ellers en ny karriere som gps-dyr på Fyn, hvor Naturstyrelsen gør sig store anstrengelser for helt at få gjort den store ø mårhunde-fri.

Denne ’titel’ har den langt mindre Mandø nu fået. Så længe det varer – for som erfaringen viser, så er det ikke noget problem for mårhunde at tage turen fra fastlandet gennem Vadehavet til Mandø.

Skal hele tiden være opmærksomme

”Derfor er det enormt vigtigt, at prædationsjægerne hele tiden er opmærksomme og holder øje med, om der kommer nye mårhunde til Mandø. Vi ved, at en mårhunde-tæve gennemsnitligt føder 11,4 hvalpe på en sæson. Vi har tal fra Finland, der viser, at mårhunde kan leve tæt med op til 300 dyr på 1000 hektar. Det er ikke ret meget mere end Mandøs størrelse, så hvis vi ikke bekæmper mårhundene, kan de hurtigt blive så mange, at de så at sige vil udrydde alle jordrugende fugle på Mandø,” lyder det fra Jørn Bøgen.

Prædationskonsulenten forsikrer dog, at skulle den nu mårhunde-frie vadehavsø igen få ubudent besøg af de firbenede rovdyr, så er de frivillige jægere fra prædationsprojektets Mandø-gruppe klar til igen at tage kampen op.