Professor: Marsken kan ikke følge med det stigende hav

Hver gang tidevandet oversvømmer strandengene ved Vadehavet, aflejres der sediment i form af sand, silt- og lerpartikler m.v. Derved hæver landet sig, og der dannes marsk. Normalt antager man, at marskområder kan følge med stigninger i havspejlet, forstået på den måde niveauet, at marskoverfladen øges i takt med det stigende havniveau. Men klimaforandringer sætter ’normalt’ ud af kraft i disse år: Havniveauet stiger kraftigt, og studier af sedimentkerner viser, at det ikke længere er givet, at marskområder i Vadehavet vokser så hurtigt, at de kan følge med det stigende havspejl.

På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet forsker man i denne problematik, og 28. februar bliver der lejlighed til at høre nærmere herom. Den dag medvirker professor Thorbjørn Joest Andersen på Nationalpark Vadehavets årlige forskningsdag, hvor han holder oplæg under overskriften ’Marsk og havspejlsstigning’.

Forskningsdagen finder sted på SDU i Esbjerg, og Thorbjørn Joest Andersen er en af i alt 15 forskere m.v., som i populær form vil præsentere ny viden og resultater af deres forskning inden for en række af vidt forskellige emner og discipliner. Alle med relation til Vadehavet.

Første opmåling i mere end 25 år

I forlængelse af Thorbjørn Joest Andersens oplæg kan man høre Kamilla Fiedler Terkildsen fra Kystdirektoratet, som fortæller om ’Opmåling af Vadehavet – til vands, til lands og i luften’.

Vadehavet er ikke blevet opmålt i mere end 25 år, men frem til 2027 foretager Kystdirektoratet nu en fladedækkende opmåling af hele Vadehavet. Bagrunden er et ønske om øget viden, om hvordan det stigende havspejl påvirker områdets udvikling. Vokser vaderne i takt med havstigningerne eller bliver der langsom færre tørlagt områder ved lavvande? Ændringerne har meget stor betydning for dyre- og planteliv samt for befolkning og erhverv i Vadehavsområdet.

Opmålingen vil blive foretaget med nye metoder i form af grøn laser på de lavere områder, mens de dybere områder måles med multibeam ekkolod.

Flere emner

På forskningsdagen vil man også kunne høre om emner som:  

• Ynglefuglene i Vadehavet – går det frem eller tilbage? (seniorforsker Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet, og konsulent Ole Thorup, Amphi Consult)
•  Er der plads til både os og fuglene på Fanøs Galgerev? (MSc-studerende Louise Buksti-Ladefoged og Isabel Hunter)
•  Det komplekse samspil mellem turisme og vindmøller (lektor Christian Dragin, Erhvervsakademi Sydvest, lektor Anne-Mette Hjalager og professor Janne Liburd, SDU)
• Genoprettelse af verdens største ålegræs-bevoksning (Laura Govers, professor dr., University of Groningen, Nederlandene)

Du kan se det fulde program for forskningsdagen ved at klikke på link i boksen.