En omfattende jordfordeling har banet vejen for, at Den Danske Naturfond har kunnet opkøbe et areal på 161 hektar på det sydlige Rømø. Nu skal en målrettet indsats skabe bedre vilkår for naturen og biodiversiteten i området.
Den afgørende brik i det store jordfordelings-puslespil har været jord tilhørende landmandsparret Christian og Marina Krog. Christian Krogh, der døde i 2025, havde forinden udtrykt et ønske om, at hans marker skulle gives tilbage til naturen. Og dette ønske havde derfor højeste prioritet, da enken og de øvrige arvinger skulle afhænde ejendommen.
Ved Nationalpark Vadehavets mellemkomst blev Den Danske Naturfond koblet på projektet. Yderligere otte jordbesiddere blev involveret – nogle solgte jorde til naturfonden og andre byttede, så de afgav arealer uden for digerne mod i stedet at overtage nogle af Krogs arealer bag diget. Resultatet er blevet de 161 hektar, som alle ligger udendigs.
Området udgøres af strandeng med forskellig fugtighed, et par laguner, mindre vådområder og et par rørskovsområder. Det hele er omgivet af klit og hede. Naturmæssigt er området allerede i dag af betydelig værdi, og der er blandt andet registreret ikke færre end fem arter af sjældne orkideer, men det rummer potentialer for endnu flere jordrugende fugle og øget biodiversitet.
Efter at jordfordelingen er faldet på plads, skal man nu i gang med de naturforbedrende indsatser på arealerne. Det vil ske i et samarbejde mellem Den Danske Naturfond, Tønder Kommune og Nationalpark Vadehavet. I første omgang skal det klarlægges, hvordan man gennem ændret hydrologi og drift kan frigøre de naturmæssige potentialer. Ved at ændre hydrologien og gøre området mere vådt samt justere driften af afgræsning, for eksempel ved at fjerne gamle, fysiske hegn mellem parcellerne og benytte de nyligt godkendte metoder til virtuel hegning, kan der skabes et område med større variation og dermed øge biodiversiteten.
Alle tiltag har som formål i størst muligt omfang at tilgodese især de jordrugende fugle og en række sårbare plantearter.
Samtidig vil besøgende og lokale også få glæde af naturområdet, da man kan komme helt tæt på og nyde det til fods. Grusvejen umiddelbart øst for arealerne indgår som en del af de nye vandrestier på Rømø – de såkaldte Rømøstier. Langs denne vandresti kan man opleve det enestående landskab og den særlige strandengsnatur.
Rømø Sønderland
Projektområdet omfatter et areal på 161 hektar på det sydlige Rømø med strandeng, laguner, vådområder, rørskove, klitter og hede.
I alt ni lodsejere har bidraget med arealer til projektet. Jorder fra familien Kroghs ejendom på Rimmevej spiller en nøglerolle i projektet.
En allerede rig natur skal nu forbedres yderligere med ændret hydrologi og ændret drift af arealerne.
Bag projektet står Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet og Tønder Kommune.
Sådan hjælper vi naturen på Rømø Sønderland
Strandengene i Danmark er truet af stigninger i havvandsniveauet, som presser de vilde arter længere ind i landet, hvor pladsen ofte er udnyttet af mennesker. Men nu får de mere plads, når Den Danske Naturfond overtager 161 hektar strandeng på Rømø Sønderland.
Naturfonden, nationalparken og Tønder Kommune vil i fællesskab forbedre naturen i området:
- Vi fjerner grøfter, så vandstanden bliver hævet. Her kan sjældne engfugle som vibe, rødben og stor kobbersneppe finde føde til sig selv og sine unger.
- Vi fjerner hegn langs de tidligere naboskel og samler området, så de vilde arter får mere plads at sprede sig på.
- Strandenge er fuldstændig afhængige af store græssere, så de ikke gror til. Ved at æde planter som tagrør og kogleaks i de lave og fugtige dele af strandengen og havtorn og hvidtjørn i de tørre dele hjælper græsserne med at skabe forskellighed i området. Samtidig sørger de for, at der kommer lys til de lave strandengsplanter og levesteder til insekter. Den truede sommerfugl, ensianblåfugl, lever i nærheden, og vi håber med tiden, at den også vil slå sig ned i vores område.
- Området er et af de vigtigste levesteder for Rømøs fugle. Fuglene får ro og fred, især i yngleperioderne.
Og Danmark har faktisk et internationalt ansvar for at passe på strandenge. Vi huser nemlig op mod 79 procent af alle østlige og 15 procent af alle vestlige strandenge i hele Europa. Tilsammen udgør strandengene 1 procent af Danmarks areal.