Prædation truer fuglene: Mange nøglearter er fortsat i risiko for at forsvinde

Trods en omfattende naturbeskyttelsesindsats går antallet af mange arter af ynglefugle i Vadehavet fortsat markant tilbage. Prædation anses for at være en af de væsentligste trusler.

Det var emnet, da flere end 50 eksperter fra forskning, naturforvaltning og miljøadministration fra Danmark, Tyskland og Nederlandene to dage i september mødtes online til en workshop med titlen ’Protecting Birds in the Wadden Sea: Navigating Opportunities and Constraints of Predation Management’. Workshoppen blev organiseret af Det Fælles Vadehavssekretariat (CWSS) og ekspertgruppen for ynglefugle under Det Trilaterale Vadehavssamarbejde og fokuserede på udveksling af bedste praksis til at håndtere de voksende effekter af rovdyr på bestande af jordrugende fugle.

Prædation er naturligt

Prædation er en naturlig økologisk proces i Vadehavet, og mange fuglearter har udviklet strategier til at modstå risikoen for prædation, men på grund af et højt prædationstryk er mange ynglelokaliteter på fastlandet blevet opgivet af jordrugende fugle. I stedet søger fuglene mod områder med lavt rovdyrtryk, såsom øer. Tilstedeværelsen af land-rovdyr på øerne – ofte indført eller spredt via menneskelig aktivitet og dæmninger, der forbinder fastland og øer – har dog skabt et yderligere og unaturligt pres på fuglene.

På trods af omfattende indsatser for restaurering af levesteder og målrettede programmer for rovdyrforvaltning er mange nøglearter fortsat i risiko for at forsvinde. 

“Nye resultater fra den trilaterale overvågning af ynglefugle viser, at de fleste kystnære ynglefugle stadig går tilbage. Lav ynglesucces, også som følge af prædation, er en af de vigtigste drivkræfter bag denne udvikling,” siger Kees Koffijberg fra den nederlandske fuglebeskyttelsesorganisation SOVON.

Problemer med herreløse katte

Rovdyr som brun rotte og herreløse katte forekommer på næsten alle beboede øer i Vadehavet som følge af menneskelig aktivitet. På de nedersaksiske vadehavsøer for eksempel tager disse rovdyr æg, unger og endda voksne individer af jordrugende kystfugle og påvirker deres bevaringsstatus væsentligt. 

“Disse rovdyr strider grundlæggende mod beskyttelses- og bevaringsmålene for Nationalparken i Niedersachsen og for Vadehavet som helhed. Den gode nyhed er, at der på de ubeboede øer Memmert, Minsener Oog og Mellum ikke forekommer firbenede rovdyr, og fuglene kan yngle sikkert dér,” forklarer Gundolf Reichert fra Nationalparkverwaltung Niedersächsisches Wattenmeer.

Ræv og mårhund

På nogle vadehavsøer er der også registreret større rovdyr som ræv og mårhund, som også er vidt udbredt på fastlandet.

“Med indvandringen af mårhund fra syd er det en løbende opgave at beskytte nogle af vore mest sårbare, jordrugende fugle i den danske del af Vadehavet,” siger naturkonsulent John Frikke fra den danske Nationalpark Vadehavet.

Hele sæsoner går tabt på grund af rotter

Som endnu et eksempel har prædation fra brune rotter i Slesvig-Holsten i de senere år ført til alvorlige tab blandt ynglefuglene og hele ynglesæsoner er gået tabt nogle steder.

“På grund af deres bemærkelsesværdige evne til at nå fjerntliggende områder langt ude i Vadehavet og etablere bestande i næsten enhver naturtype, udgør rotter en af de største udfordringer for beskyttelsen af kystfugle i Vadehavet,” siger Benjamin Gnep fra Schutzstation Wattenmeer e.V.

Effektiv forvaltning er vigtig

“Tilstedeværelsen af ikke-hjemmehørende rovdyr på vadehavsøerne truer fortsat jordrugende arter i alle tre vadehavslande, hvilket gør det vigtigere end nogensinde med en effektiv forvaltning. Juridiske og logistiske udfordringer samt den offentlige accept af forvaltningstiltagene kan dog bremse naturbeskyttelsesindsatsen,” tilføjer Gundolf Reichert.

Workshop bidrager til revideret plan

Workshoppen var tilrettelagt over to dage. Første dag gav et overblik over situationen i de tre vadehavslande, inklusive præsentationer af vellykkede forsknings-, overvågnings- og forvaltningsinitiativer. På andendagen arbejdede deltagerne i mindre grupper med specifikke spørgsmål om monitorering og forvaltning samt de juridiske, logistiske og samfundsmæssige begrænsninger, der påvirker gennemførelsen af en effektiv prædatorforvaltning. 

Resultaterne fra drøftelserne vil indgå direkte i den igangværende opdatering af handlingsplanen for ynglefuglene i det trilaterale Vadehav og forventes også at understøtte udarbejdelsen af kommende naturgenopretningsplaner.