Øget indsats mod invasive mink i vadehavs-åerne

Flydende platforme med fælder lægges ud ved syv sluser ved Vadehavet. Naturstyrelsen har stillet udstyret til rådighed for Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt.

Vilde mink i den danske natur stammer fra pelsdyrfarme, som de er undsluppet fra. Nogle har vist sig at være i stand til at overleve i fri natur. Foto: Torben Andersen

Minken er et fuldblods rovdyr. Den har blandt andet fugle og æg på sit menukort og er en trussel mod de jordrugende fuglearter i vadehavsområdet. Mange af dem sjældne og sårbare. Men minken er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, og derfor prøver vi at komme den til livs gennem Nationalpark Vadehavets såkaldte prædationsprojekt, hvor frivillige jægere bekæmper uønskede rovdyr (prædatorer).

Nu bliver der gjort ekstra indsats mod minkene dér, hvor de oftest optræder i vadehavsområdet. Det vil sige i åerne – og helt specifikt ved sluserne.

”Naturstyrelsen har stillet noget udstyr til rådighed for os. Det drejer sig om særlige fælder anlagt på platforme, som vi lægger ud ved syv sluser: Sneum Sluse, Kongeåslusen, Ribe Kammersluse, Rejsby Sluse, Brøns Sluse, Ballum Sluse og Vidåslusen”, fortæller Jørn Bøgen, der er koordinator for prædationsprojektet i Nationalpark Vadehavet.

Platformene med fælder bliver sikret med en tung sten, så de ikke driver væk, og de fungerer derfor som en lille ø. Lokkemad skal få minkene til at kravle op på platformen og gå i fælden. Udlægningen af platformene er aftalt med lodsejerne i de pågældende områder.

Flydende platform med minkfælde - her ved Kongeåslusen. Foto: Jørn Bøgen

Der er stramme regler for overvågningen, når man sætter den slags fælder ud. Med det nye udstyr foregår det automatisk ved, at der to gange døgnet bliver sendt en sms-besked, som kan fortælle, om den pågældende fælde er blevet aktiveret.

”Når det sker, tager vi ud og får fat i minken, som derpå aflives,” forklarer Jørn Bøgen.

En af de frivillige jægere i prædationsprojektet, Johnny Iversen, er den, der primært står for tilsynet med minkfælderne. Han er selv tidligere minkfarmer og har derfor indgående kendskab til rovdyret.

Johnny Iversen viser her en af de nye minkfælder, som han holder opsyn med. Foto: Jørn Bøgen

Indført som avlsdyr for Amerika

Minken er ikke oprindelig hjemmehørende i Danmark, men er indført fra Nordamerika omkring 1930 med avl for øje. Den danske minkbestand stammer fra undslupne dyr fra pelsfarme, og minken betegnes derfor som en invasiv art.

Aflivningen af alle farmmink i 2020 i forbindelse med corona-pandemien har også medført betydeligt færre mink i naturen, fordi bestanden ikke længere tilføres undslupne dyr. Men minkene er der stadig – også i vadehavsområdet.

”Vi kan konstatere, at minken har etableret sig og er begyndt at yngle, og det er baggrunden for, at vi nu øger indsatsen,” siger Jørn Bøgen.

Minken

Minken er et lille rovdyr i mårfamilien med små runde ører, brun snude og sorte plirrende øjne. Den vilde mink har mørkebrun pels med brun underpels. Mink fra minkfarme kan være mange forskellige farver - alt fra sorte til hvide. En mink kan være svære at skelne fra en ilder, men har ingen maske som ilderen, der også har lys underpels.

Minken hører naturligt til i nærheden af vand - og har svømmehud mellem tæerne ligesom dens fætter odderen. Dens føde består især af fisk, smågnavere, fugle, krebsdyr, padder og insekter.

En invasiv art

Den nordamerikanske mink er, i lighed med mårhunden, en invasiv art. I Miljøministeriets nyeste vurdering angives den især som værende problematisk på grund af dens spredningspotentiale, dens tilknytning til områder med høj bevarings- og naturværdi samt dens påvirkning af hjemmehørende arter.

De er med i prædations-projektet

Prædationsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet, Danmarks Jægerforbund, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, vadehavskommunerne, lodsejerne i projektområderne og de frivillige reguleringsjægere.