Nationalpark Vadehavets frivillige på nationalparkskibet, den mobile udstilling og i prædations- og kystfugleprojekterne samt medlemmerne af nationalparkens bestyrelse, råd og udvalg, får i år en logotaske som er produceret af brugt arbejdstøj.
Det udtjente arbejdstøj kommer fra DinForsyning i Esbjerg og får nyt liv som tasker hos det social være- og værksted KORN180 i Esbjerg.
Produceret på et socialt være og værksted
Taskerne er produceret af KORN180 i Esbjerg, der er arbejder målrettet på at gøre en forskel for udsatte i lokalområdet. Det er en socialøkonomisk virksomhed, hvor unge kan arbejde med upcyckling, kreativitet og skabertrang. KORN180 drives af frivillige kræfter og arbejder på at få de unge videre i systemet – det kan være at finde et arbejde eller få taget hul på en uddannelse.
“Nationalpark Vadehavet fokuserer på bæredygtighed, både hos partnerne og i vore egne aktiviteter. Vi arbejder fokuseret med vores indkøb – og en taske som denne er et godt bud på et mere bæredygtigt produkt. Både hvad angår vores CO2-aftryk og det sociale aspekt.”
Peter Saabye Simonsen
Nationalparkchef
Ikke to tasker er ens
Alle taskerne er syet i udtjent arbejdstøj fra DinForsyning i Esbjerg, der arbejder med spildevand, drikkevand, fjernvarme og affald i Esbjerg og Varde Kommune. Udover helt almindelige arbejdsbukser og -jakker er der udtjente fleecetrøjer og regntøj med i produktionen. Alt sammen i de karakteristiske mørkeblå og orange farver fra DINForsyning. Ikke to tasker er ens – nogle har lommer, nogle er mest orange, nogle blå og nogle har pilefor indvendig.
Upcyckling er bæredygtighed
Som nationalpark ønsker vi at være en rollemodel inden for bæredygtighed. Vi skal tænke bæredygtighed i alle vores aktiviteter og projekter. Kan vi være med til at forlænge et produkts levetid i stedet for at smide ud og købe nyt, så bør vi gøre det og derved mindste CO₂-aftrykket på kloden.
Det frivillige gør et fantastisk stykke arbejde
I Nationalpark Vadehavet har vi cirka 100 frivillige. Det udfører et enormt stykke arbejde for nationalparken – arbejde som vi ikke kunne udføre uden de mange frivillige hænder.
Udover det organisatoriske arbejde i bestyrelse, råd og i de mange udvalg, har vi frivillige, der sejler nationalparkskibet, vi har frivillige, der kører vores formidlingstrailer rundt til arrangementer, vi har frivillige, der arbejder med hegning af områder til ynglede fugle, og vi har frivillige jægere, der bl.a. regulerer mink, mårhund og ræv til glæde for ynglefuglene.
Vi er meget taknemmelige for de frivilliges arbejde, og vi håber, de vil bruge taskerne i deres virke for nationalparken.
Læs mere om KORN180 her
Læs mere om jægernes regulering af rovdyr her
Læs mere om vores mobile udstilling her
Læs mere on nationalparkskibet her