Vadehavet skal opmåles for første gang i over 20 år

Vadehavet er kendetegnet ved sin enorme dynamik, som konstant forandrer både landskaberne og havbunden. Når Kystdirektoratet nu er i gang med at opmåle Vadehavet, sker det med helt nye og effektive metoder. De nye data vil være til stor gavn for forskerne - og også for Nationalpark Vadehavet.

Med såkaldt grøn laser sendes stråler af lys ned på havbunden, hvorefter man kan registrere de signaler, der sendes retur. Ved at bruge denne metode ved lavvande kan store dele af arealet måles. Billedet her viser en del af Grådyb mellem Skallingen og Fanø. Foto: Kystdirektoratet

I årene 2024-2027 gennemfører Kystdirektoratet en opmåling af hele Vadehavet – fra Blåvandshuk til den dansk/tyske grænse. Opmålingen laves for at få mere detaljeret information om, hvordan mængden af sediment (sand-, ler- og andre partikler) ændres over tid.

Vadehavet er styret af tidevandet, og med tidevandet flyttes finkornet materiale rundt. Nogle steder forsvinder materialet, og nogle steder - som fx på Rømøs strande - aflejres det. Andre steder i Vadehavet har menneskelige aktiviteter indflydelse på materialedynamikken fx i forbindelse med uddybning af sejlrender – som det ses ved Grådyb – samt ved klapning og råstofindvinding. 

Et overblik over transport af sediment til og fra et område kaldes også for et sedimentbudget. I en tid, hvor Vadehavet som så mange andre steder er påvirket af havspejlsstigninger, er det nødvendigt at vide, hvordan sedimentet bevæger sig over tid, og om vaderne kan følge med stigningerne i havniveauet. Denne viden er vigtig for, at man bedre kan forvalte området, og for at bl.a. forskere kan udvikle nye metoder og optimere allerede eksisterende opmålingsteknikker.

Billedet her viser en dybdemåling fra Ho Bugt. Foto: Kystdirektoratet

Hvad måles?

Som det ses på kortet måles Vadehavet – herunder ebbedeltaer (vadefladerne, der ved højvande overskylles med vand fra henholdsvis Listerdyb, Juvre Dyb, Knudedyb og Grådyb) og kystlinjen ud for Fanø, Mandø og Rømø. Arealet på ydersiden af øerne opmåles med linjer, mens arealet indenfor ønskes opmålt fladedækkende.

Målet er en terrænmodel, ligesom den, vi kender fra land med højdekurver, der beskriver havbunden. Målingen afgrænses på landsiden langs digekronen og i Esbjerg ved havnekanten. Målingerne på øerne og på halvøen Skallingen suppleres med eksisterende højdemålinger fra den nationale højdemodel.

Markeringen viser det område i Vadehavet, som bliver opmålt. Illustration: Kystdirektoratet

Hvordan foregår opmålingen?

Planen er, at områderne over vand og de lavvandede områder kan måles med laser fra fly. Grøn laser er fortsat en relativt ny metode, hvor laseren kan trænge gennem vandet og dermed lave en model af havbunden. Laser virker ved at sende stråler af lys ned og registrere de signaler, der sendes retur. Ved at bruge denne metode ved lavvande kan store dele af arealet måles.

De dybere dele i Vadehavet kan måles fra båd med et multibeam ekko-lod. Det virker lidt som laser, bortset fra at der ved denne metode udsendes lydbølger, som så reflekteres på havbunden.

Opmålingerne vil blive suppleret med opmålinger med GPS og drone, og i de områder, der hverken kan måles fra båd eller fly, vil der kunne måles fra eksempelvis en gummibåd eller en selvsejlende vanddrone.

Sediment i vandet kan give dårlig sigt og vanskeligere forhold for opmåling, og derfor vil data skulle kombineres med vejrudsigter, satellitbilleder mv. 

I de dybere dele i Vadehavet måler man fra båd med et multibeam ekko-lod. Foto: Kystdirektoratet

Udfordringer og muligheder

Opmålingerne vil give en stor mængde data, så databehandling er meget vigtig. Da ønsket er at skabe en samlet fladedækkende model, betyder metodeforskellene i de indsamlede datasæt, at man skal være forsigtig, når man samler data. I dag eksisterer der ikke er en samlet national database, der fungerer på tværs af myndigheder, forvaltning, virksomheder m.v.

Der arbejdes lige nu intenst på en bedre deling af data, hvilket sammen med nyere teknologier som kunstig intelligens kan afhjælpe problematikken og give mere nøjagtige datasæt, nemmere tilgang til data og hermed bedre og hurtigere mulighed for at sagsbehandle.

Også nyttigt for nationalparken

Kystdirektoratets opmåling af Vadehavet er også nyttig for Nationalpark Vadehavet. Blandt andet fordi en af nationalparkens opgaver er at styrke forskning og formidling af vadehavslandskabets værdier,

”De data, som Kystdirektoratet indhenter, giver os en basis og baggrundsviden, så vi kan videreformidle forandringer, og data giver os desuden de bedste forudsætninger for andet arbejde, vi laver for at styrke og udvikle vadehavsnaturen,” forklarer Xenia Salomonsen, der er naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet.

Hun tilføjer, at data også kan hjælpe andre forskere med at forstå, hvilke konsekvenser ændringerne i sedimentet – altså hvor det er, og hvor meget der er mv. - har for plante- og dyrelivet samt for mennesker og firmaer, der bor og arbejdet i området.

Et 3D punktsky-billede dannes, i forbindelse med at laseren registrerer punkter på havbunden. Foto: Kystdirektoratet
Måling af dybden ved Grådyb. Foto: Kystdirektoratet

Læs mere i Geoviden

Du kan læse mere om Vadehavet, sedimentbudget og meget mere i tidsskriftet Geovidens temahæfte om Vadehavet:

https://www.geoviden.dk/vadehavet
https://www.geoviden.dk/vadehavet-skal-stige-en-lille-smule-hvert-aar